Fagfolk kalder det ’dybt forfærdeligt’, at demensramt mand risikerer at ende på psykiatrisk afdeling
Det vækker kritik, at anklagemyndigheden vil anbringe en 74-årig mand med demens på en psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig i straffesag.
’Dybt forfærdeligt’ og ’en rigtig dårlig idé’.
Sådan lyder nogle af kommentarerne til, at anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi vil anbringe en 74-årig mand med demens på en psykiatrisk afdeling, hvis han bliver kendt skyldig i en sag, der begynder ved Retten i Kolding 21. oktober.
Manden er tiltalt for legemsangreb med døden til følge.
Psykiatrien har slet ikke de rammer, som mennesker med demens har brug for
Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen
9. december sidste år boede han på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld og forvildede sig ind i en 99-årig medbeboers lejlighed. Den 99-årige kvinde fortalte efterfølgende, at hun ville have ham ud, men han gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende.
Kvinden fik brud på skulder, hofte og næse og blev samme dag opereret for sine skader. Dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.
Ifølge vidner sagde hun efter hændelsen, at hun ikke ønskede at anmelde den 74-årige demensramte mand til politiet, fordi hun vidste, han ikke kunne gøre for det. Politiet valgte dog at rejse sigtelse, da kvinden dagen efter døde.
En kæmpe misforståelse
På mandag begynder retssagen mod den 74-årige mand. På grund af hans sygdom kan han ikke straffes med en almindelig fængselsdom, hvis Retten kender ham skyldig.
I stedet vil anklagemyndigheden have ham anbragt på en psykiatrisk afdeling, og det vækker bekymring i blandt andet Alzheimerforeningen.
- Det, synes jeg, er dybt forfærdeligt. Psykiatrien har slet ikke de rammer, som mennesker med demens har brug for, lyder det fra Anja Bihl-Nielsen, politisk chef i Alzheimerforeningen, og demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning med 30 års erfaring på området er lige så forfærdet:
- Det er en rigtig dårlig ide. Jeg har selv arbejdet på en psykiatrisk afdeling, og de omgivelser, som mennesker med demens har brug for, er ikke til stede der, siger hun.
Vi har ikke noget at udsætte på personalet på psykiatrisk afdeling, men det er ikke et plejehjem
Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog
Både Anneke Dapper Skaaning og Anja Bihl-Nielsen peger på, at demensramte mennesker har brug for hjemlige omgivelser, og at den rigtige faglige indsats kan være med til at reducere symptomerne, så sygdommen forløber bedre. Derfor så de hellere, at han kom på et demensplejehjem.
- Hvis ikke mennesker med demens får opfyldt deres behov, kan det have den konsekvens, at de kommer til at trives dårligere, og når de trives dårligere, vil der være en risiko for, at de reagerer voldsomt, og at sygdommen udvikler sig, så de får det dårligere, siger Anneke Dapper Skaaning.
Men er det ikke okay, at man som demensramt ikke nødvendigvis får de allermest optimale forhold, hvis man bliver dømt for en kriminel handling?
- Nej, for de ved ikke, hvad de har gjort, og hvem får noget ud af at straffe ham? Det har aldrig været den 74-årige mands intention at skade nogen. Det her har været en kæmpe misforståelse, som er megatrist for alle parter, men den tristhed fjerner vi ikke ved at sige, at nu må han ikke have det godt mere, så vi skal i virkeligheden passe bedre på ham, lyder det fra Anneke Dapper Skaaning.
Domstolene fører ikke statistik over, hvor mange gange dømte med demens er blevet anbragt på psykiatriske afdelinger.
I 2020 skete det imidlertid ved Retten i Horsens, men sager af den karakter er usædvanlige, lyder det fra flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet.
Mandolin forbudt
Den 74-årige mand har siden grundlovsforhøret 11. december været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og her er det ikke tilladt at have egne møbler og ret mange personlige genstande med sig.
I starten havde den 74-årige sin mandolin og sit nodestativ hos sig på afdelingen, fordi han er glad for at spille musik. Men begge dele blev taget fra ham, fordi de ifølge personalet kunne bruges som våben, fortæller hans familie.
Hvis man forestiller sig et familiebillede med en glasramme, og nogen kaster med det, så kan det gøre skade både på medarbejdere og patienten selv eller andre
Lykke Bay Marcussen, chefsygeplejerske, psykiatrisk afdeling i Aabenraa
Familiemedlemmerne ønsker ikke at stå frem med navne, men de fortæller, at de lige siden grundlovsforhøret har arbejdet for, at deres far kunne komme på et demensplejehjem.
- Vi har ikke noget at udsætte på personalet på psykiatrisk afdeling, men det er ikke et plejehjem, og det siger de også til os. De har ikke servicerammer for, hvor ofte patienterne skal i bad eller tid til at sidde og spise med ham og give ham den omsorg, som mennesker med demens har behov for, lyder det fra en af sønnerne til den 74-årige, og Anneke Dapper Skaaning giver ham ret.
- Psykiatrisk afdeling er et sted, hvor man er midlertidigt. Når man har med mennesker med demens at gøre, skal man forsøge at skabe det bedste liv overhovedet muligt for dem, for så kommer de ikke til at skubbe til andre, og de kommer ikke til at gøre ting, der muligvis kan være farlige, men det liv kan man ikke indrette til dem på en afdeling, der er lavet til midlertidige ophold, siger hun.
Ikke et plejehjem
På psykiatrisk afdeling i Aabenraa, hvor den 74-årige er varetægtsfængslet i surrogat, forstår chefsygeplejerske Lykke Bay Marcussen til dels kritikken.
Hun understreger, at de gør meget ud af relationsarbejdet med patienter og pårørende, men fortæller også, at de ikke har mulighed for at indrette stuerne, så de minder om hjem.
- Det kan vi jo ikke på nogen måde gøre på en akutpsykiatrisk afdeling. Patienterne er her i kort tid. Vi plejer at behandle i den akutte fase, og når vi fagligt vurderer, at de er ved at være klar til det, så udskriver vi dem til eget hjem, bosted eller lignende, siger hun.
Samtidig er de nødt til at have nogle sikkerhedsmæssige foranstaltninger på afdelingen, som adskiller sig fra for eksempel plejehjem, både hvad angår besøg og personlige ejendele.
- Hvis man forestiller sig et familiebillede med en glasramme, og nogen kaster med det, så kan det gøre skade både på medarbejdere og patienten selv eller andre, så derfor går vi hele tiden ind og laver nogle løbende faglige vurderinger ud fra, hvad den enkelte patient egentlig kan have med og ikke kan med, siger hun.
Patienterne er gennemsnitligt på psykiatrisk afdeling i Aabenraa i 10 dage. Den 74-årige har været på afdelingen i 10 måneder og risikerer at skulle blive i psykiatrien, hvis han kendes skyldig.
- Vi respekterer selvfølgelig dommene, men vi har også vores egen faglige vurdering, og den vil være, at en borger med demens ikke er det rette sted, hvis vedkommende skal være hos os i et længere stykke tid, lyder det fra Klaus Müller-Nielsen, der er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa.
- Derfor forbeholder vi os retten til at kontakte anklagemyndigheden, når vi ud fra en faglig psykiatrisk vurdering mener, at der findes bedre muligheder end den mulighed, der er truffet beslutning om, tilføjer han.
I Psykiatrisk Selskab siger forperson Merete Nordentoft, at psykiatrien er vant til at håndtere patienter med demens, men påpeger også, at der er behov for en ressourcetilførsel, hvis der kommer flere af den type patienter, der skal være på afdelingen i lang tid og dermed optager kapacitet.
TV SYD har spurgt anklagemyndigheden om, hvorfor den lægger op til at anbringe den 74-årige mand på psykiatrisk afdeling, men sagens anklager Susan Nielsen vil ikke kommentere på forhold, der kan komme frem under retssagen, oplyser kommunikationsafdelingen hos Sydøstjyllands Politi.
Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i sagen ved grundlovsforhøret i december sidste år.
Der er afsat fem dage til retssagen, og der ventes endelig afgørelse enten den 29. oktober eller 4. november.