Det er en måned siden, at Region Syddanmark tog en ny krisehotline for herboende ukrainere og flygtninge fra Ukraine i brug.

64 henvendelser er det blevet til på den døgnåbne hotline, som bemandes af medarbejdere fra regionens psykiatriske akutmodtagelser.

- Samtalerne handler meget om det store følelsesmæssige pres, som herboende ukrainere oplever, forklarer sekretariats- og kommunikationschef John Zola, Psykiatrien i Region Syddanmark.

- Usikkerheden om familiemedlemmer der er i Ukraine. Man kan ikke komme i kontakt med dem. Det kan påvirke rigtigt meget, siger han.

Hjælper en bredere kreds end herboende ukrainere

Erfaringen er, at samtalerne kan give luft for frustrationer og følelsen af usikkerhed.

Men der er også tilfælde, hvor der er behov for videre behandling i det psykiatriske system.

- Nogle kan have problemer med at sove eller have angstlignende eller PTSD-lignende symptomer (posttraumatisk stress, red.).

- I så fald tager vi fat på dem og får dem henvist til den psykiatriske akutmodtagelse, så de kan få mere hjælp end på vores hotline, siger John Zola.

Regionen havde oprindeligt tænkt, at hotlinen var beregnet til herboende ukrainere.

Men det har vist sig, at det er en langt bredere kreds, der benytter den.

- Det kan være bekymrede familiemedlemmer, bekymrede kolleger eller en chef på en arbejdsplads, siger John Zola.

Den særlige krisehotline fortsætter ifølge sekretariatschefen "så længe behovet er der".