Retsordfører foreslår nyt udvalg efter 'meningsløs anbringelse' i demensretssag

Karina Lorentzen fortalte i onsdagens 19:30-nyheder til TV SYD, at hun ønsker en debat om, hvordan demensramte håndteres i retssystemet. Foto: TV SYD
Udgivet

Retsordfører hos SF, Karina Lorentzen, ønsker et fokus på, hvordan demensramte i fremtiden håndteres i retssystemet. Ydermere mener hun, at der skal være andre muligheder end anbringelse på psykiatriske afdelinger.

Sagen om den 74-årige mand med demens, der skubbede en 99-årig medbeboer på sit plejehjem, som døde af skaderne, er dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

En anbringelse, som den koldingensiske retsordfører for SF, Karina Lorentzen, mener bør revurderes om skal være fremtidig praksis.

- Jeg synes, vi har brug for at forholde os til, hvordan vi tackler demente i vores retssystem. Jeg lytter mig frem til, at psykiatrien siger, det ikke giver mening at dømme ham til anbringelse i psykiatrien, og det synes jeg er ulykkeligt bliver overhørt i vores retssystem, fortæller SF-politikeren.

Hun forstår, at retten i sagen har lyttet til retningslinjerne fra Retslægerådet omkring dommen, men mener, at der er behov for en debat.

- Der vil jo blive flere af dem, jo længere vi kigger frem, da der bliver flere ældre og derfor flere med demens. Jeg efterlyser en debat om, hvad vi egentlig gør med mennesker med demens i vores retssystem, lyder det fra Karina Lorentzen.

Adspurgt, hvad hun foreslår at gøre, lyder svaret, at hun foreslår at nedsætte et udvalg af læger, psykiatere, folk fra plejesektoren, ældreorganisationer og jurister. De skal sammen finde en løsning på, hvordan retssystemet fremover gebærder sig i sådanne sager.

Skal bringes op ved ny strafreform

Retsordføreren hæfter sig særligt ved, at der eksisterer en udfordring, når psykiatrien selv siger, at de ikke er det rette sted for gerningsmanden.

- Hvis man ikke kan være på et almindeligt demensafsnit, så må vi finde ud hvad det så er for en form for foranstaltning vi kan diske op med.

- Det handler ikke kun om gerningsmænd, som her, men også om ofre med demens. De er i stor risiko for misbrug og udnyttelse, ja endda vold fra medbeboere. Jeg synes, der er flere hensyn her, som vi skylder at forholde os til, siger Karina Lorentzen.

Hun fortæller, at hun har rettet henvendelse til justitsminister Peter Hummelgaard om løsninger ad flere omgange, uden nævneværdigt resultat. Derfor bliver næste skridt at tage det op ved regeringens forestående strafreform.

- Der kommer et bud på en strafreform i efteråret, som jeg forventer, der kommer forhandlinger omkring. Her vil jeg forsøge at få det skubbet ind i forhandlingerne, fortæller Karina Lorentzen.

Givskud Zoo tæt på rekordår i år

Givskud Zoo / Pressefoto
Udgivet

420.000 gæster har i år besøgt 'Givskud Zoo - Zootopia'. Det er det tredjehøjeste besøgstal nogensinde.

Det var populært at besøge løverne, gorillaerne og næsehornene i Givskud Zoo og dinosaurerne i Zootopia i denne sommersæson.

Med 420.000 gæster lander dyreparken det tredjebedste resultat nogensinde, hvad angår besøgstallet.

Det er kun overgået af årene 2000 og 2022, hvor der i 2022 blev sat rekord med 453.000 gæster.

Det skriver Givskud Zoo - Zootopia i en pressemeddelelse.

Trods et drilsk vejr er direktøren for dyreparken glad for at have overgået sidste års besøgstal.

- Det er et af de største kvalitetsstempler, man overhovedet kan få, når så mange mennesker vælger at besøge os. Mange af vores gæster er årskortholdere, der besøger os flere gange årligt, og det er vi meget taknemmelige for, siger direktør, Rasmus Nielsen.

Tallet 420.000 skal dog tages med et forbehold, oplyser Givskud Zoo, da der hen over vinteren vil blive lagt ekstra gæster til, da der blandt andet vil være skoleundervisning og private arrangementer.

I sæsonen slår Givskud Zoo dørene op til et nyt asiatisk dyreanlæg, når parken åbner 29. marts 2025.

Parken vil dog være åben i vinterferien fra lørdag den 8. februar til og med søndag den 16. februar 2025.

Varetægtsfængslet russer sigtes for at besidde sprængstof

Sprængstof også kaldet "satans mor" fundet i Billund Lufthavn den 20. april. Fotoarkiv Foto: Presse-fotos.dk.
Af Ritzau
Udgivet

Russisk mand varetægtsfængslet i sag om trussel mod Billund Lufthavn sigtes for at besidde sprængstof.

En 37-årig russisk mand, der i et halvt år har været varetægtsfængslet i forbindelse med en trussel rettet mod Billund Lufthavn, sigtes for at besidde sprængstof og for at forstyrre infrastruktur.

Han er desuden sigtet for forsøg på tyveri.

Sigtelserne, der har været hemmeligholdt af politi og anklagemyndigheden, er torsdag kommet frem ved et retsmøde i Retten i Kolding.

Her har en dommer besluttet at forlænge varetægtsfængslingen yderligere fire uger.

Sydøstjyllands Politi har ikke hidtil villet oplyse sigtelserne mod den 37-årige mand.

Men på et retsmøde torsdag er sigtelserne blevet nævnt af forsvarsadvokat Mads Kjær Jensen.

Den russiske mand blev anholdt, efter at han lørdag 20. april indleverede en genstand til politiet i Billund Lufthavn og erklærede, at genstanden indeholdt sprængstof.

10.000 mennesker fik rejseplaner forpurret

Lufthavnen blev evakueret og lukket som følge af truslen. 10.000 mennesker fik deres rejseplaner forstyrret.

Politiet har tidligere oplyst, at man samme aften foretog en kontrolleret sprængning af den indleverede genstand. Men man har ikke oplyst, om der rent faktisk var tale om sprængstof og i givet fald hvilket.

DR har tidligere – på baggrund af aktindsigt – skrevet, at politiet har foretaget undersøgelser i sagen af sprængstoffet TATP – også kendt som ”Satans Mor”.

Under retsmødet torsdag nævnte specialanklager Bettina Wagner, at politiet afventer en supplerende farlighedserklæring af sprængstoffet TATP.

Politiet kobler sagen til sprængning af en hæveautomat ved Legoland tidligere samme dag.

I den forbindelse sigtes manden for forsøg på tyveri af særlig grov beskaffenhed.

Den sigtede mand var på retsmødet med via et videolink fra arresten i Nyborg.

Manden, der var iført en sort T-shirt og havde tatoveringer på armene, fik lov til at oplæse en forberedt erklæring på tre en halv side.

Oplæsningen skete ved hjælp af en tolk, der oversatte fra russisk til dansk.

Her fremgik det, at den sigtede – ifølge sin egen forklaring – ikke ønsker at returnere til Rusland, hvor han føler sig truet på ”liv og helbred”. Han har søgt asyl i Finland, blev det oplyst.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.