Sydjysk politiker har stillet 946 spørgsmål til regeringen

FOTO: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix, GRAFIK: Anni Kirkeby Lauridsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De to mest spørgelystne politikere i dette folketingsår har relation til Syd- og Sønderjylland. Mikkel Bjørn (DF) har stillet 946 spørgsmål til regeringen, mens Karina Lorentzen (SF) følger trop.

Folketingsmedlemmet Mikkel Bjørn (DF), der stammer fra Rårup nær Horsens, men stiller op i Fyns Storkreds, er topscorer i én bestemt disciplin. Han er nemlig den, der stiller flest spørgsmål til regeringen.

Suverænt flest.

Ifølge en gennemgang, som Radio IIII har udarbejdet, står han bag 946 §20-spørgsmål i indeværende folketingsår.

Det er 400 flere end koldingenseren Karina Lorentzen (SF), der har stillet næstflest.

- Jeg går ikke op i antallet af spørgsmål. Jeg mener, at jeg passer og varetager det arbejde, som jeg er sat til af vælgerne, lyder det fra den 28-årige Mikkel Bjørn.

Årsagen til de mange spørgsmål skal ifølge ham findes i, at det som opposition er vigtigt at stille spørgsmål, for at kunne gennemskue og sikre, at regeringen følger loven.

De mange spørgsmål kræver selvsagt ressourcer at behandle, men konsekvenserne og omkostningerne ved lovbrud eller fejl, som opdages gennem spørgsmålene, mener han retfærdiggør spørgelystens omkostninger.

- Administrationsfejl og lovbrud fra regeringens side er også omkostningsfulde. Der har vi afdækket fejl gennem spørgsmålene. De fejl er der nok mange flere udgifter forbundet med, lyder det fra Mikkel Bjørn.

DF-politikeren mener ikke selv, at de 946 spørgsmål er for mange "skud" at bruge på at finde eventuelle fejl. Selvom de fleste spørgsmål kommer fra Mikkel Bjørn selv, nævner han til Radio IIII, at han også videregiver spørgsmål fra medarbejdere i Dansk Folkepartis sekretariat samt borgere.

Mange spørgsmål har givet ros

Ét er, at spørgsmålene tager tid at behandle. De tager også tid at stille.

- Jeg bruger nok nogle timer på det om dagen. Men det er timerne og ressourcerne værd, forklarer Mikkel Bjørn.

Han forsikrer, at han også tager sig tid til at læse alle svar og bruger disse aktivt i politikergerningen.

At skulle forholde sig til de mange spørgsmål fra én person kunne lyde som noget, der kunne vække irritation.

Særligt eftersom, at spørgsmålene, i kraft af Mikkel Bjørns formandskab i Indfødsretsudvalget, ofte går til samme person; Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek.

Det forholder sig dog anderledes end det.

- Jeg har fået ros af ministeren (red. Kaare Dybvad Bek) for at stille spørgsmål. Også for at være den, der kalder til flest samråd. Faktisk har han lovet mig en kurv fra købmanden, fordi spørgsmålene har været med til at finde fejl og lovbrud, lyder det fra Mikkel Bjørn.

Med egne ord fortæller han, at nogle politikere tidligere har forsøgt at sabotere regeringen ved at drukne embedsværket i spørgsmål, men at dette ikke er hans hensigt.

Selvom Mikkel Bjørn står bag klart flest spørgsmål til regeringen, nævner han, at han ikke har i sinde at lægge en dæmper på mængden. Du kan læse alle hans spørgsmål til regeringen her.

- Stiller ikke 'drillespørgsmål'

Det næstmest spørgende folketingsmedlem kommer fra Kolding. Karina Lorentzen (SF) har stillet 502 spørgsmål.

- Jeg synes ikke, at der er nogen grænse for, hvor mange spørgsmål man må stille. Jeg mener selv, at alle mine spørgsmål har relevans, fortæller Karina Lorentzen.

Ifølge hende er det alfa omega, at man som politiker sætter sig ordentligt ind i tingene, og spørger, hvis man er nysgerrig eller undrende.

- Jeg er sat i verden for at passe mit arbejde som politiker, så jeg mener, at det er min pligt at spørge, når der er et emne jeg gerne vil vide mere om, uddyber hun.

Karina Lorentzen understreger også vigtigheden, for hende, af at stille spørgsmål til politikerne, fordi hun ikke selv har adgang til eksempelvis embedsværket eller politiet.

- Det er vigtigt at spørge, hvis jeg er i tvivl om eller nysgerrig på noget, der har relevans for mit arbejde. Jeg synes ikke, at jeg stiller 'drillespørgsmål', som andre gør - uden at nævne nogle navne, lyder det fra SF-politikeren.

Borgmester frygter for varigheden af tysk grænsekontrol

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Aabenraa Kommunes borgmester frygter effekten og varigheden af den tyske grænsekontrol.

Fra mandag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.

Derfor er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), troppet op ved Frøslev-grænseovergang.

- Jeg frygter, at den bliver lige så midlertidig som den danske, så det varer mange år, siger han.

Han håber, at den tyske grænsekontrol bliver kortvarig og ikke i nærheden af lige som lang som den danske midlertidige kontrol, som blev indført i 2016.

Gener for de mange krydsende bilister

- Det, der har mit fokus, er selvfølgelig, at vi har en fri tilgængelighed hen over grænsen her i grænseregionen, siger han.

Jan Riber Jakobsen fortæller, at der i Aabenraa Kommune er omkring 400 medarbejdere, der bor på den tyske side af grænsen.

De medarbejdere vil han rigtig gerne både have på arbejde og hjem igen uden problemer eller forsinkelser.

Den danske grænsekontrol alene har skabt gener for de, der krydser den dansk/tyske grænse hver dag.

- Det har til tider givet kø, og det har en en kontant afregning til det danske erhverv, for hvis de holder i kø, kan de komme frem med deres varer, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.

Derfor frygter han, hvad grænsekontrol på hver sin side af grænsen vil få af betydning.

Det danske mindretal får besøg af kongeparret

Kongen og dronningen under deres besøg i Vejle i august. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet

Kongeparret afslutter sit officielle besøg i Tyskland med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborg.

Den 22. oktober besøger kong Frederik og dronning Mary det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Det sker i forlængelse af forsommerens statsbesøg til Sverige og Norge, at kongeparret fortsætter rejsen til nabolandet Tyskland.

Den 21.-22. oktober rejser kongen og dronningen på tiltrædelsesbesøg i den tyske hovedstad Berlin og hos det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Besøget hos mindretallet skal understrege det stærke bånd til de dansksindede i Tyskland.

I løbet af de to dage vil kongeparret besøge Kiel, Flensborg, Dannevirke og afslutte besøget med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborghus.

Begejstring hos Sydslesvigsk Forening

Nyheden om besøget den 22. oktober noget, der vækker stor begejstring hos Gitte Hougaard-Werner, som er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF).

- Det danske mindretal har altid haft et tæt bånd til kongehuset, og vi mindes med stor glæde, da H.M. Dronning Margrethe 2. besøgte os i 2019. Vi ser meget frem til, at vi nu får lejlighed til at møde Kongeparret, og at vi kan vise dem, hvordan de dansksindede i Sydslesvig holder fast i og dyrker dansk sprog, kultur og identitet her i regionen, hvor den historisk set altid har hørt hjemme, udtaler hun i en pressemeddelelse fra SSF.

I august besøgte kongeparret Vejle, som en del af det årlige sommertogt. Du kan genopleve besøget time for time i artiklen her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com