21-årig er arbejdsløs og cykler sig ud af kedelig statistik

Victoria Lorenzen er 21 år og har efter tre års store nedture fundet håb for at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aldrig før har der været så mange unge førtidspensionister, men på et særligt hold kæmper de mod udviklingen.

Det fremgik tidligere, at 1.623 fik tilkendt en førtidspension i Sønderborg Kommune på grund af psykiske lidelser i 2023. Fejlen er nu rettet, da det var det samlede tal for Syd- og Sønderjylland. Tallet for Sønderborg Kommune er 124. 

Det fremgik også, at der er 6.613 førtidspensionister i kommunen. Det faktiske tal er 4.231 personer på førtidspension i kommunen i 2023.

Der er vandpytter overalt på gulvet i træningssalen.

Eller rettere svedpytter.

- Det går rigtig godt! Jeg har det virkelig godt, siger Victoria Lorenzen.

Hun er 21 år gammel og har de sidste tre år stået uden for arbejdsmarkedet. 

Og hun er langt fra den eneste.

Årets hold på Unge på Toppen kæmper for at være klar til at cykle helt til Frankrig for at cykle op ad Tour de France-bjerget Alpe d'Huez. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Sammen med 20 andre tramper hun i pedalerne for at kunne cykle helt fra Sønderborg til Frankrig og op ad bjerget Alpe d'Huez.

Et projekt som først og fremmest går ud på at finde vej ind i arbejdsmarkedet. 

- Min far er førtidspensionist og min mor er psykisk syg. Jeg vil vildt gerne det her. Jeg vil ikke ende som førtidspensionist, jeg vil gerne have et arbejde og et liv. Tjene nogle penge, tage ud og rejse. Ja, bare have det fedt, siger Victoria Lorenzen.

For kommer de unge ikke ind på arbejdsmarkedet, så er der stor risiko for, at de ender på førtidspension. 

Og der er særligt ét problem, som fylder i statistikken.

Førtidspension er den sidste udvej

På landsplan har der aldrig været flere unge førtidspensionister.

I Syd- og Sønderjylland er der i dag 4.231 mellem 20 og 39 år på førtidspension. Ser man i statistikkerne fra Jobindsats.dk, der går tilbage til 2004, har det tal aldrig været højere.

Det er den enkelte kommune, der afgør, om en borger får tilkendt en førtidspension.

- Det er relativt svært at komme gennem nåleøjet i Danmark, siger Lasse Kamp, der er arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune.

Lasse Kamp er arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune, og han er i spidsen for Jobcenteret i kommunen. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

I gennemsnit er otte procent af arbejdsstyrken i Danmark på førtidspension. I Syd- og Sønderjylland er tallet 9,1 procent. 

Og i Sønderborg Kommune er det tal 11,5 procent.

Hvem kan få førtidspension?

Det er i udgangspunktet kun personer fra 40 år til folkepensionsalderen med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, der kan få tilkendt en førtidspension.

Men personer under 40 år kan også få førtidspension i særlige tilfælde.

Det er kommunen der træffer afgørelsen, om en person bliver tilkendt en førtidspension, og alle har ret til at ansøge om en førtidspension.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Jeg havde tre år, hvor jeg havde store udsving. Jeg havde egentligt ikke rigtig lyst til at være her i livet mere. Jeg gad ikke livet. Men nu har jeg det rigtig godt.

Victoria Lorenzen, 21 år

- Vi skal afprøve den enkelte på arbejdsmarkedet, og alle behandlingsmuligheder skal være udtømt, inden der kan tilkendes en førtidspension. Det er sidste udvej, for vi vil jo helst have, at der er flest mulige, der har det så godt, at de kan arbejde, siger Lasse Kamp.

Unge i risiko for at falde fra

Meningen med cykelprojektet Unge på Toppen er at give de unge succesoplevelser, mens de samtidig starter i virksomhedspraktik.

I 2019 fulgte TV SYD det daværende hold i serien Fra Bistand til Bjergrytter, som du kan se her.

Mange af deltagerne i projektet har meget med i bagagen.

- De, der kommer her, er typisk unge, der sidder fast i jobcentersystemet af den ene eller anden årsag, siger Thomas Sonne, der er projektleder for Unge på Toppen.

Det er netop for at bryde med systemet og statistikken, at de unge sidder i sadlen.

- Jeg havde det meget svært psykisk. Jeg havde tre år, hvor jeg havde store udsving. Jeg havde egentligt ikke rigtig lyst til at være her i livet mere. Jeg gad ikke livet. Derfor drak jeg også rigtig meget. Men det har jeg slet ikke haft brug for, efter jeg startede her, siger Victoria Lorenzen.

To ud af tre får arbejde efter at have været med i Unge på Toppen

Projektet har været i gang siden 2017 og er et tæt samarbejde med Sønderborg Kommunes Jobcenter.

Det går ud på at få unge mennesker væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af cykling og praktik i lokale virksomheder.

Målet er at cykle fra Sønderjylland til Frankrig og op af det berygtede bjerg Alpe d'Huez, der er kendt fra Tour de France.

De psykiske problemer

Hos Jobcenteret i Sønderborg mærker de, at borgerne er udfordret af psykiske lidelser.

Lidelserne kan komme i vejen for arbejdsmarkedet, og i sidste ende betyder det, at de får tilkendt en førtidspension.

- De seneste år har der været en overvægt af ansøgere med psykiske lidelser også blandt de unge. Jeg tror, det handler om en tendens i vores samfund. For nogen kan det være svært at være menneske i det samfund, vi har bygget, siger Lasse Kamp.

I statistikkerne får flere også tilkendt førtidspension med psykisk lidelse som hoveddiagnose. 

Siden 2013 er antallet firedoblet i Syd og Sønderjylland, og i 2023 fik 1.623 tilkendt en førtidspension i Syd- og Sønderjylland på grund af psykiske lidelser.

Men andelen af førtidspensioner tilkendt på baggrund af psykiske lidelser har ikke ændret sig meget. Altså tyder tallene ikke på, at de psykiske lidelser spiller en markant større rolle.

Andelen af nytilkendelser i Syd- og Sønderjylland, som har psykisk lidelse som hoveddiagnose, er steget lidt siden 2013. Foto: Grafik: Thomas Hjelm & Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Er tallene nødvendigvis tegn på et problem?

- Det synes jeg, det er. Jeg havde hellere set, at antallet af førtidspensionister var faldende. Men når de har det, som de har det, så synes jeg også, de skal have en førtidspension, siger Lasse Kamp.

Thomas Sonne er projektleder for Unge på Toppen. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Holdet er sat og klar til afgang mod Frankrig den 2. juni. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Jeg håber, at man fra central side vil frisætte kommunerne, så der kan gøres det, der giver god mening lokalt, i stedet for at vi er styret af en masse lovgivning fra København, siger Thomas Sonne.

For Victoria Lorenzen er målet om at nå til tops på Alpe d'Huez ikke det vigtigste. 

Det er udsigten til et arbejde.

- Jeg håber på den anden side, at jeg har et arbejde. Får et liv, en hverdag og bare har det rigtig godt, siger hun.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com