Kvart million høns sætter sindene i kog

Robert Beck har tre farme med æglæggende høns, blandt andet her i Augustenborg. Hvis han får lov, kan han om et par år indvie et produktionsanlæg med op mod 250.000 høns.
Udgivet

Naboer har en høne at plukke med kæmpestor æggefarm. Landmanden og naboerne er enige om, at en anden placering ville være bedre.

Hele 250.000 høns kan få hjemmebane syd for Lysabild på Als. Hønsene skal lægge skrabeæg, som du kan finde i køledisken, og Sønderborg Kommune har givet en miljøanerkendelse til projektet.

Men naboerne har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over placeringen. De mener, at farmen vil forurene og lugte, og at den vil genere dyr og trækfugle. Samtidig er de bekymrede over den tunge trafik med lastbiler.

- Kommunen vil tillade Danmarks måske største hønsefarm midt i vores unikke natur. En kvart million høns vil betyde en utrolig belastning af luften, så nitrit og ammoniak vil falde ned over området. Der bliver heller ikke taget hensyn til vores kyster, som ligger i et Natura 2000-område, og som er tynget af iltsvind, siger Ann-Britt Moisen, som er genbo til den planlagte produktion.

Ann-Britt Moisen håber, at hun og naboernes klage kan bremse planerne om en af Danmarks største ægproduktioner. Foto: Alex syrik

Hellere ved biogasanlæg

Landmanden Robert Beck står bag projektet, og han fastholder, at alle regler bliver overholdt. Det er kommunen enig i. Men faktisk synes både naboerne og ægproducenten, at det yderste af Sydals ikke er den bedst egnede placering.

De peger begge på, at det ville ligge bedre 16 kilometer væk. Sammen med kommunens biogasanlæg, i industrikvarteret i Glansager.

- Så ville vi kunne sende vores hønsemøg til biogasanlægget lige ved siden af, i stedet for at vi skal køre med det. Det må vi ikke, fordi man ikke må lægge produktionen i en byzone. Det kan kommunen ikke ændre på, det kan kun Folketinget. Men moderne landbrug er jo industri, så jeg ville foretrække, at det lå sammen med anden industri, siger Robert Beck.

Robert Beck ønsker sig en ægproduktion med 250.000 skrabeæg. Han har kommunens ord for, at der tages de nødvendige hensyn til nabolaget og naturen. Foto: Alex syrik

Danskere vil have skrabeæg

Han har i forvejen i alt 78.000 økologiske høns forskellige steder på Als. Nu vil han også producere skrabeæg i stor skala.

Med skrabeæg kan vi lave billigere æg, og det er det, de danske forbrugere efterspørger

Robert Beck, landmand og forretningsmand, Broager

- Markedet for økologiske æg er på vej ned. Med skrabeæg kan vi lave billigere æg, og det er det, de danske forbrugere efterspørger, siger Robert Beck.

Samtidig med den faldende efterspørgsel på økoæg er foderprisen stigende. Det er endnu et argument for at satse på skrabeæg.

- Torskedumt

Imens håber en gruppe borgere på Sydals, at Miljø- og Fødevareklagenævnet bremser hans store projekt. Nævnet bruger i gennemsnit otte måneder på at behandle klager.

Ann-Britt Moisen påpeger blandt andet på, at Miljøministeriet på sin hjemmeside fremhæver, at "myndighederne derfor er underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder".

- Vi synes jo, det er torskedumt, hvis man tillader en produktion hos os. Vi håber, at klagenævnet også kan se, at vores følsomme natur ikke kan ikke tåle den type produktion, siger hun.

Ansatte i familiecenter håber på godt nyt efter bekymringsbrev

En arbejdsgruppe har på vegne af 300 ansatte i Familiecentret i Esbjerg skrevet et bekymringsbrev til politikerne i Esbjerg. De frygter, besparelser i sidste ende vil betyde, at udsatte familier, børn og unge ikke får den hjælp, de har brug for. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Ansatte i Familiecentret i Esbjerg frygter besparelser, som vil gå ud over udsatte børn, unge og familier. De beder politikerne genoverveje besparelser.

- … vi [er] bekymrede for de konsekvenser det kan have for de sårbare/udsatte familier i Esbjerg Kommune.

Sådan lyder starten på et bekymringsbrev, som lå på bordet, da politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget holdt møde tirsdag.

På mødet skulle politikerne godkende en procesplan for besparelser på 20 millioner kroner i Familiecentret, som tilbyder hjælp til sårbare og udsatte familier, børn og unge.

Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til.

Jakob Lykke, (S), formand, Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg

I brevet udtrykker de ansatte på centret blandt andet bekymring over planer om, at skære i antallet af ledere i centret, som led i en omstrukturering, der skal gøre tilbuddene i Familiecentret mere overskuelige.

De mener, at den BDO-rapport, der har peget på besparelsesmuligheder i Familiecentret, i bedste fald er mangelfuld og risikerer at udløse udgifter, der ophæver besparelserne, hvis den føres ud i livet.

Ifølge de ansatte er sparring med en leder afgørende, når behandlere sidder med sårbare familier.

Bekymringsbrevet til politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg.

Beholder nær-ledelse

Og de ansatte får deres ønske om nær-ledelse opfyldt.

- Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til. De peger på, at årsagen er manglende ledelse. Men det er en bekymring, der er taget hånd om, fortæller formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Jakob Lykke (S), efter tirsdagens møde.

Det bekræfter tilbudschef Karina Svarrer overfor TV SYD.

- Vi har lyttet til tillidsrepræsentanterne, og når vi orienterer MED-udvalget om spareplanerne på torsdag, så er noget af det, de får at vide, at vi kommer til at fortsætte med en struktur, hvor lederne er tæt på, siger Karina Svarrer.

Frygter afskedigelser

Det er dog ikke kun besparelser i ledelsen, der bekymrer de ansatte.

- Vi er bekymrede for, at der lander så stor en besparelse på så lille et område. Det er svært at se, hvordan så det skal lykkes uden større arbejdsbyrde for den enkelte og i værste tilfælde afskedigelser, siger Lee Koudal.

Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes.

Lee Koudal, tillidsrepræsentant, Familiecentret, Esbjerg

Ifølge spareplanen skal der for eksempel spares 6,1 mio. kroner ved at lave kortere forløb i afdelingen ”Hjemme Hos”, som tilbyder pædagogisk støtte i hjemmet og 2,9 mio. kroner i tilbuddet ”Hånd om familien”, som blev etableret for at sikre en tidlig indsats i hjemmene, så dyre anbringelser og tvangsfjernelser kan undgås.

- Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes, fortæller Lee Koudal.

Besparelser står fast

Besparelserne er der dog, ifølge udvalgsformand Jakob Lykke, ikke noget at gøre ved.

- Det er ulyksalig situation. Jeg håber bare, man gør det bedste i den givne situation. Faktum er, at Esbjerg Kommune fattes penge, og alle skal være med til at bidrage, siger Jakob Lykke.

Men når BDO peger på, at der skal spares på fx Hånd om Familien, som blandt andet skal forebygge at børn bliver tvangsfjernet – deler du ikke de ansattes frygt for at den besparelse ikke bliver så stor, som man har regnet med?

- Risikoen er altid til stede. Når man sparer, kan det have en konsekvens et andet sted, og det er ulyksaligt. Udvalget har hele tiden sagt tidlig forebyggelse – så tidlig, som muligt. Og jeg er enig: det kan godt være uforståeligt, men det er den virkelighed, vi nu engang arbejder i som politikere, siger Jakob Lykke.

Britisk millionarvings død i vestjysk swimmingpool var drab, fastslår dommer

Paula Leeson druknede i en swimmingpool i et sommerhus i Nørre Nebel i 2017. Foto: Privatfoto/TV 2 Grafik
Af Christian Krabbe Barfoed
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Paula Leeson druknede i et sommerhus i Houstrup ved Varde i 2017. Hendes familie har kæmpet i over syv år for at få hendes mand dømt for drab.

Næsten syv et halvt år efter den britiske millionarving Paula Leeson i juni 2017 druknede under en ferie med sin 51-årige mand i et sommerhus i Houstrup ved Varde, slår en britisk myndighed nu fast, at der var tale om et drab.

Oprindeligt blev hendes død henlagt som en drukneulykke, men efter der er kommet nye beviser frem i sagen, siger dommeren ved en ligsynsret i Manchester, at der var tale om et drab, skriver Berlingske Tidende.

Paula Leesons familie har hele tiden ment, at der ikke kunne være tale om en ulykke, og at den 51-årige mand stod bag hendes død.

- Vi håber, at de nu har beviser nok til genåbne en retssag, skrev Neville Leeson, bror til den dræbte kvinde, tidligere i oktober i en mail til TV 2, da han på et formøde til mødet i ligsynsretten havde fået besked om, at kendelsen ville lyde på drab.

Familien har kæmpet i syv år for at få den 51-årige retsforfulgt for drabet, og kendelsen i ligsynsretten kommer efter, at familien Leeson tidligere i år vandt en civil sag mod den 51-årige. Han blev i 2021 frikendt for drabet ved en retssag.

Derefter anlagde familien en civil sag for at forhindre manden i at få fat i Paula Leesons arv, der følge BBC skønnes at være på 4,4 millioner pund, hvilket svarer til 39,4 millioner kroner.

Sag tilbage til politi og anklagemyndighed

Ligsynsdommeren sender nu sagen tilbage til politi og anklagemyndighed.

Neville Leeson har oplyst til TV 2, at politiet i Manchester ved formødet har oplyst, at man nok ikke vil tage stilling til, om der skal ske ny efterforskning i sagen før næste år.

Dansk politi henlagde i 2017 Paula Leesons død som en drukneulykke.

Men der kom nye vægtige beviser frem ved den civile retssag tidligere i år.

- Der er fremkommet nye beviser siden straffesagen, og der er nogle omstændigheder, som reducerer muligheden for, at det var en ulykke, har Peter Mygind Leth, professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet, tidligere sagt til TV 2.

Han overvågede i juni 2017 obduktionen af Paula Leeson, og han vidnede både ved straffesagen i 2021 og ved den civile sag tidligere i år.

De nye beviser

Der er ifølge Peter Mygind Leth fundet oplysninger på Paula Leesons fitness-ur, som viser, at hun var død ”et pænt stykke tid” inden hun blev bjærget.

Ved den civile retssag kom det også frem, at den korrekte dybde på den pool, hvor Paula Leeson druknede, var omkring 120 centimeter, og ikke som oprindelig oplyst 180 centimeter.

Peter Mygind Leth har også fortalt, at det kom frem, at Paula Leeson godt kunne svømme, mens det tidligere var blevet oplyst, at hun ikke kunne svømme.

- Begge forhold gør en ulykke mindre sandsynlig, sagde han til TV 2.

Det kom frem ved ligsynsretten i Manchester, at det blandt andet var de nye beviser ved den civile retssag, der fik ligsynsdommer Alison Mutch til at afsige en kendelse om drab.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.