Forskere undersøger, om verdensomspændende problem også findes i Syd- og Sønderjylland
Et nyt projekt skal de næste tre år undersøge, om der findes mikroplastik i havet mellem Sønderborg og Kiel.
Mikroplastik findes overalt i verden. Den er fundet på toppen af Mount Everest, i blodet på mennesker, og den er fundet de dybeste steder i havene.
Og måske findes den også i Østersøen mellem Sønderborg og Kiel.
Det skal forskere fra SDU sammen med en række andre partnere nu finde ud af.
Fra denne uge og tre år frem stævner skibet Alkor ud til udvalgte steder i Østersøen og tager prøver, som så skal analyseres for at finde ud af, hvordan mikroplastikken nedbrydes og bevæger sig rundt i havet.
Og ikke mindst hvor farlig den egentlig er for dyr og mennesker, for det er der ingen, der rigtigt har fundet ud af endnu.
Fakta om mikroplast i dyr og mennesker
Mikroplast er stykker af plastik, der er så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Stykkerne findes overalt i verden, og i havet kommer mikroplast eksempelvis fra fiskenet og dæk.
Plastik bliver ikke nedbrudt helt, men bryder i stedet ned til mindre og mindre stykker af vandets bevægelser og sollys.
I et studie fra 2022 - publiceret i Environment International - fandt man mikroplast i 80 procent af blodprøver hos en testgruppe af mennesker.
Mikroplast er fundet på de dybeste steder i havet og således også i fisk. I Østersøen har man fundet mikroplast i 28 procent af de fisk, man har undersøgt. Havdyr forveksler mikroplast i havet med mad, da det ligner plankton.
Projektet hedder PlastTrack, og det er støttet med 13 millioner kroner fra EU’s støtteprogram Interreg Deutschland-Danmark, som netop støtter samarbejder på tværs af grænser til at løse økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer.
- Spørgsmålet er, hvor plastikken kommer fra, og hvor meget vi har i de danske have. For vores vedkommende handler det om, hvorvidt vi kan spore det. Det er der, navnet PlastTrack kommer fra. Vi skal afprøve, om de redskaber, vi har udviklet, er egnede til at spore mikroplast, siger forskningsleder Bjarke Jørgensen.
Nyudviklede redskaber
Private virksomheder er med i projektet, og de har udviklet redskaber, som skal bruges i undersøgelserne.
Blandt de redskaber, der skal bruges, er nano-fælder, der kan “fange” mikroplast, som så kan undersøges.
Skibet har også såkaldte hyperspektrale kameraer, ramanmikroskoper og centrifuger, der er meget fintfølende instrumenter.
Inden der tages prøver, kan man med kemi fjerne organisk stof, så der kun er plastik tilbage.
Forskningsleder Bjarke Jørgensen arbejder selv for en virksomhed, der hedder Newtec, og virksomheden har udviklet de hyperspektrale kameraer, der bliver brugt.
- De her kameraer opfanger 900 spektrale farver. Så de kan se kontraster, som slet ikke ville være mulige at se for et normalt kamera. Derfor kan vi også se kontraster mellem forskellige plastiktyper, siger han.
Snart mere plastik end fisk i havet
Årligt udledes der 8-15 millioner tons plastik til verdenshavene, hvilket svarer til en lastbil i minuttet, og det forventes fordoblet i 2025.
Hvis den nuværende udvikling fortsætter med samme hast, vil der i år 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene.
Skal sejle flere ture
De næste dage sejler Alkor rundt i området, inden det vender tilbage til Kiel med prøver.
- Det er meget nyt, så det her er en testtur. Vi har virkelig skullet prøve, om vores teknik er god nok, siger han.
Forskerne regner med at have de første resultater inden for et par uger. Om et par måneder stævner det ud igen. Blandt andet for at se, hvad nano-fælderne indeholder.
- Der er dels et stort analysearbejde, og så er der flere ture, og der skal laves mange flere målinger, siger Bjarke Jørgensen.
