Én ting har været ekstra svært for oldfruen på Schackenborg udover titlen

Christina Früstük Hansen er oldfrue på Schackenborg Slot. Hun er oprindeligt uddannet tjener. Foto: TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er ikke grænser for, hvad oldfruen på Schackenborg Slot laver. Men det er ikke alt ved arbejdet, der har været lige sjovt.

Når man siger oldfrue, tænker de flest nok på en ældre kvinde, der er lidt firkantet og stram i betrækket, og som styrer en gruppe tjenestepiger med hård hånd. Mange vil nok se en type som Laura fra Matador for sig.

Men på Schackenborg Slot passer oldfruen, Christina Frühstük Hansen, ikke just på dén beskrivelse.

For det første er hun blot 32 år, og så har den tjeneruddannede oldfrue let til smil og grin. For det andet er Christina stort set alene om jobbet og har ikke en horde af medarbejdere, der står klar i kulissen til at danse efter oldfruens pibe.

Christina Hansen er en af de personer, som du i øjeblikket kan opleve i TV SYD-serien ’Schackenborg’.

Selvom oldfruen elsker sit job, så har hun til tider haft det svært med sin titel, for andre tænker, at hun må være en gammel dame, når de ser hendes titel.

- I starten havde jeg det svært med titlen. For alle har nok en opfattelse af, at oldfruen er en ældre dame, der går rundt og er sur. Men på den anden side er det også lidt sjovt, for folk bliver overraskede, når der kommer en ung pige som mig springende frem. Så man lærer at leve med den titel.

Men faktisk er det slet ikke titlen, der har været det sværeste i at starte med at arbejde på Schackenborg… Det vender vi tilbage til.

Artiklen fortsætter under tidslinjen.

Schackenborgs blæksprutte

Men hvad laver en oldfrue overhovedet?

Man kan godt kalde Christina Hansen for Schackenborgs blæksprutte, for der er ingen grænser for, hvilke praktiske opgaver hun står klar til at udføre.

Hun sørger for at bestille folk til at gøre rent og pudse vinduer. En anden opgave er at få sat varme på og hænge friske håndklæder op på toiletterne. Og for at det ikke skal lugte fra kloakkerne, skyller hun jævnligt ud i slottets toiletter.

Når der er foredrag, koncerter eller rundvisninger på slottet, står hun for alt det praktiske.

- Det er Trine (direktøren, red.), der er hovedet bag, og så får jeg det til at ske.

Christina skulle have været gift med sin mand, Martin, der også arbejder på Schackenborg som skytte. Men deres bryllup blev aflyst på grund af corona. Det samme er mange af de arrangementer på slottet, som Christina skulle have været med til at arrangere.

Når der er arrangementer på det gamle slot, så ændrer Christinas opgaver sig, alt efter hvad der skal ske.

- Det er faktisk lettere at spørge, hvad jeg ikke laver. Det eneste, jeg ikke laver, er kontorarbejde og rundvisninger.

Arkivfoto. Sønderjysk Landboforening holder i dag sit første folkemøde, hvor blandt andet kvinder i landbrug er på skemaet. Foto: TV SYD

Den løse arbejdsbeskrivelse fører indimellem også til nogle ret finurlige opgaver.

- Jeg hjælper der, hvor der er brug for det. Det er skideskægt, når de ringer efter hjælp i landbruget. Når jeg så kommer derned, spørger folk: ”Kan du køre traktor”. Så mange bliver overrasket, når oldfruen kommer kørende i en traktor, siger oldfruen, mens hun griner.

Og så var der dengang, hun skulle skifte pærer i lamperne i voldgraven.

- På et tidspunkt sad jeg ude midt i voldgraven i en gummibåd, og jeg kunne ikke komme ind til bredden. Så kom Trine (direktøren, red.), og hun brød ud i grin og forevigede øjeblikket på sin telefon. Den episode griner vi stadig af.

Foto: Trine Jepsen

Fra tjener til oldfrue

Christina er oprindeligt uddannet tjener fra Hansenberg i Kolding og Schackenborg Slotskro.

Det startede med to ugers praktik på slotskroen, hvis historie rækker mere end 300 år tilbage.

Derefter blev hun ansat på kroen, og her mødte hun sin kæreste, Martin, som hun har to børn med. Når hun ikke er på arbejde og bruger tid i skoven med sin familie, træner hun et hold børn i gymnastik i Møgeltønder.

Schackenborg og slotskroen har længe hængt uløseligt sammen. I 1907 blev den overtaget af Otto Didrik Schack den 5., og i november 2020 blev den købt af Schackenborg Fonden med henblik på at knytte den endnu tættere til slottet.

I sit tjenerjob var Christina flere gange på Schackenborg – blandt andet for at servere for kongefamilien, der holdt jul på slottet.

Derfor var det måske heller ikke så mærkeligt, at hun efter et par år som tjener på slotskroen blev spurgt, om hun ville være oldfrue på Schackenborg.

Det ville Christina Hansen gerne, selvom hun havde sine betænkeligheder ved at skifte det sociale liv som tjener ud med et job, hvor hun skulle være mere selvkørende.

Christina Hansen har mange forskellige opgaver som oldfrue på Schackenborg. Foto: TV SYD

Det sværeste ved at være oldfrue

Og så er vi tilbage ved det, som har været det sværeste ved at blive oldfrue.

For jobbet som oldfrue har på én side været godt, på den anden side været skidt for Christina Hansen.

Jeg tror, det har været den sværeste periode i mit liv at gå så meget derhjemme uden at lave noget.

Christina Früstük Hansen, oldfrue, Schackenborg Slot

For hvor tjeneren møder mange mennesker i sit arbejde, så arbejder oldfruen tit for sig selv. Det gør Schackenborgs oldfrue i hvert fald.

- Det mest udfordrende ved arbejdet har været, at man er meget alene, og jeg er et meget socialt menneske. Jeg elsker at have kontakt til gæster. Det har været en meget stor udfordring ikke at have den her daglige kontakt med folk.

Blå bog

  • 32 år
  • Oldfrue på Schackenborg
  • Bor i Gallehus med kæreste og to børn
  • Uddannet tjener fra Hansenberg Kolding og Schackenborg Slotskro
  • Født og opvokset i Taulov

Alligevel var det ret kærkomment for den 32-årige mor til to at blive tilbudt jobbet som oldfrue – også selvom det i starten var forbundet med en vis præstationsangst over at arbejde på et slot.

- Jeg elskede mit tjenerjob på slotskroen. Men med to børn og aften- og weekendarbejde er det ikke altid en lige god cocktail. Og helt ærligt: Hvem siger nej til at arbejde på Schackenborg? Jeg gjorde i hvert fald ikke.

Som socialt menneske var det derfor også svært pludselig at skulle være hjemmegående husmor i foråret, da coronaen betød, at hun skulle hjemsendes i stedet for at være oldfrue.

- Jeg tror, det har været den sværeste periode i mit liv at gå så meget derhjemme uden at lave noget. Jeg kan faktisk slet ikke huske, hvad jeg lavede.

Alligevel tror den 32-årige oldfrue dog aldrig, at hun vender tilbage til tjenerfaget.

- Jeg savner gæstekontakten og det der med at give folk en oplevelse. Men det kan jeg heldigvis også her, hvis vi har gæster. Men tjenerfaget kommer jeg nok aldrig til at vende tilbage til, men man ved aldrig.

Tema

Schackenborg

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com