Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Nyt kæmpebyggeri kan koste Hans dyrt - uønskede solceller kan blive redningen

Hans Graversen fra Ølgod vil blive en af de nærmeste naboer til det planlagte datacenter. Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard
M
Udgivet

I Ølgod kan Hans Graversen og en række borgere se frem til at få et 174 hektar datacenter som ny nabo. Potentielt bygges der også vindmøller og solceller - det håber de ikke, men det er eneste vej til erstatning for tabt ejendomsværdi.

Lidt nord for Ølgod kan omkring 20 borgere se frem til en ny fyldig nabo.

Her er der nemlig konkrete planer om, at et nyt datacenter og op mod fire væksthuse skal opføres. Det vil fylde i omegnen af 174 hektar, og datacentret stikke omkring 25 meter i vejret.

- Dengang vi fik at vide, at der skulle være datacenter derude, der blev vi noget chokerede og forskrækkede over, hvad der ville komme til at ske, fortæller Hans Graversen, der bor omkring 250 meter fra byggeområdet.

Rune Jacobsen og Hans Graversen viser området, hvor datacentret, væksthusene og potentielt VE-anlæggene skal bygges. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hans Graversen er en del af en borgergruppe bestående af 12 af personer, der har i sigte at få de nye naboer.

Gruppen vil gerne blive klogere på kommunens planer, for de savner viden om, hvor og hvad der skal bygges på den store grund.

Det er atnorth og WA3ERM, der skal residere i henholdsvis datacenter og væksthuse. De har også planer om at finde en samarbejdspartner, der kan bygge vindmøller og/eller solceller, såkaldte VE-anlæg (red. vedvarende energi) men det er ikke garanteret.

- Der skal sandsynligvis introduceres VE-anlæg, og det er der ikke noget overblik over, hvordan kommer til at se ud eller hvor skal ligge. Der har vi brug for afklaring og derfor søger vi dialogen, fortæller Rune Jacobsen, der også bor nær byggeområdet.

Rune Jacobsen, der vil komme til at bo nær datacentret, håber på afklaring omkring planerne snarest Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Borgergruppen er egentlig meget tilfredse med den hidtidige dialog med kommunen, der også har vedtaget, at der vil blive stillet en lokalsamfundskonsulent til rådighed, som kan afklare komplicerede spørgsmål.

Men det ændrer ikke på, at spørgsmålet om VE-anlæg nager.

- Hvis vi ender med at kigge mod nord, syd, øst og vest og ser solceller, så skal vi væk. Så kan vi ikke se os selv blive boende. Så håber vi, at de kommer så tæt på, at vi bliver opkøbt, det ville være bedste scenarie, fortæller Hans Graversen.

Eksempel på et datacenter fra atNorth Foto: Varde Kommune / atnorth
Eksempel på væksthus, som der skal bygges i Ølgod. Foto: Varde Kommune / atnorth

Netop spørgsmålet om, hvorvidt borgerne bør håbe på, at der kommer VE-anlæg i forlængelse af datacentret, er en særlig størrelse.

Datacentre indgår nemlig ikke i ordningen om værditabserstatning. Bygges der ikke VE-anlæg, så har de ikke umiddelbart udsigt til kompensation for deres ejendommes værditab, lyder det fra Preben Friis Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i kommunen.

Heller ikke Taksationssekretariatet, der 'behandler klagesager fra parter berørt af ekspropriation i bred forstand' og er med til at fastsætte erstatninger i forbindelse med sådanne, kan kompensere for byggeri af datacentre.

- Taksations- og Overtaksationskommissionerne har ikke til dato behandlet sager, der handler om kompensationer i forbindelse med opførsel af datacentre.

- Hvis kommissionerne potentielt skal behandle sådanne sager, kræver det, at der bliver skabt lovhjemmel. Uden lovhjemmel, vil kommissionerne ikke kunne behandle sagerne, siger sekretariatschef Line Toftbjerg Laursen.

Sådan er planerne for datacentret og væksthusene

I ideoplægget til byggeriet fremgår det, at planerne består i at bygge et sektorkoblet anlæg med datacenter og væksthuse, på et areal på cirka 174 hektar, ved Krageris nord for Ølgod.

Et sektorkoblet anlæg er et, hvor to erhvervsbyggerier kan drage nytte af hinanden - her væksthusene anvende varmen fra datacentret.

Datacentret ventes at blive 140.000 kvadratmeter stort og på sit højeste 25 meter højt. I forlængelse af det, skal der bygges forskellige administrationsbygninger.

For at fremtidssikre, at området kan udbygges senere, ønskes der mulighed for at kunne bygge datacenterbygninger på i alt 250.000 kvadratmeter.

Derudover skal der bygges tre væksthuse med mulighed for yderligere én, hvor der skal dyrkes grøntsager. De ventes at være omkring 100.000 kvadratmeter per vækstdrivhus.

Ifølge Preben Friis Hauge (V), vil der blive dyrket tomater og agurker heri, og i en mængde der svarer til 25% af Danmarks produktion af disse.

For at dække det store energiforbrug i datacentret, skriver projektmagerne, at de undersøger muligheden for lokal elproduktion, omend det ikke er en nødvendighed. Her er solceller en mulighed der afsøges, ligesom vindmøller også er det.

Ifølge Preben Friis Hauge vil der ansættes op mod 500 mennesker fordelt på de to erhvervsbyggerier.

Kilde: Ideoplæg: Planlægning for område til et sektorkoblet anlæg ved Krageris (Varde Kommune)

Allerede nu mærkes det kommende datacenter på ejendommenes salgbarhed.

Zanne Munk, der bor i området, har haft sit hus til salg, men ejendomsmægleren har trukket sig, da denne ikke tror på, at et salg længere er muligt. Samme svar har hun fået fra en anden ejendomsmægler, hun henvendte sig til, fortæller hun.

Formand vil undersøge ny ordning

At borgerne har udsigt til at få et stort datacenter som nabo og ikke kan kompenseres uden VE-anlæg, mener man hos Landdistrikternes Fællesråd bør undersøges nærmere.

- Når der er tale om så massivt et industrianlæg, der kan sammenlignes med store VE-anlæg, så kunne man landspolitisk godt arbejde i retning af en værditabsordning, så man kompenseres, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der udtaler sig på et generelt plan, da han ikke er inde i sagen.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

Derfor vil han tage snakken om kompensation ved byggeri af store datacentre op på et højere politisk plan.

- Vi vil gerne gå videre med det, med henblik på at få afdækket og fundet ud af, om der skal mere til på kompensationsfronten. På den måde risikerer man ikke en situation, hvor borgere står tilbage med markant forringede ejendomspriser, hvis der kommer så mastodontisk et anlæg, siger formanden.

Den politiske proces

Ifølge Preben Friis-Hauge (V), formand for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, er processen lige nu der, hvor byrådet har godkendt, at man må opstarte lokal- og kommunalplansarbejdet, som er grundlaget for senere at kunne give byggetilladelse.

Til marts vil plan- og teknikudvalget tage stilling til, om dette projekt planlægningsmæssigt prioriteres til igangsætning, blandt øvrige planprojekter. Hvis det prioriteres af udvalget, så afgør forvaltningen selv, hvornår man starter. Fra start vil det som minimum tage i omegnen af 12 måneder, vurderer formanden, men understreger, at det kan tage længere, når det er så stort et projekt.

- Det er min vurdering, at vi i hvert fald er fremme ved medio 2026 før vi har et plangrundlag. Der skal plangrundlag på plads før vi kan give byggetilladelse, siger Preben Friis-Hauge, som et forsigtigt bud.

At man er nået dertil, hvor man skal igangsætte planprocesserne for datacentret og væksthusene betyder efter alt at dømme, at en byggetilladelse, på baggrund af en godkendt lokalplan, vil blive realitet.

- Jeg har ikke været med til at igangsætte planprocesser i Varde Kommune, som ikke efterfølgende er blevet til noget, og jeg har siddet i byrådet i 25 år, siger formanden.

Resulterer processen i en godkendt lokalplan, så vil der altså kunne gives byggetilladelse til atNorth og WA3ERM, såfremt de indsender en byggeansøgning.

Steffen Damsgaard forstår omvendt godt, at der er positive sider ved et sådant byggeri, og at man i kommunerne skal forsøge at tiltrække nye arbejdspladser til.

Derfor vil ikke ethvert erhvervsbyggeri kunne tilføjes til en kompensationsordning.

- I takt med, at visse typer industrianlæg kommer og kan medføre store gener, som her, så giver det god mening, at man får det indbefattet i lovgivningen. Men vi skal heller ikke forvente, at ethvert lille industriområde skal kunne kompenseres, fortæller Damsgaard, der også understreger, at det er svært at afgrænse, hvornår et byggeri er stort nok til at indgå i ordningen.

Ender det med blot at være datacentret der bygges, er budskabet og håbet fra plan- og teknikudvalgets formand, Preben Friis Hauge (V), at atnorth finder en løsning med de nærmeste borgere.

- Gør man intet fra projektmagers side for de nærmeste naboer, så kan der jo også komme voldsomme indsigelser i kommende høringsprocesser og ved udarbejdelse af lokalplanen siger han.

Om atnorth er indstillet på at kompensere de nærmeste beboere fremstår uklart, da eneste skriftlige svar TV SYD har fået lyder:

- Spørgsmål om potentielle fremtidige projekter i områderne omkring datacentret er bedst besvaret af kommunen, fremgår det i en mail fra firmaets presseafdeling.

Positiv borgergruppe

Mens fremtiden er uvis og svarene ubesvaret, holder man i borgergruppen humøret højt.

- I gruppen støtter vi hinanden. Vi har hele tiden sagt, at vi ikke skulle blive fortvivlede over situationen, vi nyder hver dag, vi har, så længe vi har det, fortæller Hans Graversen.

Fra januar tilknyttes den uvildige lokalsamfundskonsulent gruppen, og de ser frem til, at denne kan hjælpe, ligesom de håber, at den gode dialog med kommunen fortsætter.

- Fra det politiske niveau lytter de, og der er en interesse i dialogen. Det er en god start, vi er jo tidligt i projektet og der kan ske meget endnu, lyder det fra Rune Jacobsen.

Der er i forbindelse med planerne lavet aftaler med otte husejere nær Krageris-området om opkøb af deres ejendomme.

Julemarked vil skærpe sikkerheden efter formodet angreb i Tyskland

Julehjertebyen i Aabenraa Foto: Julehjertebyen
Udgivet

Sikkerheden til julemarkedet Julehjertebyen i Aabenraa skal revurderes endnu engang, siger tovholder Thomas Uhre.

Det siger han til TV SYD efter det formodede angreb på julemarkedet i Magdeburg, hvor en mand kørte en bil ind i en menneskemængde.

Som det er nu, sikrer terrænet med skråninger op ad Løgumklostervej og jernbanen ifølge Thomas Uhre en vis sikkerhed, men han mener alligevel, at fredagens tragedie skal medføre en revurdering.

For der er stadig åbninger i julemarkedet, hvor biler skal kunne komme ind med forsyninger.

- Jeg kunne godt ønske mig at investere i betonklodser, som vi dækker med juletræer, så man ikke behøver at kigge på en betonklods. Vi skal signalere for vores gæster, at det er en åben plads, og det skal være dejligt og hyggeligt, siger Thomas Uhre.

Rigspolitiet skriver i en mail til TV SYD, at dansk politi har en skærpet opmærksomhed på julemarkeder og lignende steder, hvor mange mennesker samles.

- Gårsdagens formodede angreb i Tyskland giver ikke anledning til at ændre på dette, men vi opretholder den skærpede opmærksomhed og fortsætter det tætte samarbejde med PET.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com