21-årig er arbejdsløs og cykler sig ud af kedelig statistik

Victoria Lorenzen er 21 år og har efter tre års store nedture fundet håb for at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aldrig før har der været så mange unge førtidspensionister, men på et særligt hold kæmper de mod udviklingen.

Det fremgik tidligere, at 1.623 fik tilkendt en førtidspension i Sønderborg Kommune på grund af psykiske lidelser i 2023. Fejlen er nu rettet, da det var det samlede tal for Syd- og Sønderjylland. Tallet for Sønderborg Kommune er 124. 

Det fremgik også, at der er 6.613 førtidspensionister i kommunen. Det faktiske tal er 4.231 personer på førtidspension i kommunen i 2023.

Der er vandpytter overalt på gulvet i træningssalen.

Eller rettere svedpytter.

- Det går rigtig godt! Jeg har det virkelig godt, siger Victoria Lorenzen.

Hun er 21 år gammel og har de sidste tre år stået uden for arbejdsmarkedet. 

Og hun er langt fra den eneste.

Årets hold på Unge på Toppen kæmper for at være klar til at cykle helt til Frankrig for at cykle op ad Tour de France-bjerget Alpe d'Huez. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Sammen med 20 andre tramper hun i pedalerne for at kunne cykle helt fra Sønderborg til Frankrig og op ad bjerget Alpe d'Huez.

Et projekt som først og fremmest går ud på at finde vej ind i arbejdsmarkedet. 

- Min far er førtidspensionist og min mor er psykisk syg. Jeg vil vildt gerne det her. Jeg vil ikke ende som førtidspensionist, jeg vil gerne have et arbejde og et liv. Tjene nogle penge, tage ud og rejse. Ja, bare have det fedt, siger Victoria Lorenzen.

For kommer de unge ikke ind på arbejdsmarkedet, så er der stor risiko for, at de ender på førtidspension. 

Og der er særligt ét problem, som fylder i statistikken.

Førtidspension er den sidste udvej

På landsplan har der aldrig været flere unge førtidspensionister.

I Syd- og Sønderjylland er der i dag 4.231 mellem 20 og 39 år på førtidspension. Ser man i statistikkerne fra Jobindsats.dk, der går tilbage til 2004, har det tal aldrig været højere.

Det er den enkelte kommune, der afgør, om en borger får tilkendt en førtidspension.

- Det er relativt svært at komme gennem nåleøjet i Danmark, siger Lasse Kamp, der er arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune.

Lasse Kamp er arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune, og han er i spidsen for Jobcenteret i kommunen. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

I gennemsnit er otte procent af arbejdsstyrken i Danmark på førtidspension. I Syd- og Sønderjylland er tallet 9,1 procent. 

Og i Sønderborg Kommune er det tal 11,5 procent.

Hvem kan få førtidspension?

Det er i udgangspunktet kun personer fra 40 år til folkepensionsalderen med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, der kan få tilkendt en førtidspension.

Men personer under 40 år kan også få førtidspension i særlige tilfælde.

Det er kommunen der træffer afgørelsen, om en person bliver tilkendt en førtidspension, og alle har ret til at ansøge om en førtidspension.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Jeg havde tre år, hvor jeg havde store udsving. Jeg havde egentligt ikke rigtig lyst til at være her i livet mere. Jeg gad ikke livet. Men nu har jeg det rigtig godt.

Victoria Lorenzen, 21 år

- Vi skal afprøve den enkelte på arbejdsmarkedet, og alle behandlingsmuligheder skal være udtømt, inden der kan tilkendes en førtidspension. Det er sidste udvej, for vi vil jo helst have, at der er flest mulige, der har det så godt, at de kan arbejde, siger Lasse Kamp.

Unge i risiko for at falde fra

Meningen med cykelprojektet Unge på Toppen er at give de unge succesoplevelser, mens de samtidig starter i virksomhedspraktik.

I 2019 fulgte TV SYD det daværende hold i serien Fra Bistand til Bjergrytter, som du kan se her.

Mange af deltagerne i projektet har meget med i bagagen.

- De, der kommer her, er typisk unge, der sidder fast i jobcentersystemet af den ene eller anden årsag, siger Thomas Sonne, der er projektleder for Unge på Toppen.

Det er netop for at bryde med systemet og statistikken, at de unge sidder i sadlen.

- Jeg havde det meget svært psykisk. Jeg havde tre år, hvor jeg havde store udsving. Jeg havde egentligt ikke rigtig lyst til at være her i livet mere. Jeg gad ikke livet. Derfor drak jeg også rigtig meget. Men det har jeg slet ikke haft brug for, efter jeg startede her, siger Victoria Lorenzen.

To ud af tre får arbejde efter at have været med i Unge på Toppen

Projektet har været i gang siden 2017 og er et tæt samarbejde med Sønderborg Kommunes Jobcenter.

Det går ud på at få unge mennesker væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af cykling og praktik i lokale virksomheder.

Målet er at cykle fra Sønderjylland til Frankrig og op af det berygtede bjerg Alpe d'Huez, der er kendt fra Tour de France.

De psykiske problemer

Hos Jobcenteret i Sønderborg mærker de, at borgerne er udfordret af psykiske lidelser.

Lidelserne kan komme i vejen for arbejdsmarkedet, og i sidste ende betyder det, at de får tilkendt en førtidspension.

- De seneste år har der været en overvægt af ansøgere med psykiske lidelser også blandt de unge. Jeg tror, det handler om en tendens i vores samfund. For nogen kan det være svært at være menneske i det samfund, vi har bygget, siger Lasse Kamp.

I statistikkerne får flere også tilkendt førtidspension med psykisk lidelse som hoveddiagnose. 

Siden 2013 er antallet firedoblet i Syd og Sønderjylland, og i 2023 fik 1.623 tilkendt en førtidspension i Syd- og Sønderjylland på grund af psykiske lidelser.

Men andelen af førtidspensioner tilkendt på baggrund af psykiske lidelser har ikke ændret sig meget. Altså tyder tallene ikke på, at de psykiske lidelser spiller en markant større rolle.

Andelen af nytilkendelser i Syd- og Sønderjylland, som har psykisk lidelse som hoveddiagnose, er steget lidt siden 2013. Foto: Grafik: Thomas Hjelm & Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Er tallene nødvendigvis tegn på et problem?

- Det synes jeg, det er. Jeg havde hellere set, at antallet af førtidspensionister var faldende. Men når de har det, som de har det, så synes jeg også, de skal have en førtidspension, siger Lasse Kamp.

Thomas Sonne er projektleder for Unge på Toppen. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Holdet er sat og klar til afgang mod Frankrig den 2. juni. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Jeg håber, at man fra central side vil frisætte kommunerne, så der kan gøres det, der giver god mening lokalt, i stedet for at vi er styret af en masse lovgivning fra København, siger Thomas Sonne.

For Victoria Lorenzen er målet om at nå til tops på Alpe d'Huez ikke det vigtigste. 

Det er udsigten til et arbejde.

- Jeg håber på den anden side, at jeg har et arbejde. Får et liv, en hverdag og bare har det rigtig godt, siger hun.

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Eksplosion ved kemishow – mor til tre: Der var blod og glasskår over alt

Udgivet

Fire er kommet til skade efter en eksplosion ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Sune Loklindt, til TV 2.

En er alvorligt kommet til skade, og tre børn er også blandt de tilskadekomne, fortæller han.

En af de personer, der var med til at udføre showet, kom svært til skade og blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Der er tale om en 22-årig mand, der er kemistuderende ved Aalborg Universitet. Han er uden for livsfare.

De tre børn er kommet lettere til skade. To af børnene er kørt til behandling på sygehus. Det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede. Forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet, oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune, Ulrik Pedersen.

Vidner kan få krisepsykologhjælp

Ved et kemishow i Tønder lørdag eftermiddag er fire personer kommet til skade. Foto: Presse-foto.dk

Tønder Kommune har iværksat deres beredskabsplan.

- Alle der har været tilstede ved showet kan få krisehjælp, og man skal henvende sig til leder af kulturinstitutionerne i Tønder Kommune, Henrik Thaysen, siger Ulrik Pedersen.

Her skal man kontakte Henrik Thaysen på mobil 20 55 02 65.

Mor og to børn sad i børnebiblioteket

Thyra Frisk Carstensen skulle have været med til kemishowet sammen med sine to børn på seks og otte år, men da de ikke havde fået billetter, gik de i stedet på børnebiblioteket.

Her hørte de pludselig eksplosionen efterfulgt af skrig.

- Ude på trappen så vi flere af de tilskadekomne, og det virkede voldsomt, fortæller Thyra Frisk Carstensen til TV SYD.

Ifølge Thyra Frisk Carstensen kom både politi og redning hurtigt til stedet.

- Der kom meget hurtigt ro på det hele, og biblioteket reagerede også hurtigt på situationen.

Mor og tre børn så, da det gik galt

En mor til tre, som ikke ønsker sit navn frem, så hele showet med sine tre børn mellem fem og ti år. De er alle rystede over den voldsomme oplevelse.

- Lige da eksplosionen skete var der glasskår og blod over alt. Vi havde glasskår i hår og sko, og nogle af børnene havde også blod på sig, som ikke var deres eget.

Billedet er taget før ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek.

Kvinden fortæller, at ingen af dem kom til skade, og at de hurtigt skyndte sig ind i nogle nærliggende lokaler for at give plads til redningsmandskabet og ambulancer og for at få børnene væk fra kaosset.

- Vi ventede til de ansatte på biblioteket og politiet kunne hjælpe os, og så blev vi ledt ud ad bagdøren.

Eksplosionen skete i væske

Nikolaj Hølmkjær, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til TV 2, at eksplosionen skete i en kemisk væske, der var i et glas.

- Det er glasset, der har givet skaderne, siger han.

Hvad der nærmere er gået galt, siden eksplosionen skete, er fortsat uvist.

- Vi har ikke kunnet klarlægge endnu, hvad der er gået galt, siger han, men tilføjer, at man sammen med Arbejdstilsynet fortsat arbejder på at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at et ekspertberedskab har undersøgt stedet, og der er ikke farlige kemikalier på biblioteket.

- Vi her lige nu (lørdag klokken 17.30 red.) ved de sidste undersøgelser og sikring af stedet. Efterfølgende skal der gøres rent, og det bliver også her til aften, fortæller Lasse Jensen, der er indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kemishow fra Aalborg Universitet

På Tønder Biblioteks hjemmeside fremgår det, at lørdagens arrangement er et kemishow fra Aalborg Universitet.

Showet er ifølge beskrivelsen "fyldt med ild, bang, flotte farver, kemiske reaktioner og lærerig viden for både store og små".

Det fremgår derudover af Aalborg Universitets hjemmeside, at showet består af studerende, som læser enten kemi, kemiteknologi, bioteknologi eller miljøvidenskab på tredje til tiende semester.

Universitetet skriver, at der er tale om show "baseret på spektakulære og fascinerende reaktioner mellem hverdagens kemikalier".

Som et eksempel nævnes blandt andet, hvordan rødkål kan anvendes som pH-indikator.

Opdateres.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com