Artiklen er opdateret klokken 10:49 med en kommentar fra den anden elevs far.

Når Mads Hagen er på arbejde, frygter han, at telefonen ringer.

Han frygter, at hans søn, Simon, endnu engang får taget kvælertag i skoletiden.

Sidste gang Mads blev ringet op, måtte han hente Simon med blå og røde mærker om halsen og en skjorte, der var revet op i kraven.

Når Mads fortæller, tager han hænderne op om halsen. Holder dem der et kort øjeblik, før han rømmer sig og siger:

- Jeg er far, så jeg skal blive ked af det. Jeg skal blive bekymret. Jeg skal blive bange, for det er der ingen mennesker, der skal opleve, siger Mads Hagen.

Da Simon blev født for godt 14 år siden, fik han meningitis kort efter fødslen, og da det blev opdaget lidt sent, fik han en hjerneskade.

Til trods for at lægerne sagde, at han aldrig kom til at gå, er en af hans yndlingsaktiviteter i dag at spille fodbold. Og så smiler han på en måde, der ligner, at han venter på det helt rigtige øjeblik til at fortælle en joke.

Han er en dreng, der engang var glad for at skulle i skole.

Få minutter før går helt galt

Første gang Simon fik taget kvælertag af en klassekammerat, var i april 2024. Dengang blev Mads og hans kone kontaktet af skolens ledelse.

Familien blev spurgt, om de ville politianmelde, men valgte ikke at gøre det, da de troede på, at der kunne arbejdes med det pædagogisk.

- Så selvom jeg er ked af det, og bange for at det sker igen, så er det den tilgang, som vi har. Og så tror vi på, at det ikke sker igen, siger Mads Hagen, der arbejder til dagligt som massør og behandler. Derudover stiller han op til kommunalvalget for Venstre næste år.

Simon går i en specialklasse på Alssund-Skolen. Derfor vidste familien også, at der kunne komme nogle udfordringer, men ikke i dette omfang.

30. august fik Mads en SMS fra sin kone omkring klokken 10.30.

Det var sket igen.

Fingremærkerne sad stadig plantet om Simons hals, da Mads ankom til skolen længe efter, han var blevet forsøgt kvalt.

- Det værste ved sådan noget her er jo, at vi snakker inden for få minutter. Så har det jo en konsekvens, som ikke kan rettes op igen, siger Mads Hagen.

Da Mads ikke selv har været til stede, har han kun fortællingen fra klasselæreren om, hvad der skete. Læreren fortalte, at de havde matematiktime og skulle dele klassen op i hold. Simon kom i samme gruppe som omtalte klassekammerat, og det, at han blev glad, udløste et eller andet ved den anden dreng, som tog fat i ham og forsøgte at kvæle ham, fortæller Mads.

- Klasselæren skiller så drengene, så den værste konsekvens ikke er, at Simon dør af det her, siger Mads Hagen.

Når mandag morgen rammer?

Den formiddag valgte Mads at tage sin søn med hjem med det samme. Og så tænkte han egentlig, at skolen tog hånd om situationen.

- Så vi igen mandag morgen kan følge Simon i skole og vise, at skolen er et sikkert sted, og at han ikke skal være bange mere, siger Mads Hagen.

- Men der er ingen fra skolen, der kontakter os, siger Mads Hagen.

Efter talrige forsøg på at ringe til skolen, skrive på Aula til både skoleleder og viceskoleleder var der ingen, der tog kontakt til Mads eller hans kone.

Gennem en privat kontakt fik Mads fat i et direkte nummer til skolelederen søndag omkring klokken 17.30.

- Jeg spørger ind til, hvad der skal ske mandag morgen, men skolelederen fortæller, at hun ikke kan fortælle mig noget, da hun ikke kender til episoden. Helt grundlæggende får jeg af vide, at der ikke er nogen plan for, hvad der skal ske. Jeg er rystet, siger Mads Hagen.

- Jeg havde nok en klar forventning om, at når noget så voldsomt sker gentagende gange, så reagerer man. Men det er måske lidt naivt, siger Mads Hagen.

Derfor valgte de også at politianmelde episoden i håbet om, at det så ville blive taget alvorligt, og så beholdte de Simon hjemme fra skole mandag morgen.

Han skulle ikke stå ansigt til ansigt med den, der fredag havde forsøgt at kvæle ham.

Alle bliver gidsler

I dagene efter præsenterede skolen en handleplan, der udmundede i, at man delte klassen i to, så drengene ikke var sammen i timerne, men kunne møde hinanden på gangene og når de ellers skulle bevæge sig rundt på skolen før og efter timerne.

- Jeg er ikke enig i beslutningen. Jeg er bekymret. Jeg har angst over, at det her er den løsning, de vælger. Og jeg er overhovedet ikke enig i, at det er den rigtige måde at gøre det her på, siger Mads Hagen.

Mads nåede til et punkt, hvor det hele blev for meget. Efter flere henvendelser til skolelederen og Sønderborg Kommunes Skolechef, Simone de Lemos, tog han kontakt til direktør for børn, uddannelse og sundhed Nicolai Dupont Heidemann.

Der blev derefter indkaldt til et nyt møde med skolen, der mundede ud i en ny handleplan.

- Forandringen blev den, at Simon skal være i den ene ende af skolen og den anden elev i den anden ende af skolen, så der skulle være komplet adskillelse, siger Mads Hagen.

- Simon bliver mødt uden foran hovedindgangen og bliver fragtet ind gennem skolen. Han må ikke bevæge sig frit rundt på skolen mere. Han har altid en voksenovervågning på sig, vil jeg kalde det. Og jeg synes ikke det kan være rigtigt, at ofret endnu engang bliver et offer, siger Mads Hagen.

Og til trods for en lovningen om adskillelse af elever, så blev det ikke overholdet tre ud af de fem efterfølgende gange, Mads selv vælger at aflevere Simon i klassen, fortæller han.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man på den måde tager alle som gidsel i det her. Lærerne bliver gidsler og eleverne de andre elever bliver skilt ad, siger Mads Hagen.

- Et andet er jo også at frihedsberøve Simon sin ret til at bevæge sig stille og roligt rundt på skolen ligesom alle andre børn, siger Mads Hagen.

Håbede på mere

TV SYD har været i kontakt med faren til den anden dreng, der bekræfter, at de to kvælningsforsøg har fundet sted. Ligesom Mads Hagen mener han, at det er skolen og kommunen, der håndterer situationen forkert ved ikke at adskille eleverne. Ligesom Mads Hagen ville han også ønske, at det var muligt, at de to drenge ikke skulle gå i det samme tilbud.

TV SYD har kontaktet Alssund-Skolens skoleleder, Iben Vind-Hansen, og Sønderborg Kommunes Skolechef, Simone de Lemons, samt Direktør for Børn, Unge og Sundhed, Nicolai Dupont Heidemann.

Vi ville gerne spørge skolens ledelse ind til selve håndteringen af sagen og det, som Mads oplever som brudte aftaler og fejlfyldt håndtering af sagen. Ingen har valgt at stille op til et interview.

Skolechef Simone de Lemons har derimod sendt et skriftligt svar til redaktionen.

"Vi kan ikke gå ind i den konkrete sag, fordi det er en personsag. Men til sagen kan vi fortælle helt overordnet, at der selvfølgelig er taget hånd om eleverne og iværksat forskellige tiltag."

I forhold til Mads' ønske om en bedre adskillelse af eleverne, svarer Simone de Lemons, at det ikke er muligt at rykke nogen af eleverne på en anden skole i kommunen, da der ikke er et andet lignende specialtilbud i Sønderborg Kommune. 

- Om du er normalt eller handicappet burde være fuldstændig ligegyldig i i den her sag. Man kan sige, at FN's Handicapkonvention siger det meget tydeligt, at der skal være lige mellem normalområdet og handicap. Derfor forstår jeg heller ikke, at man ikke kan gøre mere, siger Mads Hagen.

I forbindelse med vores research har redaktionen også kontaktet Syd- og Sønderjyllands Politi angående politianmeldelsen.

Først herefter har politiet taget kontakt til Mads Hagen og familien.

"Vi tager sager om vold alvorligt og den aktuelle sag er under efterforskning. Vi tager normalt hurtigt kontakt med de forurettede i denne type sager. Det er ikke sket i denne sag, men vi har i dag været i kontakt med familien og er i dialog med dem om sagen." - Vicepolitiinspektør Henning Marcussen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Familien har nu fået en fast kontaktperson hos politiet, og sagen er stadig under efterforskning.

- Jeg havde håbet, at det var blevet taget mere alvorligt. Det her, er der ingen børn, der skal opleve, når de går i skole, siger Mads Hagen.