110 år gammelt skib bringer nyt liv til brugt tøj

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alle kunne aflevere tøj, de ikke brugte længere, og samtidig få chancen for at få nyt, men brugt, tøj helt gratis.

Det 110 år gamle skib Bonavista lagde tirsdag til i Sønderborg Havn med lasten fuld af genbrugstøj.

Tøjbyttetogt på Bonavista:

Skonnerten Bonavista er bygget i 1914 og sejlede oprindeligt uden motor efter klipfisk på Newfoundland.

I 2000 blev Bonavista købt af staten og blev totalrenoveret imellem 2008 og 2019.

Bonavista er en af de få danske langfartskonnerter og den største tomastede tilbage. Bonavista er ejet af Nationalmuseet.

Det er et samarbejde mellem Nationalmusset og ungdomsskolen i Holbæk - UngHolbæk, som står bag tøjbyttetogtet. Projektet er støttet af Spar Nord Fonden, hvilket har gjort det muligt for 70 unge at tage med helt gratis.

Bonavista er nemlig omdannet til et tøjbyttemarked, hvor formålet er at sætte fokus på forbrug og bæredygtighed.

Tøjbyttetogtet sejler fra havn til havn i fire uger hen over sommeren, og onsdag klokken 13.00 åbnede de dørene for tøjbyttemarkedet, hvor alle kunne aflevere tøj, de ikke længere brugte, for at få nyt, men brugt tøj i bytte.

Fillippa Normann Overgård fik både en sweater, et par bukser og nogle t-shirts med hjem. Foto: Josephine Maria Møller

Og det var der mange, der syntes var en god handel.

- Jeg synes, det er et fedt arrangement, som sætter fokus på genbrugstøj, siger Fillippa Normann Overgård, som bor i Sønderborg.

I forbindelse med tøjbyttemarkedet stod der skilte rundt omkring tøjrækkerne, hvor tøjindustriens belastning på klimaet blandt andet er beskrevet.

Tøjindustrien er en af store klimasyndere:

Med som videnspartner er tænketanken CONCITO. Ifølge en rapport fra tænketanken, offentliggjort i marts 2024, køber danskerne i gennemsnit 40 kilo tekstiler om året.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk, viser en undersøgelse fra perioden 2018-2020, at virka 677 tons nyt tøj hvert år bliver smidt ud. Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts om året.

En rapport fra Nordisk Ministerråd har 80 procent af det tøj, vi smider ud, 80 procent af levetiden tilbage.

Og netop det med klimaet i fokus falder i god smag hos Fillippa Normann Overgård.

- Jeg er meget bevidst om, at tøjindustrien ikke har en sund indflydelse på klimaet. Det er også én af årsagerne til, at jeg synes, arrangementet er fedt, siger Fillippa Normann Overgård og fortsætter:

- Jeg er bare glad for, at andre kan få glæde af det tøj, som jeg ikke længere vil gå med. Samtidig er jeg glad for det tøj, jeg har fundet, som en anden ikke længere ville gå med.

Fillippa Normann Overgård går ofte i genbrugsbutikker og er i færd med at lære at sy sit eget tøj.

Fra havn til havn

Ombord på Nationalmuseets gamle fragtskib er der, udover tøj, 70 klimaengagerede unge. Det er unge fra Holbæk, der sammen med ungdomsskolen Ung Holbæk opstiller tøjstativerne i kategorier samt laver en upcycler-station, hvor man enten kan få syet en ny knap på eller få bukser lavet om til shorts.

-De unge mennesker er så engagerede i projektet og ved også meget om tøjindustrien. De er meget opmærksomme på, at tøjindustrien er en af de største klimasyndere og går derfor meget op i, at tøj får en længere levetid, siger Astrid Ågot Nielsen, der er facilitator og formidler for UngHolbæk.

Astrid Ågot Nielsen håber, at Bonnavista kan sejle igen næste sommer med tøjbytte-konceptet. Foto: Josephine Maria Møller

Tøjbyttetogtet skal i løbet af fire uger forbi 13 danske havne. Sønderborg Havn er den ottende havn, togtet besøger.

- Vi har virkelig fået en god respons fra de havne, vi har været forbi indtil videre, hvilket vi er så glade for, siger Astrid Ågot Nielsen.

Projektet er med klimaet for øje, derfor har de også selv tænkt klimaet ind.

-Vi bruger kun diesel, når vi skal ind og ud af havne. Ellers bruger vi sejl. Derudover er det en vegetarisk tur, så vi har selvfølgelig også tænkt klimaet ind i projektet på den måde, fortæller Astrid Ågot Nielsen og fortsætter:

- Vi håber selvfølgelig også, at folk føler sig inkluderet. Selvom man ikke har noget tøj, man skal af med, så må man jo stadig gerne komme her og tage tøj, man kan bruge. Vi har også oplevet, at en ældre dame kom herned for at donere et jakkesæt fra Prada, som en anden blev helt vildt glad for at kunne tage med hjem uden at betale en krone.

En del af børneopdragelsen

Efterhånden som folk kommer og afleverer tøj, de ikke bruger længere, bliver tøjstativerne fyldt op. Så snart de friske forsyninger er hængt på plads, er der flere henne for at kigge det igennem.

Over 80 millarder kroner planlægges at bruges på ferier:

En undersøgelse fra Norwegian Cruise Line viser, at danskerne planlage at bruge 82 milliarder kroner på ferier i 2023. Det er 3 milliarder kroner mere end 2019.

Alligevel er det ikke alle som har råd til ekstravagante rejser. Nye tal fra Mødrehjælpen viser nemlig, at 1.608 familier i Syd- og Sønderjylland har søgt om økonomisk hjælp til sommerferien. På landsplan drejer det sig om 8.883 familier. Dermed er der mange mennesker i både vores landsdel og på landsplan, der kort og godt ikke har råd til at holde ferie.

Heidi Meldgaard er én af dem, som har været heldig at finde masser af tøj, hun kan bruge.

Heidi er på ferie i Sønderborg med hendes fire børn og hendes søster, og da de hørte om tøjbyttetogtet var der ingen tvivl om, hvad de næste par timer skulle bruges på.

- Jeg går kun i genbrugstøj. Nærmest alt, jeg ejer, er genbrug, fortæller Heidi Meldgaard og fortsætter:

- Det er selvfølgelig økonomisk, men jeg tænker også ofte over den køb-og-smid-væk-kultur, vi har i Danmark, som jeg ikke vil tage del i.

Heidi har lånt sine forældres sommerhus i Sønderborg, hvor hun er afsted med sin søster og hendes fire børn. Foto: Josephine Maria Møller

Genbrug er en fast del af Heidi Meldgaards opdragelse af hendes fire børn.

- De lærer simpelthen, at genbrug er fedt, og at det ikke er noget, man skal skamme sig over. Det er vigtigt for mig, at mine børn lærer, at man ikke nødvendigvis skal have alting nyt, men at ting, der er brugt, kan være lige så gode, siger Heidi Meldgaard.

Bonavista sejler torsdag mod Middelfart, og fredag åbner de for tøjbyttemarkedet i byen.

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 69 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

17 organisationer presser ny minister for større kvælstofindsats

Af Ritzau
Udgivet

Flere grønne organisationer sender åbent brev til trepartsminister med opråb om ambitiøs kvælstofindsats.

Den danske landbrugspolitik har i årevis forværret forholdene i fjorde og kystvande, når den i stedet burde have forbedret havmiljøet.

Derfor er regeringen nødt til at vælge den mest ambitiøse model for kvælstofreduktion i den grønne trepart, som forhandles med Folketingets partier i disse uger.

Sådan lyder opfordringen fra 17 grønne organisationer, samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, der fredag sender et åbent brev til Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

- En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere, lyder det i brevet.

Dybt kritisabelt

I forhandlingerne om trepartens indførelse indgår der tre forskellige modeller for kvælstofindsatsen.

Den første model vil kræve en reduktion på 14.100 ton kvælstof, model to vil kræve 13.600 ton kvælstof reduceret og model tre 12.900 ton.

Lækkede dokumenter fra forhandlingerne har ifølge medier vist, at regeringen overvejer at vælge den model med lavest kvælstofreduktion – model 3.

Det vil være dybt kritisabelt, for reduktionsniveauet er i denne model lavere end det, der blev fastlagt i landbrugsaftalen fra 2021, lyder det fra organisationerne.

De fremhæver, at alle modeller undtagen den mest ambitiøse reelt vil sænke kvælstofreduktionen i eksempelvis Vejle Fjord, ”og dermed reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden”.

- Den eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i scenarie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner, skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af Sebastian Jonshøj, formand for Det Grønne Kontaktudvalg og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De 17 organisationer tæller blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove og Dyrenes Beskyttelse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com