Lægehus gik konkurs og satte gang i snakken om god lægehjælp
Konkursbegæringen af Dit Lægehus i Ølgod får PLO til at kritisere måden, der i dag bliver drevet lægepraksis mange steder. Men med stor lægemangel er det måske eneste mulighed.
For en uge siden gik Dit Lægehus Ølgod konkurs og efterlod godt 10.500 patienter uden læge.
Niels Jacob Borup Søndergaard var ejer af Dit Lægehus Ølgod, Lægehuset Skjern og Turistklinikken Blåvand. På lægefagligt sprog betyder det, at han havde tre ydernumre.
- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, konstaterede formand på PLO (Privatpraktiserende Lægers Organisation), Jørgen Skadborg, som reaktion på konkursbegæringen af Dit Lægehus Ølgod den 6. juni.
Det blev muligt med en lovændring for ti år siden, og det er tiden - og altså de gode, gamle dyder - før 2013, Jørgen Skadborg vil tilbage til.
- Folk bliver ikke lige så ofte indlagt, bruger ikke vagtlægen så meget og lever simpelthen længere, hvis de har den samme læge hele livet, siger han.
Er det akut, så skal man bare ses af en læge, ikke den samme læge
Thomas Helt, bestyrelsesformand, Alles lægehus
I den konkursbegærede klinik var det netop den samme læge, der tog sig af patienterne i de tre lægehuse, men sådan forholder det sig langt fra flere steder i Syd- og Sønderjylland i dag.
Spørger man en ekspert, peger pilen tilbage på PLO, når det handler om lægehjælp i udkantsdanmark.
Stor lægemangel
Fungerende formand for Region Syddanmark, Bo Libergren (V), sidder netop nu og arbejder på en løsning for de godt 10.000 borgere i Ølgod og Skjern, der har mistet deres læge.
- Lige nu har vi en akut situation, derefter har vi en presset situation, siger han og henviser til den massive lægemangel, der er i hele landet.
Hvad er et ydernummer?
Alle læger og andre sundhedspersoner, der yder behandling for den offentlige sygesikring som f.eks. tandlæger, fysioterapeuter og psykologer, tildeles et ydernummer, som bruges som identifikation i forbindelse med regionernes afregning til den enkelte yder - altså lægen.
Flere læger i samme praksis vil ofte have det samme ydernummer.
Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver 24 procent af de opslåede stillinger for læger generelt ikke besat. I 2021 og 2020 lå det tal på henholdsvis 17 og 16 procent.
Værst står det til i yderområderne, som blandt andet gælder flere dele af Syd- og Sønderjylland.
- Jeg vil til enhver tid foretrække at have læger nok, som ønsker at være selvstændige og drive egen praksis, men der er ikke læger nok, og opgaven er at skaffe lægedækning. Så nej, en partnerskabsklinik med skiftende læger er ikke at foretrække servicemæssigt, men bedre end ingen læge, forklarer Bo Libergren.
Kontinuiteten forsvinder, og det er problematisk
Jørgen Skadborg, formand, PLO
Bekymrende konstellation
Koncernen alles Lægehus, hvori en aktiemajoritet er ejet af den private franske sundhedskoncern Ramsay General de Santé, driver fem klinikker i Syd- og Sønderjylland. To i Esbjerg, én i Tønder, én i Kolding og én i Vejen.
Her står koncernen for driften, mens praktiserende læger formelt set ejer det enkelte lægehus - deraf begrebet partnerskabsklinik, som Bo Libergren henviser til.
Men mens en praktiserende læge selv skal være den ansvarlige læge i sin klinik - og de andre klinikker vedkommende ifølge loven må eje - er det en flok ansatte læger, der udfører arbejdet.
Ifølge PLO betyder det, at man vil komme til at møde mange forskellige læger og ikke er garanteret én bestemt læge, der altså kender sine patienter personligt og ikke kun ud fra en journal.
- Det er en konstruktion, der gør os bekymrede. Kontinuiteten forsvinder, og det er problematisk, siger Jørgen Skadborg og uddyber, at en læge kan lægge navn til en ejerkontrakt uden reelt at være involveret i det sundhedsfaglige arbejde i klinikken, som er det, man ønsker stoppet fra organisationens side.
Alles lægehus
På alles Lægehus' hjemmeside er der samlet en række spørgsmål, som patienter kan få svar på. Ét af dem er disse:
Hvorfor er den læge, jeg konsulteres af, ikke den læge, som ejer klinikken?
I Danmark kan én læge eje flere ydernumre (og herunder lægehuse), men de kan naturligvis ikke være i dem alle på samme tid. Når en læge har et samarbejde med alles Lægehus, hjælper vi med at supportere den daglige drift vedr. IT, HR, økonomi, indkøb osv., men vi hjælper også med at ansætte læger i klinikken, som kan konsultere patienterne. Inden en læge ansættes i alles Lægehus, sikrer vi naturligvis, at lægen er veluddannet, har en gyldig autorisation, og vi indhenter referencer fra tidligere arbejdspladser for at sikre, at vores patienter altid bliver mødt af gode læger.
Kilde: alleslaegehus.dk
Morten Korch og Matador?
Bestyrelsesformand i alles Lægehus, Thomas Helt, er ikke uenig.
- Kontinuitet mellem læge og patient er væsentligt. Har man en god relation til behandler, så er man mere åben og dialogsøgende, og når man skal formidle symptomer, så er det rart at kende vedkommende godt. Det er sådan, det er, siger han, men tilføjer så:
- Men vi er trådt ind i en virkelighed, hvor der er stor lægemangel i Danmark. Det kan ikke løses med gamle dyder i Morten Korch og Matador-stil. Det skal løses med innovation, forklarer Thomas Helt om den måde, der bliver drevet klinikker under alles Lægehus.
Men er I som koncern ikke med til at sænke mulighederne for kontinuitet?
- Man kan godt få kontinuitet i vores klinikker, og det anerkender jeg vigtigheden af. Men alle lider under manglende kontinuitet i den virkelighed, vi har. Og fordelen ved at være ansat hos os er, at man ikke behøver at være læge 60 timer om ugen for at kunne give den kontinuitet.
I 2013 blev loven ændret, så én læge kan have seks ydernumre i stedet for ét. Koncerner kan derimod godt have flere ydernumre under sig ved at lave virksomhedsaftaler med flere læger.
- Det er stadig lægerne, der ejer klinikkerne, men kan de ikke selv overskue f.eks. den administrative del, kan vi som alles Lægehus understøtte. Måske kunne man have foreslået lægen i Ølgod at lave sådan en aftale, så er det ikke sikkert, han var gået konkurs, siger Thomas Helt.
Jeg giver PLO ret i, at det vil være godt at komme tilbage til gamle dyder, men så skal PLO tage ansvar for lægedækning i yderområderne
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi
Ifølge PLO er det i særdeleshed ældre og sårbare patienter, der f.eks. er kronisk syge eller har psykiske udfordringer, som oplever de største problemer ved ikke at have samme læge ved alle konsultationer.
- Er man kroniker, forsøger vi at lave et specielt program til patienten. Men vi arbejder med at lade sygeplejersker varetage en større andel af kronisk syge patienter, der lider af f.eks. kol eller diabetes. Monitorering kræver ikke en lægefaglig konsultation, så det kan en sygeplejerske stå for og så sende patienten tilbage til en læge, hvis man falder uden for normerne, fortæller Thomas Helt.
- Er det akut, så er hastighed en vigtig faktor, så skal man bare ses af en læge, ikke nødvendigvis den samme læge. Og så er det jo sådan helt generelt i sundhedssystemet, at det er en sundhedsfaglig vurdering af, om man skal ses af en læge. Man kan ikke bestille en læge, men man kan bede om at se den samme igen, tilføjer han.
Hvem mener hvad?
Det handler om at holde tungen lige i munden i den her sag:
PLO mener, at der er et problem i lovgivningen, der gør det muligt at have seks ydernumre som læge. Samtidig kritiserer organisationen koncernklinikker som alles Lægehus, fordi de ikke kan give samme personlige kontakt mellem læge og patient, når der er mange ansatte læger tilknyttet.
Alles Lægehus mener, at koncernens klinikker kan udbyde samme service, men at det handler om at tilpasse sig en virkelighed, hvor lægemanglen er stor. Altså er det vigtigere at kunne komme til en læge i forhold til den samme læge. Innovation er i centrum, og der er blandt andet større fokus på at udnytte ressourcer i form af f.eks. at bruge sygeplejersker til flere opgaver, man traditionelt set har haft brug for en læge til.
Region Syddanmark ser alvorligt på lægemanglen. Ønsket fra regionens side er, at flere læger vil blive selvstændige og åbne egen praksis frem for at lade sig ansætte i en koncernklinik. Alligevel foretrækker Region Syddanmark at have læger i nærområdet i større klinikker frem for lang transport til en praktiserende læge.
Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard, mener, at det er et svært område at lave hård forskning på. Det er ikke muligt at lave en god, randomiseret undersøgelse, hvor det direkte kan måles, at dødeligheden er højere blandt patienter med skiftende læge i forhold til patienter med samme læge hele livet. Han vil dog gerne fremhæve, at der er en fordel i kontinuitet, og at det vil være at foretrække, at man kan have én læge. Han peger i den forbindelse på, at PLO bør tage ansvar med at fordele de praktiserende læger i landet f.eks. ved at kigge på overenskomsten i yderområder.
Kræver ansvar
Det er under en uge siden, Dit Lægehus Ølgod gik konkurs og efterlod cirka 10.000 mennesker lægeløse.
Det har åbnet for snakken om, hvordan man får god lægehjælp i Danmark.
Spørger man professor i sundhedsøkonomi ved Center for Populationsstudier på SDU, Jes Søgaard, så er spørgsmålet svært at svare på.
- Det er jo ikke et område, hvor der er lavet hård forskning. Der er ikke nogen randomiserede studier, der via lodtrækning viser, at der er en forskel i patienter, der har den samme læge hele livet og patienter, der har skiftende læger, siger han, men tilføjer så:
- Der er mange mindre kontrollerede undersøgelser, der stærkt antyder, at det er en fordel for patienter at have fast læge.
PLO foreslår, at man går tilbage til en tid med ét ydernummer per læge eller ændrer praksis, så koncerner maksimalt kan være involveret i seks ydernumre.
Alles Lægehus derimod mener, at man skal udvikle sig med tiden og lade koncerner hjælpe læger med driften i form af administrative opgaver og ansættelser.
Og så er der Jes Søgaard.
- Jeg giver PLO ret i, at det vil være godt at komme tilbage til gamle dyder, men så skal PLO tage ansvar for lægedækning i yderområderne.
Han foreslår, at der laves andre overenskomster for læger i udkantsdanmark. At de kan få et større basisbidrag eller få tid til forskning.
