Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kommune kommer med opfordring inden kongeligt besøg

Der forventes rigtig mange mennesker, når kongeparret tirsdag 9. juli besøger Gråsten

Kong Frederik og dronning Mary vil blive modtaget på torvet i Gråsten klokken 16, inden de senere på dagen skal til Graasten Slot for at holde ferie for første gang som konge og dronning.

Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hvis vejret tillader det, vil kongeparret gå fra torvet og ud til slottet - en gåtur på cirka 750 meter.

I den forbindelse har Sønderborg Kommune valgt at spærre for trafik på flere veje i Gråsten fra klokken 10 til 19. Samtidig opfordrer kommunen til, at folk går, tager cyklen eller offentlig transport til Gråsten den dag.

Overblik over trafikken i Gråsten på dagen:

Afspærringer:

  • Fra Torvet ved Borgergade over Slotsgade og Slotsbakken til Felstedvej er spærret

  • Fredensgade ved nr. 11 til Slotsgade er spærret

  • Nygade er spærret fra Ringgade til Torvet

Parkering på dagen:

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten i midtby:

  • Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, Gråsten (her er der også 8 handicappladser)

  • Politigrunden på Kongevej, Gråsten (ved rundkørslen)

  • Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20, Gråsten

  • Ringriderpladsen, Johs Kocksvej, Gråsten

Lukning af p-pladser:
Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.

Kilde: Sønderborg Kommune

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Uheld på motorvejen spærrer spor mod Esbjerg

Der er sket et uheld på E20 Esbjergmotorvejen fra Vejen mod Esbjerg mellem afkørsel 69 Brørup og afkørsel 70 Holsted.

Det fremgår af Vejdirektoratets vejkort.

Uheldsstedet er endnu ikke sikret, hvor bilister derfor i øjeblikket kun kan passere uheldet via nødsporet.

Uheldet forventes opryddet klokken 20.

Foto: Natascha Andreasen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fredericianske fans klar til pokalbrag

Om under en time indtræder FC Fredericia kunstgræsset på Jysk Park i Silkeborg, når 1. divisionsklubben møder superligaholdet, Silkeborg IF, i det første af to semifinaleopgør i pokalturneringen.

Holdet fra trekantområdet er undertippede i vejen mod finalen. De har dog allerede slået to hold fra landets bedste række, OB og Lyngby, ud af turneringen i henholdsvis ottendels- og kvartfinalen.

Kampen fløjtes i gang klokken 19.00 og kan ses på Viaplay eller TV3+.

Foto: TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hackerangreb er kommet for at blive ifølge ekspert

Fanø Vandværk blev den 18. marts udsat for et hackerangreb.

Det er endnu uklart, hvem der stod bag angrebet, men tilfældet er et af de seneste i rækken af forbrydere med lange digitale fingre. 

Tidligere har flere kommuner meldt om ubudne digitale gæster, og ifølge ekspert  i cybersikkerhed, Sofie Freja Christensen, skal vi vænne os til, at hackerne ikke forsvinder lige foreløbig.

- Vi bliver nødt til at indse, at hacking er kommet for at blive, og antallet af angreb kommer kun til at stige. Nogle af dem kommer med politisk vrede og er statssponserede hackere med et specifikt formål, mens andre er opportunistiske, som prøver at tjene penge på de angreb, de udfører, siger eksperten.

Forbrugerne ved vandværket på Fanø mistede ikke adgang til vandforsyningen, men det er ifølge Sofie Freja Christensen sandsynligt, at forsyningsadgangen lukkes i fremtiden.

- I forhold til destruktive angreb, så har vi for eksempel set Colonial Pipeline i USA. De blev nødt til at lukke ned for deres forsyning, fordi de netop var ramt af et hackerangreb. Så vi kan godt risikere at se destruktive angreb, så de bliver nødt til at lukke ned, siger Sofie Freja Christensen.

Formanden for Fanø Vandværk forventer, at vandværket er oppe i fulde omdrejninger efter påske.

Foto: Lasse Lagoni, TV 2
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sønderjylland kan få to sangere med i X Factor-finalen

Fredag aften ruller næstsidste liveshow af dette års udgave af X Factor over skærmen.

Fire deltagere er tilbage i musikkonkurrencen, og ved aftenens semifinale har to sønderjyder mulighed for at synge sig til en finaleplads i Arena Randers næste uge.

Det drejer sig om 16-årige Cristian Oprea fra Sønderborg og 28-årige Helene Frank, som er opvokset blandt det danske mindretal syd for grænsen, mens hun i dag bor i Haderslev.

Ifølge bookmakerne ryger ingen af dem ud i aften, da de to sønderjyder indtager første- og andenpladsen i buddet på en vinder af sangprogrammet.

Cristian Oprea måtte i sidste uge gennem farezonen for at nå til semifinalen, mens Helene Frank er gået direkte videre hver gang.

Semifinalen byder på to sange fra hver deltager.

Det skal de synge

Helene Frank

  • ’Sådan nogen som os’ af Poul Krebs

  • ​‘Termodragten’ af Mouritz/Hørslev Projektet

Cristian Oprea

  • ‘Mystery of love’ af Sufjan Stevens

  • ‘This is what autumn feels like’ af JVKE

Kilde: TV 2

Semifinalen kan ses på TV 2 eller TV 2 Play fra klokken 20.00 i aften.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ung sønderjyde synger for finaleplads

Cristian Oprea er en af to sønderjyder ved dette års udgave af X Factor. Fredag har han mulighed for at synge sig i finalen, og TV SYD besøgte torsdag den unge sanger i København til en snak om de musikalske oplevelser.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her kan du klappe får på fårets dag

Hver påskelørdag markeres fårets dag, hvor danske fåreavlere byder velkommen til en dag i fårets tegn.

Traditionen tro åbner fåreavlerne også denne påskelørdag stalden, hvor det er muligt at opleve får og lam på nærmeste hold.

- Det er vigtigt, at vi har fokus på fåret, fordi drøvtyggeren er en del af vores natur og har været en del af vores kultur fra helt gammel tid. Fåret har været en samlever med mennesket i flere årtusinder, siger Jens R. Nielsen, der er formand for Sønderjysk Fåreavl.

- Derudover er der meget fokus på ulveangreb, og med et arrangement som dette har vi mulighed for at vise, at der er mange andre og i vores øjne bedre historier gemt i fåret.

Her kan du opleve fårets dag i Syd- og Sønderjylland:

  • JE Landbrug (Stensbækvej 9, 7200 Grindsted). Arrangementet finder sted fra klokken 10 til 13.

  • Kærgård Ile De France (Toftnæsvej 25, 6800 Varde). Arrangementet finder sted fra klokken 9 til 16.

  • Toftegaard Økologi (Kollevej 25, 6830 Nørre Nebel). Arrangementet finder sted fra klokken 10 til 13.

  • Tipperne Landhandel (Vesterlundvej 107, 6830 Nørre Nebel). Arrangementet finder sted fra klokken 11 til 14.

  • Jacob Thomsen Møller (Borg 15, 6261 Bredebro).

I vores landsdel er der fem fåreavler, som har meldt sig til dagen. Hos JE Landbrug kan man for eksempel hilse på 84 får af racerne gotlandsk pelsfår, wensleydale og leicster, ligesom man ved Kærgård Ile De France kan komme helt tæt på får af racen ile de france.

Hos langt de fleste landbrug er det ikke et krav, at man skal tilmelde sig.

Foto: Esbjerg Sygehus
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sygeplejerske får penge til at afhjælpe smerte hos fedmeopererede

Nanna Christiansen har fået en donation til at undersøge, hvordan man kan lette smerterne for mennesker, der er blevet fedmeopereret. Det handler om at komme i gang.

Av, av av. Nanna Christiansen kender det godt fra sit arbejde på Opvågningen på Esbjerg Sygehus. Patienter, der lige er blevet opereret mod fedme har ondt, meget ondt, så ondt, at selv ikke den maksimale dosis af smertestillende midler kan gør smerten udholdelig.

Nu har hun fået to millioner kroner fra Nove Nordisk Fond til at undersøge om, eller hvor meget, det hjælper at få patienter i gang med at bevæge sig efter operationen.

Nanna Christiansen vil holde øje med patienterne i det døgns tid, de normalt er på sygehuset efter operationen, for at se om motion eller bevægelse hjælper på deres oplevelse af smerte. Når de så kommer hjem, er der en aftale med den kommunale fysioterapi, om at det overtager overvågningen.

Projektet, der omfatter 112 frivillige patienter, går i gang efter påske, kommer til at vare to år, og målet er, at det skal ende med en PhD til sygeplejersken fra Esbjerg.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

AC Horsens præsterer økonomisk trods sportslig skuffelse

I sommer måtte AC Horsens lide den tort at rykke ud af Superligaen. Den slags koster på bundlinjen i regnskabet, men den jyske klub har alligevel formået at lande et pænt overskud.

Fredag præsenterede Horsens regnskabet for 2023, og det viser et overskud på fire millioner kroner.

Det bliver af ledelsen betragtet som "tilfredsstillende" og "forventet" efter er sportsligt magert år.

- På vores bedste hold har vi desværre haft et meget utilfredsstillende år sportsligt. Dette har medført en lang række ændringer i og omkring holdet, skriver klubben med henvisning til blandt andet trænerfyring og stor udskiftning i truppen.

- Vi forventer, at den markante foryngelse af holdet vil give markante forbedringer de kommende år.

Foryngelsen medførte også, at mere løntunge spillere blev sendt videre.

Samtidig har Carlisle Capital købt sig ind i klubben. Ifølge beretningen fra årsregnskabet er det med til at øge de økonomiske muskler, der skal til for at kunne vende tilbage til Superligaen.

Man vil investere endnu mere i eget akademi, så man fremover kan udvikle flere spillere selv. Man forventer, at den investering vil begynde at give pote om et år eller to.

Horsens endte uden for top-6 i 1. divisions grundspil og skal derfor ikke spille om oprykning i år.

Fra den kommende sæson har man sikret sig Brøndby-assistent, og tidligere Horsens-spiller, Martin Retov som ny cheftræner.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

AC Horsens har fundet sin nye assistenttræner

AC Horsens nye cheftræner fra sommer, Martin Retov, genforenes inden længe med sin tidligere kollega Jimmy Brinksby, der skal være Retovs assistenttræner, når han tiltræder jobbet.

Det meddeler AC Horsens i en pressemeddelelse.

Retov og Brinksby har en fælles fortid i Brøndby IF, hvor førstnævnte var assistenttræner, mens Brinksby var chefanalytiker.

- Jeg synes, AC Horsens er i gang med et vildt spændende projekt, og jeg har en meget god mavefornemmelse efter at have talt med Bill Binnie (ejeren, red.), Kristian Nielsen (direktør i AC Horsens, red.) og Martin Retov, siger Jimmy Brinksby.

- De har spændende planer med klubben, og det vil jeg gerne være en del af – om ikke fra dag ét – så fra dag to, hvor AC Horsens skal løftes op til at være en fast bestanddel af Superligaen.

Jimmy Brinksby

Jimmy Brinksby er i øjeblikket talentchef i Næstved Boldklub, og han har også en fortid som chefanalytiker for det danske U21-landshold.

Den kommende assistenttræner har underskrevet en fireårig kontrakt gældende fra sommer, hvor han tiltræder samtidigt med klubbens nye cheftræner.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com