Retssag mod demensramt mand rejser flere spørgsmål hos juraeksperter

Ifølge juraprofessor Birgit Feldtmann er sagen mod den 74-årige principiel. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Hvordan forsvarer man en tiltalt, der ikke kan huske, hvad der er sket, og giver det mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand?

Det er nogle af de spørgsmål, juraprofessor Birgit Feldtmann stiller forud for en sag, der mandag begynder ved Retten i Kolding.

Her er en 74-årig mand tiltalt for legemsangreb med døden til følge.

9. december sidste år forvildede han sig ind til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. Kvinden ville have ham ud, men den 74-årige gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende, så hun fik brud på hoften, skulderen og næsen.

Sagen er principiel, fordi det sker yderst sjældent, at man rejser så alvorlig en tiltale mod en demensramt mand

Birgit Feldtmann, juraprofessor

Hun blev opereret for sine skader samme dag, men dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.

Umiddelbart efter hændelsen fortalte den 99-årige kvinde til plejepersonalet, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige til politiet, fordi hun vidste, han ikke kunne gøre for det. Politiet valgte dog at rejse sigtelse i sagen, da kvinden dagen efter døde.

Indgangen til plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor både den 74-årige mand og den 99-årige kvinde boede sidste år. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Siden er der rejst tiltale, og fra på mandag skal Retten i Kolding behandle sagen.

- Sagen er principiel, fordi det sker yderst sjældent, at man rejser så alvorlig en tiltale mod en demensramt mand, lyder det fra Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces ved Aalborg Universitet.

- Samtidig tænker jeg, at den her sag kunne give anledning til, at vi måske træder et skridt tilbage og overvejer, hvordan vi skal håndtere den slags sager. Giver det mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand, eller kan man finde nogle andre måder at håndtere sagerne på? siger hun.

Domstolene har ikke statistik på hvor mange sager, der har været, hvor demensramte personer er blevet dømt.

I 2020 skete det imidlertid ved Retten i Horsens, men sager af den karakter er usædvanlige, lyder det fra flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet.

Anklagers påstand overrasker

Den 74-årige mand har siden 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

I den pågældende sag lægger anklagemyndigheden op til, at den 74-årige fortsat skal anbringes på en psykiatrisk afdeling, hvis han kendes skyldig. Det vækker kritik hos fagfolk med forstand på demens, der mener, han hører hjemme på et demensplejehjem.

Det strider også mod anbefalingen fra de tre læger på de psykiatriske afdelinger, der har behandlet ham under varetægtsfængslingen.

De har i journalnotater beskrevet, hvordan de oplever ham som rolig, venlig og samarbejdsvillig i det omfang, man kan forvente af en mand med fremskreden demens og anbefalede allerede i foråret, at han både under varetægtsfængslingen og efter en eventuel dom ud fra deres vurdering kunne være på en psykiatrisk afdeling.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Søren Arvig Verdoner forsker i strafferet på Aarhus Universitet. Han udtalte i foråret til TV SYD, at hans vurdering var, at sagen ville ende med en anbringelse på et demensplejehjem.

- Det er usædvanligt, at man påstår anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Det overrasker mig, siger han.

Det bliver beskrevet i et journalnotat, at Retslægerådet er blevet involveret i sagen. Anklagemyndigheden kan vælge at bede om en vurdering fra rådet i straffesager, når der er behov for lægefaglige vurderinger, som kræver særlig ekspertise.

Jeg har aldrig hørt om, at man tilsidesætter Retslægerådet i forhold til de medicinske forhold

Søren Arvig Verdoner, forsker i strafferet, Aarhus Universitet

Det kan have betydning for, hvor en tiltalt bliver anbragt ved eventuel dom.

Det er uvist, hvad Retslægerådet i den konkrete sag er nået frem til, da det først vil komme frem under retssagen, men det er sket i sager, at rådet er nået frem til en anden anbefaling end de læger, der har med den tiltalte at gøre til daglig.

- Domstolene er ikke formelt bundet af Retslægerådets anbefalinger. Jeg har aldrig hørt om, at man tilsidesætter Retslægerådet i forhold til de medicinske forhold, men sagens juridiske dommere har mulighed for at foretage en bredere vurdering, når det kommer til at beslutte, hvor en tiltalt skal anbringes efter dom, lyder det fra Søren Arvig Verdoner.

Forsvarer på 'ekstrem svær' opgave

Hos Birgit Feldtmann rejser sagen også et andet spørgsmål, for hvordan skal mandens forsvarer Anja Hedegaard Nielsen bygge sit forsvar op, når hun ikke kan spørge sin klient til hændelsen.

Juraprofessor Birgit Feldtmann forklarer, at man som forsvarer normalt vil have en dialog med sin klient for at få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv, hvilket højst sandsynligt ikke er muligt i tilfældet med den 74-årige demensramte mand. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Han husker ikke, hvad han har gjort, og en læge har vurderet, at man under varetægtsfængslingen ikke har kunnet afhøre ham, fordi hans forståelse, opfattelse og hukommelse er svært beskadiget.

- Det er jo ekstremt svært. Normalt vil du som forsvarer have en dialog med din klient og få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv. Noget tyder på, at man ikke kan have den samtale i den her sag, siger hun og peger også på, at man risikerer at gå glip af vigtige nuancer i sagen.

- Der er efter min vurdering nogle interessante, retlige spørgsmål. For hvis han for eksempel gik forkert og troede, han var i sin egen lejlighed, og der så pludselig er en person i lejligheden, så kan man overveje, om han troede, at der var tale om en nødværgesituation, men den dialog kan man ikke have med ham, siger Birgit Feldtmann.

I den pågældende sag lægger anklagemyndigheden op til, at den 74-årige fortsat skal anbringes på en psykiatrisk afdeling, hvis han kendes skyldig. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Der er afsat fem retsdage til sagen, og der er indkaldt i alt 10 vidner. Sagen forventes afsluttet enten 29. oktober eller 4. november.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.

TV SYD har spurgt anklagemyndigheden om, hvorfor den lægger op til at anbringe den 74-årige mand på psykiatrisk afdeling, men sagens anklager Susan Nielsen vil ikke kommentere på forhold, der kan komme frem under retssagen, oplyser kommunikationsafdelingen hos Sydøstjyllands Politi.

Ansatte i familiecenter håber på godt nyt efter bekymringsbrev

En arbejdsgruppe har på vegne af 300 ansatte i Familiecentret i Esbjerg skrevet et bekymringsbrev til politikerne i Esbjerg. De frygter, besparelser i sidste ende vil betyde, at udsatte familier, børn og unge ikke får den hjælp, de har brug for. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Ansatte i Familiecentret i Esbjerg frygter besparelser, som vil gå ud over udsatte børn, unge og familier. De beder politikerne genoverveje besparelser.

- … vi [er] bekymrede for de konsekvenser det kan have for de sårbare/udsatte familier i Esbjerg Kommune.

Sådan lyder starten på et bekymringsbrev, som lå på bordet, da politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget holdt møde tirsdag.

På mødet skulle politikerne godkende en procesplan for besparelser på 20 millioner kroner i Familiecentret, som tilbyder hjælp til sårbare og udsatte familier, børn og unge.

Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til.

Jakob Lykke, (S), formand, Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Esbjerg

I brevet udtrykker de ansatte på centret blandt andet bekymring over planer om, at skære i antallet af ledere i centret, som led i en omstrukturering, der skal gøre tilbuddene i Familiecentret mere overskuelige.

De mener, at den BDO-rapport, der har peget på besparelsesmuligheder i Familiecentret, i bedste fald er mangelfuld og risikerer at udløse udgifter, der ophæver besparelserne, hvis den føres ud i livet.

Ifølge de ansatte er sparring med en leder afgørende, når behandlere sidder med sårbare familier.

Bekymringsbrevet til politikerne i Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg.

Beholder nær-ledelse

Og de ansatte får deres ønske om nær-ledelse opfyldt.

- Det, jeg læser ud af det bekymringsbrev, de har sendt, er, at de ikke tror på, at de kan udføre deres job under de rammer, der er lagt op til. De peger på, at årsagen er manglende ledelse. Men det er en bekymring, der er taget hånd om, fortæller formanden for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Jakob Lykke (S), efter tirsdagens møde.

Det bekræfter tilbudschef Karina Svarrer overfor TV SYD.

- Vi har lyttet til tillidsrepræsentanterne, og når vi orienterer MED-udvalget om spareplanerne på torsdag, så er noget af det, de får at vide, at vi kommer til at fortsætte med en struktur, hvor lederne er tæt på, siger Karina Svarrer.

Frygter afskedigelser

Det er dog ikke kun besparelser i ledelsen, der bekymrer de ansatte.

- Vi er bekymrede for, at der lander så stor en besparelse på så lille et område. Det er svært at se, hvordan så det skal lykkes uden større arbejdsbyrde for den enkelte og i værste tilfælde afskedigelser, siger Lee Koudal.

Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes.

Lee Koudal, tillidsrepræsentant, Familiecentret, Esbjerg

Ifølge spareplanen skal der for eksempel spares 6,1 mio. kroner ved at lave kortere forløb i afdelingen ”Hjemme Hos”, som tilbyder pædagogisk støtte i hjemmet og 2,9 mio. kroner i tilbuddet ”Hånd om familien”, som blev etableret for at sikre en tidlig indsats i hjemmene, så dyre anbringelser og tvangsfjernelser kan undgås.

- Når vi får færre timer ude hos den enkelte familie, risikerer vi, at vi ikke kan opbygge den tillid der er brug for, hvis indsatsen skal blive en succes, fortæller Lee Koudal.

Besparelser står fast

Besparelserne er der dog, ifølge udvalgsformand Jakob Lykke, ikke noget at gøre ved.

- Det er ulyksalig situation. Jeg håber bare, man gør det bedste i den givne situation. Faktum er, at Esbjerg Kommune fattes penge, og alle skal være med til at bidrage, siger Jakob Lykke.

Men når BDO peger på, at der skal spares på fx Hånd om Familien, som blandt andet skal forebygge at børn bliver tvangsfjernet – deler du ikke de ansattes frygt for at den besparelse ikke bliver så stor, som man har regnet med?

- Risikoen er altid til stede. Når man sparer, kan det have en konsekvens et andet sted, og det er ulyksaligt. Udvalget har hele tiden sagt tidlig forebyggelse – så tidlig, som muligt. Og jeg er enig: det kan godt være uforståeligt, men det er den virkelighed, vi nu engang arbejder i som politikere, siger Jakob Lykke.

Britisk millionarvings død i vestjysk swimmingpool var drab, fastslår dommer

Paula Leeson druknede i en swimmingpool i et sommerhus i Nørre Nebel i 2017. Foto: Privatfoto/TV 2 Grafik
Af Christian Krabbe Barfoed
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Paula Leeson druknede i et sommerhus i Houstrup ved Varde i 2017. Hendes familie har kæmpet i over syv år for at få hendes mand dømt for drab.

Næsten syv et halvt år efter den britiske millionarving Paula Leeson i juni 2017 druknede under en ferie med sin 51-årige mand i et sommerhus i Houstrup ved Varde, slår en britisk myndighed nu fast, at der var tale om et drab.

Oprindeligt blev hendes død henlagt som en drukneulykke, men efter der er kommet nye beviser frem i sagen, siger dommeren ved en ligsynsret i Manchester, at der var tale om et drab, skriver Berlingske Tidende.

Paula Leesons familie har hele tiden ment, at der ikke kunne være tale om en ulykke, og at den 51-årige mand stod bag hendes død.

- Vi håber, at de nu har beviser nok til genåbne en retssag, skrev Neville Leeson, bror til den dræbte kvinde, tidligere i oktober i en mail til TV 2, da han på et formøde til mødet i ligsynsretten havde fået besked om, at kendelsen ville lyde på drab.

Familien har kæmpet i syv år for at få den 51-årige retsforfulgt for drabet, og kendelsen i ligsynsretten kommer efter, at familien Leeson tidligere i år vandt en civil sag mod den 51-årige. Han blev i 2021 frikendt for drabet ved en retssag.

Derefter anlagde familien en civil sag for at forhindre manden i at få fat i Paula Leesons arv, der følge BBC skønnes at være på 4,4 millioner pund, hvilket svarer til 39,4 millioner kroner.

Sag tilbage til politi og anklagemyndighed

Ligsynsdommeren sender nu sagen tilbage til politi og anklagemyndighed.

Neville Leeson har oplyst til TV 2, at politiet i Manchester ved formødet har oplyst, at man nok ikke vil tage stilling til, om der skal ske ny efterforskning i sagen før næste år.

Dansk politi henlagde i 2017 Paula Leesons død som en drukneulykke.

Men der kom nye vægtige beviser frem ved den civile retssag tidligere i år.

- Der er fremkommet nye beviser siden straffesagen, og der er nogle omstændigheder, som reducerer muligheden for, at det var en ulykke, har Peter Mygind Leth, professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet, tidligere sagt til TV 2.

Han overvågede i juni 2017 obduktionen af Paula Leeson, og han vidnede både ved straffesagen i 2021 og ved den civile sag tidligere i år.

De nye beviser

Der er ifølge Peter Mygind Leth fundet oplysninger på Paula Leesons fitness-ur, som viser, at hun var død ”et pænt stykke tid” inden hun blev bjærget.

Ved den civile retssag kom det også frem, at den korrekte dybde på den pool, hvor Paula Leeson druknede, var omkring 120 centimeter, og ikke som oprindelig oplyst 180 centimeter.

Peter Mygind Leth har også fortalt, at det kom frem, at Paula Leeson godt kunne svømme, mens det tidligere var blevet oplyst, at hun ikke kunne svømme.

- Begge forhold gør en ulykke mindre sandsynlig, sagde han til TV 2.

Det kom frem ved ligsynsretten i Manchester, at det blandt andet var de nye beviser ved den civile retssag, der fik ligsynsdommer Alison Mutch til at afsige en kendelse om drab.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.