Læger anbefalede plejehjem til demensramt i retssag, men nu risikerer han at ende i psykiatrien

Den 74-årige mand har været varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden 18. december sidste år. Dele af billedet er skabt med kunstig intelligens. Personen på billedet er ikke den tiltalte. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Anklagemyndigheden vil have en 74-årig demensramt mand anbragt på psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig i en sag om legemsangreb med døden til følge.

Den 21. oktober begynder retssagen mod en 74-årig demensramt mand ved Retten i Kolding, og bliver han fundet skyldig i anklagerne mod ham, risikerer han at blive anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Det på trods af at tre læger mener, at han kan være på et demensplejehjem.

Vi kan ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus

Klaus Müller-Nilsen, cheflæge, psykiatrisk afdeling i Aabenraa

Den 74-årige mand er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge.

Den 9. december sidste år forvildede han sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge boede.

Kvinden ville have ham ud, men da han gjorde modstand, udøvede han ifølge anklageskriftet vold mod hende, så hun fik brud på hoften, skulderen og næsen.

Kvinden blev samme dag opereret for sine skader, men dagen efter fandt en laborant hende død på Kolding Sygehus.

Den 74-årige har siden 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Hvis han kendes skyldig i sagen, mener anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands politi, at han fortsat skal anbringes i psykiatrien, og det er tilsyneladende ikke det rette sted, hvis man spørger, de læger, der har haft med den 74-årige at gøre under varetægtsfængslingen.

Den 74-åriges familie har givet TV SYD lov til at se adskillige journalnotater om den 74-åriges dagligdag på afdelingen.

Grafik: Lasse Lund Hansen

Her beskriver personalet ham som rolig, afdæmpet, venlig og samarbejdsvillig i det omfang, det kan forventes ved en patient, der lider af svær, fremskreden demens.

Derfor anbefalede to ledende læger samt en overlæge fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart, hvor den 74-årige tilbragte de første dage af varetægtsfængslingen, allerede i marts, at han kom på et demensplejehjem – både under resten af varetægtsfængslingen og efter en eventuel dom.

”Vi er enig i at det er fuldt forsvarligt at patienten kan bo (være i surrogat) på et passende demens plejehjem” lyder det om varetægtsfængslingen og:

”Planen er, at vi afventer fra retssagen og forventer udskrivelse lige så snart, at dommen foreligger, og det kan forventes, at pt (patienten, red.) bliver dømt til at bo på et lukket plejehjem/demensafdeling.”

Ikke skabt til lange ophold

Klaus Müller-Nielsen, cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, er en af de læger, der står bag anbefalingen. Nu lægger anklagemyndigheden så op til anbringelse på en psykiatrisk afdeling - stik imod hans og kollegernes råd.

- Jeg kan ikke gå ind i en konkret patientsag, men der er stor forskel på et demensplejehjem og en akutpsykiatrisk afdeling. Et demensplejehjem vil på sigt være et bedre sted at være end en akutpsykiatrisk afdeling. Det er det ene. Det andet er, at vi forbeholder os retten til at kontakte anklagemyndigheden, når vi ud fra en faglig psykiatrisk vurdering mener, at der findes bedre muligheder end, der er truffet, siger han.

I den pågældende sag lægger anklagemyndigheden op til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, hvilket er stik imod rådet fra cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, Klaus Müller-Nilsen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Cheflægen fortæller også, at patienterne typisk er hos dem i 10 dage. Den 74-årige har nu været der i 10 måneder.

- Vi behandler borgere med demens, når de har akutte symptomer, som kan lindres. Det kan være overvældende angst, depression eller overvældende vrede, hvor andre borgere også kan komme i fare. De symptomer kan vi lindre, men vi kan jo ikke helbrede demens, og det betyder, at en demensramt patient på sigt ikke skal være på et akutpsykiatrisk sygehus, tilføjer han.

Indgangen til plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor både den 74-årige mand og den 99-årige kvinde boede sidste år. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Af journalnotaterne fremgår det ydermere, at en visitator, en plejehjemschef og fagpersonale fra et plejehjem fra Kolding Kommune i maj besøgte den psykiatriske afdeling, hvor den 74-årige mand er varetægtsfængslet i surrogat.

Familien til den 74-årige fortæller, at både de og lægerne på afdelingen derfor fik et indtryk af, at der blev arbejdet på en plads til den 74-årige på et demensplejehjem.

Nu er der så udsigt til, at den 74-årige skal anbringes på psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig, og det møder kritik fra Alzheimerforeningen og demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning, der har 30 års erfaring indenfor demensområdet.

- Psykiatrien har slet ikke de rammer, som mennesker med demens har brug for, lyder det fra Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen, og Anneke Dapper Skaaning er lige så forfærdet:

- Hvis ikke mennesker med demens får opfyldt deres behov, kan det have den konsekvens, at de kommer til at trives dårligere, og når de trives dårligere, vil der være en risiko for, at de reagerer voldsomt, og at sygdommen udvikler sig, så de får det dårligere, siger hun.

- Man burde passe bedre på ham

Ifølge TV SYDs oplysninger er Retslægerådet blevet involveret i sagen. Anklagemyndigheden kan bede rådet om en udtalelse i straffesager, når der er behov for lægefaglige vurderinger, som kræver særlig ekspertise.

Det kan have betydning for, hvor en tiltalt bliver anbragt ved eventuel dom.

Det er uvist, hvad Retslægerådet i den konkrete sag er nået frem til, da det først vil komme frem under retssagen, men det er sket i sager, at rådet er nået frem til en anden anbefaling end de læger, der har med den tiltalte at gøre til daglig.

Når man har demens, har man en alvorlig hjernesygdom, og man har brug for specialiseret pleje og omsorg, og den mulighed er der i udgangspunktet ikke på en psykiatrisk afdeling

Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog

Forårets forventninger om en plads på et demensplejehjem blev skudt til hjørne, da det efter sommerferien stod sort på hvidt i sagens anklageskrift, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om anbringelse på en psykiatrisk afdeling, hvis den 74-årige mand bliver kendt skyldig.

Og anklagemyndighedens påstand undrer demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning. 

- Hvis de læger, der har med ham at gøre hver dag, anbefaler, at han ikke skal være dér, men på et demensplejehjem, så mener jeg, at man skal arbejde efter det. De ved, hvad de taler om og kender ham, lyder det fra Anneke Dapper Skaaning.

Anneke Dapper Skaaning er demenspsykolog og har selv arbejdet på en psykiatrisk afdeling. Hun mener derfor ikke, at omgivelserne på en sådan afdeling passer til det, som mennesker med demens har brug for. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Når man har demens, har man en alvorlig hjernesygdom, og man har brug for specialiseret pleje og omsorg, og den mulighed er der i udgangspunktet ikke på en psykiatrisk afdeling. Den er indrettet til, at patienter er der midlertidigt. Man burde i virkeligheden passe bedre på ham, tilføjer hun.

TV SYD har spurgt sagens anklager Susan Nielsen fra Sydøstjyllands Politi om årsagen til, at anklagemyndigheden vil anbringe den 74-årige på psykiatrisk afdeling ved eventuel dom, men hun har ikke ønsket at svare på spørgsmålet forud for retssagen.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com