Stephanie Lose vender i dag tilbage til regionsrådet
I dag vil formanden for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), igen være at finde i regionshuset i Vejle.
Siden begyndelsen af marts har Stephanie Lose været en del af regeringen som fungerende økonomiminister, efter at Venstreformand Jakob Ellemann-Jensen måtte sygemelde sig med stress.
En måned efter sygemeldingen blev der foretaget en mindre rokade, så økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) overtog Venstreformandens post som forsvarsminister, mens Stephanie Lose så overtog ministerposten i økonomiministeriet.
Mens hun har været væk fra Region Syddanmark, har Bo Libergren (V) varetaget posten som regionsrådsformand.
Den post får Stephanie Lose altså tilbage igen, og i dag genoptager hun så regionsrådsarbejdet, når de klokken 9.15 har et møde i forretningsvalget, inden der klokken 10.00 er møde i regionsrådet.