Skal otte lægevagter overleve? Nu skal Region Syddanmark og lægerne forhandle

Lægevagten på Kolding Sygehus. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag er der forhandlinger om vagtlægeordningen mellem Region Syddanmark og lægerne. Men det vil ikke redde de små vagtlæger, vurderer professor.

Fra på mandag 3. oktober kan du få længere til din nærmeste vagtlæge.

I hvert fald hvis det står til De Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der driver vagtlægerne.

Der er nemlig ifølge PLO for få læger til at drive de 13 eksisterende vagtlæger i den jyske del af Region Syddanmark. 

Og ved at centralisere vagtlægeordningen kan borgerne få en bedre behandling.

- Jeg synes ikke, vi er så langt fra hinanden. Men jeg kan jo ikke skrive under på en ny aftale, som vi dokumenterbart ikke kan overholde. Så vi skal have en anden og moderne aftale, hvor flere får lyst til at være vagtlæger igen, siger Birgitte Ries-Møller, formand for PLO i Syddanmark.

På den anden side står politikerne fra Region Syddanmark, der gerne vil beholde de 13 vagtlæger.

- Vi går ind i forhandlingen med ambitionen om at finde en løsning, som borgerne kan være tilfredse med. Hvis vi ikke finder en løsning, og PLO ensidigt går videre med at lukke et antal konsultationssteder, så opfatter vi det som et overenskomstsbrud, siger Bo Libergreen (Venstre), formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen.

Vagtlæger i Region Syddanmark (Jylland)

Oversigt over alle de nuværende vagtlæger. Nederst de vagtlæger, der ifølge PLO lukker permanent, hvis regionen og lægerne ikke når til enighed.


Esbjerg: 

  • Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg


Vejle: 

  • Vejle Sygehus, Kabbeltoft 25, 7100 Vejle


Kolding: 

  • Sygehus Lillebælt Kolding, Skovvangen 2-8, 6000 Kolding


Aabenraa: 

  • Sygehus Sønderjylland, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa


Sønderborg: 

  • Sønderborg Sygehus, Sydvang 1, 6400 Sønderborg


____________________________________


Vagtlæger, der står til lukning


Fredericia:

  • Fredericia Sundhedshus, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia


Fanø:

  • Lægevagten Fanø, Sundhedshuset Vestervejen1, 6270 Fanø


Grindsted:

  • Sydvestjysk Sygehus Grindsted, Engparken 1, 7200 Grindsted


Brørup:

  • Sydvestjysk Sygehus Brørup, Fredensvej 3B, 6650 Brørup


Ribe:

  • Ribe Sundhedscenter, Tangevej 8, 6760 Ribe


Varde:

  • Varde Sundhedscenter, Frisvadvej 35, bygning 5 st., 6800 Varde


Haderslev:

  • Sygehus Sønderjylland, Clausensvej 25, 6100 Haderslev


Tønder:

  • Sygehus Sønderjylland, Carstensgade 6-10, 6270 Tønder

Netop den knast skal de to parter forsøge at løse på torsdag, hvor de mødes til forhandlingsmøde om vagtlægernes fremtid.

Jeg tror ikke, at man kommer til at genoplive alle de her mindre vagtlægekonsultationer

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE

Når regionen og PLO skal forhandle, så er det fordi, PLO i marts opsagde deres aftale med Region Syddanmark om driften af vagtlægeordningen.

De facto kun fem vagtlæger

På papiret er der 13 vagtlæger i den jyske del af Region Syddanmark. Men i virkeligheden er der lige nu kun fem.

De otte - som PLO også vil nedlægge - har de facto været lukket de sidste to år af PLO selv.

Lægeorganisationen har begrundet lukningerne med den generelle lægemangel og coronakrisen, som satte vagtlægerne under pres.

Og ifølge Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, så peger pilen i en tydelig retning.

- Jeg tror ikke, at man kommer til at genoplive alle de her mindre vagtlægekonsultationer. Men det er et politisk spørgsmål. Udviklingen i de andre regioner er, at man bevæger sig hen mod, at der kommer en større centralisering af de ydelser, siger Jakob Kjellberg.

Vi kan indrette det på en meget moderne og tryg måde

Birgitte Ries-Møller, formand, PLO Syddanmark

Hvad kommer der til at ske?

Jakob Kjellberg forudser, at parterne nok skal komme til enighed.

For selvom PLO har en pointe i, at der er lægemangel, så mener han også, at lægerne bruger argumentet som pressionsmiddel forud for forhandlingerne.

Derfor vurderer han, at det ikke vil blive aktuelt med et nødberedskab.

Ifølge Region Syddanmark er det i så fald PLO selv, der vil skulle fortsætte driften af lægevagterne ud fra, hvad PLO selv ser muligt ud fra et bemandingssynspunkt. Og her har PLO en løsning klar.

- Vi kan indrette det på en meget moderne og tryg måde. En tryg måde, så vi kan rekruttere nye vagtlæger. Så patienterne også får et fagligt bedre tilbud, end de får i dag. Og det er den model, vi gerne vil afprøve efter 1. oktober, hvis vi står uden en aftale, siger Birgitte Ries-Møller.

Hun understreger, at man som borger stadig vil kunne blive set af en læge på syv sygehuse rundt i Region Syddanmark, hvis der ikke lander en ny aftale inden ugens udgang.

Den ene skrev historie, mens den anden tog en omvej til toppen

Anders K. Jacobsen til venstre og Tobias Sommer til højre forventer en lige kamp på søndag, hvor vigtige point er på spil i Superligaen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Anders K. Jacobsen og Tobias Sommer har spillet for både Sønderjyske og Vejle. I weekenden møder de begge sin tidligere klub.

Han var den 1. juli 2020 årsag til, at flere sønderjyder havde to ting at fejre i året, de fleste mennesker nok vil glemme hurtigst muligt.

Sønderjylland rundede en historisk milepæl med 100-årsjubilæet for genforeningen med Danmark.

Derudover vandt Sønderjyske Fodbold sin hidtil eneste titel med pokaltriumfen under coronakrisens begyndelse.

Trofæet kom i hus med en sejr på 2-0 over AaB. Begge mål blev scoret af Anders K. Jacobsen, der spillede i den lyseblå trøje fra 2020 til 2022.

Anders K. Jacobsen efter sin første scoring i pokalfinalen i 2020. Han fik også prisen som pokalfighter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Søndag er AK, som han kaldes, tilbage på Sydbank Park. Denne gang som modstander i en rød Vejle-trøje.

- Jeg glæder mig til at komme tilbage. Det er et dejligt sted, og jeg havde mange gode oplevelser. Nogle gange er det dejligt at komme tilbage til de gamle hjemmebaner, og jeg synes også, at det er en kamp, der kunne ligge godt til os, siger den nuværende vejlespiller.

Viceanfører klarede ikke cuttet

Anders K. Jacobsen er ikke den eneste, som får sig et gensyn med tidligere kolleger.

Sønderjyskes Tobias Sommer begyndte seniorkarrieren i Nørreskoven, efter han tog skiftet fra Sønderjyske til Vejles ungdomsakademi i 2017.

Succesen udeblev til gengæld for den alsidige spiller, som blot fik tre kampe for Vejles førstehold. Han beskriver også perioden som udfordrende.

- Det var dem, som introducerede mig for seniormiljøet, og det er den sværeste omstilling, der er i fodbold at gå fra talentfuld ungdomsspiller til fuldgod seniorspiller. Der klarede jeg ikke cuttet, siden jeg står her, siger 22-årige Sommer.

Tobias Sommer har siden farvellet til VB haft vind i sejlene.

Efter et vellykket ophold i Kolding IF rykkede han sidste år tilbage til Sønderjyske, som han fik superligadebut for i juli i år.

I sin første superligakamp på hjemmebane scorede han tilmed et af sine sjældne mål i karrieren.

Tobias Sommer jubler efter sit første superligamål, der blev scoret en sommeraften den 26. juli i år. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjydens karriere opnåede sin foreløbige kulmination, da han bar anførerbindet i Sønderjyskes seneste superligakamp mod Brøndby på Brøndby Stadion.

Bedrifterne havde han ikke spået, da han blev sorteret fra i Vejles trup.

- Jeg har været på en lille omvej, men den er jeg glad for. Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil stå på søndag i hvert fald, siger Tobias Sommer.

Sønderjyske-Vejle fløjtes i gang klokken 14 søndag. Kampen kan ses på TV 2 Sport og TV 2 Play.

Mulig årsag til vindmølledestruktion fundet

Vindmøllen kom i bagvind, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalancen.
Vindmøllen er formodentlig knækket på grund af bagvind. Foto: Julie Rasmussen
Udgivet

Tirsdag den 10. september knækkede en vindmølle i Darum, der ligger nær Bramming. Nu er der muligvis fundet en årsag til hændelsen.

For lidt over to uger siden var der tre vindmøller på stribe på en mark i Darum, nu er der kun to.

For den ene af de tre vindmøller roterede hurtigere end sine to nabomøller, hvilket resulterede i at den til sidst knækkede.

I første omgang vidste man ikke, hvordan det kunne ske, men nu er der muligvis fundet en årsag til, hvorfor vindmøllen løb løbsk.

Formodet årsag

Det er firmaet Wind Estate, der ejer den forulykkede vindmølle.

I en indberetning, som TV SYD har fået aktindsigt i, fra netop Wind Estate til Energistyrelsen, står der, at vindmøllen var slået fra, så den kunne blive repareret.

Men vindmøllen nåede ikke at blive repareret, inden den tirsdag den 10. september kom i bagvind. Derfor mener man, at vingerne er blevet presset i driftsposition, hvilket kan have medvirket til, at tårnet knækkede på grund af ubalance.

Nacellen som er "huset" på vindmøllen faldt efterfølgende til jorden.

Vindmøllen er af typen V44-600 kW. Foto: Julie Rasmussen

I rapporten står der også, at ulykken også kan være forudsagde af knækket bolte i navet, hvilket er den del af vindmøllen, som vingerne sidder monteret på.

Men intet kan konkluderes, da det er ud fra formodninger, og der skal fortsat laves flere undersøgelser af vindmøllen.

Wind Estate oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer, men at de sammen med Vestas arbejder på at finde den endelige årsag til ulykken.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com