Kvart million høns sætter sindene i kog

Robert Beck har tre farme med æglæggende høns, blandt andet her i Augustenborg. Hvis han får lov, kan han om et par år indvie et produktionsanlæg med op mod 250.000 høns.
Udgivet

Naboer har en høne at plukke med kæmpestor æggefarm. Landmanden og naboerne er enige om, at en anden placering ville være bedre.

Hele 250.000 høns kan få hjemmebane syd for Lysabild på Als. Hønsene skal lægge skrabeæg, som du kan finde i køledisken, og Sønderborg Kommune har givet en miljøanerkendelse til projektet.

Men naboerne har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over placeringen. De mener, at farmen vil forurene og lugte, og at den vil genere dyr og trækfugle. Samtidig er de bekymrede over den tunge trafik med lastbiler.

- Kommunen vil tillade Danmarks måske største hønsefarm midt i vores unikke natur. En kvart million høns vil betyde en utrolig belastning af luften, så nitrit og ammoniak vil falde ned over området. Der bliver heller ikke taget hensyn til vores kyster, som ligger i et Natura 2000-område, og som er tynget af iltsvind, siger Ann-Britt Moisen, som er genbo til den planlagte produktion.

Ann-Britt Moisen håber, at hun og naboernes klage kan bremse planerne om en af Danmarks største ægproduktioner. Foto: Alex syrik

Hellere ved biogasanlæg

Landmanden Robert Beck står bag projektet, og han fastholder, at alle regler bliver overholdt. Det er kommunen enig i. Men faktisk synes både naboerne og ægproducenten, at det yderste af Sydals ikke er den bedst egnede placering.

De peger begge på, at det ville ligge bedre 16 kilometer væk. Sammen med kommunens biogasanlæg, i industrikvarteret i Glansager.

- Så ville vi kunne sende vores hønsemøg til biogasanlægget lige ved siden af, i stedet for at vi skal køre med det. Det må vi ikke, fordi man ikke må lægge produktionen i en byzone. Det kan kommunen ikke ændre på, det kan kun Folketinget. Men moderne landbrug er jo industri, så jeg ville foretrække, at det lå sammen med anden industri, siger Robert Beck.

Robert Beck ønsker sig en ægproduktion med 250.000 skrabeæg. Han har kommunens ord for, at der tages de nødvendige hensyn til nabolaget og naturen. Foto: Alex syrik

Danskere vil have skrabeæg

Han har i forvejen i alt 78.000 økologiske høns forskellige steder på Als. Nu vil han også producere skrabeæg i stor skala.

Med skrabeæg kan vi lave billigere æg, og det er det, de danske forbrugere efterspørger

Robert Beck, landmand og forretningsmand, Broager

- Markedet for økologiske æg er på vej ned. Med skrabeæg kan vi lave billigere æg, og det er det, de danske forbrugere efterspørger, siger Robert Beck.

Samtidig med den faldende efterspørgsel på økoæg er foderprisen stigende. Det er endnu et argument for at satse på skrabeæg.

- Torskedumt

Imens håber en gruppe borgere på Sydals, at Miljø- og Fødevareklagenævnet bremser hans store projekt. Nævnet bruger i gennemsnit otte måneder på at behandle klager.

Ann-Britt Moisen påpeger blandt andet på, at Miljøministeriet på sin hjemmeside fremhæver, at "myndighederne derfor er underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder".

- Vi synes jo, det er torskedumt, hvis man tillader en produktion hos os. Vi håber, at klagenævnet også kan se, at vores følsomme natur ikke kan ikke tåle den type produktion, siger hun.

Ansatte i familiecenter håber på godt nyt efter bekymringsbrev

En arbejdsgruppe har på vegne af 300 ansatte i Familiecentret i Esbjerg skrevet et bekymringsbrev til politikerne i Esbjerg. De frygter, besparelser i sidste ende vil betyde, at udsatte familier, børn og unge ikke får den hjælp, de har brug for. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Ansatte i Familiecentret i Esbjerg frygter besparelser, som vil gå ud over udsatte børn, unge og familier. De beder politikerne genoverveje besparelser.

- … vi [er] bekymrede for de konsekvenser det kan have for de sårbare/udsatte familier i Esbjerg Kommune.

Sådan lyder starten på et bekymringsbrev, som lå på bordet, da politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget holdt møde tirsdag.

På mødet skulle politikerne godkende en procesplan for besparelser på 20 millioner kroner i Familiecentret, som tilbyder hjælp til sårbare og udsatte familier, børn og unge.

Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til.

Jakob Lykke, (S), formand, Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg

I brevet udtrykker de ansatte på centret blandt andet bekymring over planer om, at skære i antallet af ledere i centret, som led i en omstrukturering, der skal gøre tilbuddene i Familiecentret mere overskuelige.

De mener, at den BDO-rapport, der har peget på besparelsesmuligheder i Familiecentret, i bedste fald er mangelfuld og risikerer at udløse udgifter, der ophæver besparelserne, hvis den føres ud i livet.

Ifølge de ansatte er sparring med en leder afgørende, når behandlere sidder med sårbare familier.

Bekymringsbrevet til politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg.

Beholder nær-ledelse

Og de ansatte får deres ønske om nær-ledelse opfyldt.

- Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til. De peger på, at årsagen er manglende ledelse. Men det er en bekymring, der er taget hånd om, fortæller formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Jakob Lykke (S), efter tirsdagens møde.

Det bekræfter tilbudschef Karina Svarrer overfor TV SYD.

- Vi har lyttet til tillidsrepræsentanterne, og når vi orienterer MED-udvalget om spareplanerne på torsdag, så er noget af det, de får at vide, at vi kommer til at fortsætte med en struktur, hvor lederne er tæt på, siger Karina Svarrer.

Frygter afskedigelser

Det er dog ikke kun besparelser i ledelsen, der bekymrer de ansatte.

- Vi er bekymrede for, at der lander så stor en besparelse på så lille et område. Det er svært at se, hvordan så det skal lykkes uden større arbejdsbyrde for den enkelte og i værste tilfælde afskedigelser, siger Lee Koudal.

Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes.

Lee Koudal, tillidsrepræsentant, Familiecentret, Esbjerg

Ifølge spareplanen skal der for eksempel spares 6,1 mio. kroner ved at lave kortere forløb i afdelingen ”Hjemme Hos”, som tilbyder pædagogisk støtte i hjemmet og 2,9 mio. kroner i tilbuddet ”Hånd om familien”, som blev etableret for at sikre en tidlig indsats i hjemmene, så dyre anbringelser og tvangsfjernelser kan undgås.

- Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes, fortæller Lee Koudal.

Besparelser står fast

Besparelserne er der dog, ifølge udvalgsformand Jakob Lykke, ikke noget at gøre ved.

- Det er ulyksalig situation. Jeg håber bare, man gør det bedste i den givne situation. Faktum er, at Esbjerg Kommune fattes penge, og alle skal være med til at bidrage, siger Jakob Lykke.

Men når BDO peger på, at der skal spares på fx Hånd om Familien, som blandt andet skal forebygge at børn bliver tvangsfjernet – deler du ikke de ansattes frygt for at den besparelse ikke bliver så stor, som man har regnet med?

- Risikoen er altid til stede. Når man sparer, kan det have en konsekvens et andet sted, og det er ulyksaligt. Udvalget har hele tiden sagt tidlig forebyggelse – så tidlig, som muligt. Og jeg er enig: det kan godt være uforståeligt, men det er den virkelighed, vi nu engang arbejder i som politikere, siger Jakob Lykke.

Kongeparret besøgte det danske mindretal i Sydslesvig

Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen, TV SYD
Udgivet

Tirsdag gæstede kong Frederik og dronning Mary Sydslesvig, som en del af kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Tyskland.

Efter lidt mere end 10 måneder som konge af Danmark, besøgte kongeparret Sydslesvig, som den anden af to tyske destinationer på deres tiltrædelsesbesøg.

Mandag gik turen til Berlin, mens de under tirsdagens besøg i Sydslesvig rundede Danevirke og Flensborghus.

I livebloggen herunder kan du følge med i besøget, som det forløb time for time.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.