Hun vil ikke vise dem på tv. Arene på armen. Men lige inden TV SYDs fotograf går ud af døren, ruller hun ærmet op og siger: 

- Se. 

Arene - og dem er der en hel del af både på tværs af blodåren og på langs - er ved at være udviskede. Det er nemlig længe siden Maria Osmundsen har udført det, der hedder "selvskadende adfærd". 

Stadig trang til at skære sig 

Hun har fået det godt. To børn, en forstående mand og deltidsarbejde. Men typisk for folk, der har selvskadende adfærd, så forsvinder den ikke bare. 

- Jeg har stadig trangen i mig, siger hun. 

På spørgsmålet hvorfor siger hun: 

- Jeg kan til tider ikke rumme mine tanker og følelser. Det giver mig ro at skære i mig. Det er som en afhængighed. Selv om jeg selvfølgelig ved, at det er uhensigtsmæssigt at skade sig selv. Det er vel som, når en alkoholiker skader sig selv ved at drikke alt for meget alkohol. 

Især de unge piger  

Til gengæld er hun lidt atypisk, når det gælder alderen. Hun er 40 år. Det er mest de unge piger i alderen 15 til 25 år, der fører kniven ind i sig selv. 

- Vi har set en stigning i antallet af selvskadende unge piger i hele Danmark, siger direktør for psykiatrien i Region Syddanmark, Anders Meinert. 

Maria Osmundsen begyndte, da hun var 21 år. Især tyverne var svære for hende, og selvmordsforsøgene var tæt på at gøre en ende på hendes liv. 

Tvang 

De selvskadende piger bliver meget ofte indlagt under meget dramatiske situationer. 

- Det er den gruppe af patienter, vi desværre må bruge mest tvang overfor. For eksempel ved at bæltefiksere dem, siger Anders Meinert, direktør for psykiatrien i Region Syddanmark.  

Indlæggelserne på det psykiatriske sygehus blev på et tidspunkt så mange, at "jeg opholdt mig oftere der end hjemme". 

De psykiatriske afdelinger udskriver de selvskadende piger, så snart der er ro på, og pigen/kvinden ikke længere er til fare for sig selv. Det kan altså ske allerede dagen efter.

Ikke tid

Hun vil gerne pointere, at hun har fået god hjælp. Til tider også langt mere, end hun kunne bede om. 

Og så kommer det der men: 

- Jeg oplever, at det er blevet stadig sværere at få hjælp. ikke fordi personalet ikke vil, men fordi alle har stadig mere travlt. Både sygeplejersker og læger. Og mange patienter - det gælder for eksempel sådan nogen som mig selv - kræver ret megen tid til at komme videre i livet, siger hun.

Klarere og mere ensartede regler, tak

Det i sig selv er en udfordring, men en anden udfordring dukker snart op efter indlæggelsen. Nemlig når hjemkommunen overtager patienten og skal finde den rette støtte.

- Vi har et godt samarbejde med kommunerne, men vi kunne godt tænke os, at de - kommunerne - havde et mere ensartet beredskab. Gerne nedskrevne regler eller love, så alle er klar over, hvad der skal ske. Det gør det klarere for patienten selv. Men også for kommunerne, de praktiserende læger og os. Set med vores briller er det i hvert fald uheldigt at patienten ikke kan forvente det samme, når hun står med sine problemer. At hun er afhængig af hvilken kommune, hun bor i, siger Anders Meinert.

TV SYD har også foreholdt byråds- og regionsmedlem i Esbjerg, Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre, for Maria Osmundsens historie.

Maria Osmundsen efterlyser flere penge som en løsning på et presset psykiatrisk problem. Hvad er din løsning?

- Den psykiatriplan, man har lavet, er kun en start. Sundhedsstyrelsen har vist, hvad der skulle til for at få fulgt op på det, man ikke har gjort i psykiatrien i mange år, og det kræver en fire til fem milliarder kroner, og de penge skal findes, siger Anne Marie Geisler Andersen (RV).