Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kommune kommer med opfordring inden kongeligt besøg

Der forventes rigtig mange mennesker, når kongeparret tirsdag 9. juli besøger Gråsten

Kong Frederik og dronning Mary vil blive modtaget på torvet i Gråsten klokken 16, inden de senere på dagen skal til Graasten Slot for at holde ferie for første gang som konge og dronning.

Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hvis vejret tillader det, vil kongeparret gå fra torvet og ud til slottet - en gåtur på cirka 750 meter.

I den forbindelse har Sønderborg Kommune valgt at spærre for trafik på flere veje i Gråsten fra klokken 10 til 19. Samtidig opfordrer kommunen til, at folk går, tager cyklen eller offentlig transport til Gråsten den dag.

Overblik over trafikken i Gråsten på dagen:

Afspærringer:

  • Fra Torvet ved Borgergade over Slotsgade og Slotsbakken til Felstedvej er spærret

  • Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret

  • Nygade er spærret fra Ringgade til Torvet

Parkering på dagen:

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

  • Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten (her er der også 8 handicappladser)

  • Politigrunden på Kongevej, Gråsten (ved rundkørslen)

  • Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20, Gråsten

  • Ringriderpladsen, Johs Kocksvej, Gråsten

Lukning af p-pladser:
Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.

Kilde: Sønderborg Kommune

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kælderbutik i Vejle giver nu endegyldigt op overfor vandet

Efter 20 år i kælderen i Vedelsgade i Vejle flytter City Sko nu væk fra den oversvømmelsesplagede gade. Det meddeler ejer Bettina Ebbesen Hansen på sin Facebookside.

Nu er det snart slut med de hyggelige lokaler i kælderen i Vedelsgade, hvor der har været sko fra gulv til loft og fra væg til væg. Efter 3 alvorlige oversvømmelser magter ejer Bettina Ebbesen Hansen ikke mere. Den 6. februar, hvor hun igen måtte tømme butikken og tørre skoene, var det slut.

- Derfor kan jeg med stor begejstring meddele, at jeg flytter til nye og tørre lokaler i Tørring, på Østergade 10, som selvfølgelig stadigvæk har navnet Skokælderen by City Sko, skriver hun på Facebook.

City Sko har næsten også været et fast element i TVSYDs dækning af vand i Vejle. Det er også slut.

- Jeg håber inderligt, at alle mine dejlige og trofaste kunder vil følge med til de nye lokaler i Tørring, og jeg vil selvfølgelig glæde mig til at byde en masse nye kunder velkommen, skriver Bettina Ebbesen Hansen på Facebook.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Stor razzia på Esbjerg Havn var international indsats

Onsdag foretog Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med andre myndigheder en større indsats ved et byggeri på havnen i Esbjerg.

Politiet ville onsdag ikke oplyse, hvad indsatsen handlede om, men det gør Beskæftigelsesministeriet nu i en pressemeddelelse.

De skriver, at det var en fælles myndighedsindsats mod social dumping i et samarbejde med Polen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed om et koordineret tilsyn af en polsk vikarvirksomhed.

I et samarbejde med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Politiet er den polske vikarvirksomhed blevet undersøgt. Vikarvirksomheden udstationerer indiske arbejdere på byggepladsen i Esbjerg.

- Vi vil ikke finde os i, at spillereglerne på det danske arbejdsmarked ikke overholdes. Jeg er derfor glad for, at vores internationale samarbejde mod social dumping viser dets værd, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i pressemeddelelsen.

33 indiske medarbejdere er blevet sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, da de ikke arbejdstilladelse til at udføre arbejde i Danmark. 

Artiklen er mere end 30 dage gammel

To uheld gav problemer på E20

Der er sket to uheld på E20 midt i eftermiddagstrafikken.

På E20 fra Kolding N mod Kolding V mellem Kolding Ø og Bramdrupdam holder en havareret bil i midterrabatten.

Opdatering på Kolding Ø og Bramdrupdam klokken 14.35: Der er ryddet op.

Der er sket et uheld på E20 fra Kolding N mod Fredericia mellem Kolding og Taulov.

Et spor er spærret.

Kør forsigtigt, da uheldsstedet ikke er sikret.

Opdatering på Kolding og Taulov klokken 14.45: Begge spor er farbare igen.

Foto: Manuela Nicoletti
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jyske milliardærer vil bygge gigantisk gokartbane

Casper Kirk Johansen fra LEGO-familien og Jacob Brunsborg, der er søn af Jysks afdøde stifter Lars Larsen, planlægger at bygge en indendørs gokartbane syd for den danske grænse.

Det skriver Flensborg Avis.

De to rigmænd, der begge skønnes at være gode for millarder, vil bygge gokartbanen i Boostedt ved Neumünster i det centrale Slesvig-Holsten. Det vil blive Tysklands største af slagsen.

Planen er at bygge et anlæg på 130 gange 75 meter på en omkring 12.000 kvadratmeter stor grund, hvor der er plads til mellem 32 og 36 gokarts. 

Samtidig skal der være plads til en restaurant og konferencefaciliteter på den store grund.

Byggeriet skal efter planen starte i 2025, og når det står færdigt, vil det kunne trække omkring 100.000 besøgende ifølge danske erfaringer.

Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Zelenskyj deler video af træning i kampfly på dansk grund

De første F-16-kampfly ventes leveret til Ukraine til sommer, men inden da træner en række ukrainske piloter i flyene på dansk grund.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fredag på det sociale medie X lagt en video op fra træningen på flyvestationen i Skrydstrup.

Her fortæller en ukrainsk pilot med kodenavnet "Moonfish" om træningen.

Han fortæller, at piloterne er meget motiverede for træningen, fordi de ved, at de skal tilbage og kæmpe:

- Det er et sjovt fly at flyve, siger "Moonfish" i videoen, hvor flyene ses flyve rundt.

Det var meningen, at Ukraine skulle have modtaget F-16-kampfly omkring årsskiftet. Men leverancerne er blevet udskudt.

Torsdag kunne Forsvarsministeriet fortælle lidt mere om leverancerne.

I en pressemeddelelse fortalte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at det har været svært at fastsætte en præcis dato for leveringen af flyene, fordi en række betingelser skal være opfyldt.

Det nødvendige personel skal være færdiguddannet, ligesom den "fornødne logistik og infrastruktur" skal være i orden i Ukraine.

Men hvis alt forløber som planlagt, kan flyene altså komme til sommer.

Danmark leder en koalition af lande, der donerer F-16-fly, som i sidste ende skal sendes til Ukraine.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Om kort tid bliver cannabis lovligt i Tyskland – det vækker bekymring

Lidt over middag i dag godkender Tyskland en lov, der godkender personlig brug af cannabis.

Forslaget lægger op til, at voksne over 18 år må besidde op til 25 gram cannabis i det offentlige rum til eget forbrug. 

I eget hjem må man have op til tre levende planter og ifølge en lovændring opbevare op til 50 gram cannabis til eget forbrug.

Det vækker bekymring hos sundhedschefen i Aabenraa Kommune.

- Jeg er bekymret for at flere vil kaste sig ud i at ryge og prøve cannabis. Sundhedsadfærden påvirkes af tilgængelighed, så når noget bliver mere til gængeligt vil flere også bruge det, siger sundhedschef Michael Metzsch fra Aabenraa Kommune.

Kommunen forbereder sig

Lovforslaget har været på tegnebrættet længe, og Aabenraa Kommune har derfor allerede lavet tiltag for at forberede sig på den nye lov.

- Vi har allerede holdt temamøde i januar med campus i kommunen, forældrerepræsentanter, lokalpsykiatrien og rusmiddelcenteret, og vi vil informere de unge om cannabis og konsekvenserne af det, siger han.

I Tyskland har både læger og politiske modstandere også kritiseret planerne. 

Den første evaluering af blandt andet konsekvenserne for beskyttelsen af børn og unge skal finde sted senest 18 måneder efter, at loven er trådt i kraft.

Loven skal træde i kraft den 1. april i år.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre personer varetægtsfængslet i hemmeligholdt sag

Tre personer blev torsdag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør i Retten i Kolding i en sag, som offentligheden indtil videre ikke må vide ret meget om.

Sydøstjyllands Politi meddelte torsdag formiddag på det sociale medie X, at man ville fremstille to 39-årige mænd og en 36-årig kvinde. Hun blev fremstillet in absentia - i grundlovsforhør.

Fra politiet lød det, at de tre er sigtet for uretmæssigt at have hentet to børn fra et opholdssted i Vejle 15. februar og efterfølgende ført dem ud af landet eller have medvirket til det.

Politiet meldte på forhånd ud, at anklagemyndigheden ville anmode om lukkede døre i grundlovsforhøret, men det endte med at blive en anmodning om dobbeltlukkede døre.

Det blev mødt af en protest fra Vejle Amts Folkeblad, der var til stede ved grundlovsforhøret, men dommeren valgte at efterkomme anklagemyndighedens anmodning. Begrundelsen var ifølge Vejle Amts Folkeblad sagens karakter, og det faktum, at den 36-årige kvinde er på fri fod.

Det betød, at offentligheden ikke kunne være til stede, da sigtelsen blev læst op, og da de sigtede efterfølgende skulle tilkendegive, hvordan de forholdt sig til sigtelsen.

Ved lukkede døre kan offentligheden være til stede ved oplæsning af sigtelsen, der som oftest indeholder detaljer om, hvad sagen mere præcist handler om.

På grund af de dobbeltlukkede døre vil politiet ikke oplyse yderligere i sagen, herunder heller ikke om de sigtede er danske statsborgere.

De to mænd blev varetægtsfængslet frem til 7. marts. Kvinden, der altså ikke var til stede, blev varetægtsfængslet in absentia, hvilket er på ubestemt tid.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com