Vandværk i Horsens under observation efter fund af PFAS i drikkevandet
Borgerne, der er tilknyttet Torsted Vandværk, har i en periode drukket vand, der var forurenet med PFAS - et stof der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
I Horsens har borgere drukket drikkevand med PFAS – det vækker dog ikke bekymring hos hverken kommunen eller borgere.
Tre kommuner i Syd- og Sønderjylland har konstateret forhøjede niveauer af PFAS i drikkevandet siden sidste sommer.
Det drejer sig om Fanø, Hedensted og Horsens Kommuner.
I Torsted ved Horsens blev der i februar fundet PFAS i en drikkevandsprøve hos en forbruger. Måneden efter var prøverne fri for det giftige fluorstof, men vandværket er nu under skærpet observation.
- Jeg tror, man skal være opmærksom på, at det er jo ganske lave grænseværdier, vi opererer med i Danmark på det her område. Vi har ikke en entydig forklaring på, hvor det her det kommer fra, siger Bjarke Butt Eriksen, der er direktør for Teknik og Miljø i Horsens Kommune, og fortsætter:
- Jeg tror, der kan være mange kilder potentielt til det, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad der er kilden.
- Jeg tror, man skal være opmærksom på, at det er jo ganske lave grænseværdier, vi opererer med i Danmark på det her område, siger Bjarke Butt Eriksen, direktør i Teknik og Miljø i Horsens.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Skrappere grænseværdier
PFAS er en betegnelse for en række fluorholdige miljøfarlige stoffer, der er svære at nedbryde. Stofferne er skadelige for immunforsvaret og er mistænkt for blandt andet at øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort.
1. januar 2022 skærpede Miljøstyrelsen grænseværdien for fire udvalgte PFAS-stoffer i grundvandet fra 100 nanogram til 2 nanogram per liter. Det er ifølge styrelsen grænsen for, hvornår drikkevandet kan være sundhedsskadeligt.
Kommuner i hele landet er i gang med at kortlægge omfanget af PFAS-forurening. I Horsens Kommune giver stofferne dog ikke anledning til den store bekymring hos de borgere, der hører under Torsted Vandværk.
Fem gange over grænseværdien
I november sidste år viste prøver fra vandværket i Torsted ingen PFAS. Det gjorde de til gengæld i februar, hvor niveauet var fem gange over grænseværdien. Den 31. marts var prøverne så fri for PFAS igen.
Omkring 1900 borgere er tilknyttet Torsted Vandværk, som netop har sendt besked ud til alle forbrugere.
- I aftes fik vi en sms fra vandværket, hvor de forklarer situationen, og at de har taget de her efterfølgende prøver, hvor der ikke er noget. Det er ikke noget, jeg som sådan tænker over, og det er ikke noget, jeg vil gøre noget ved fremover. Altså jeg stoler lidt på, at de har styr på, hvad de melder ud til deres forbrugere, siger Claus Jakobsen, der er grafisk trykker og kunde hos vandværket.
Ingen klar strategi for PFAS
Horsens Kommune har lige nu ikke planer om at lave en større strategi i forhold til PFAS, men henviser til, at der allerede findes en vandforsyningsplan, og at vandet fra vandværket nu bliver observeret tæt.
Omkring 1900 borgere er tilknyttet Torsted Vandværk, som netop har sendt besked ud til alle forbrugere.
- Vi henholder os jo til de nationale grænseværdier og betragter jo det som skæringspunktet. Og i det tilfælde, vi måtte få prøver, ligesom vi har gjort, hvor grænseværdien er overskredet. Jamen, så tager vi selvfølgelig aktion på det, siger Bjarke Butt Eriksen.
Vandet fra Torsted Vandværk er atter PFAS-frit. Ifølge kommunen kan borgerne roligt drikke vandet fra hanerne, og det har de også tænkt sig fortsat at gøre med ro i sindet.
Karina Østergaard er kunde hos Torsted Vandværk, men er ikke umiddelbart bekymret efter fund af PFAS i drikkevandet: - Jeg tænker, de har fuldstændig styr på det, siger hun.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid
På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.
Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.
Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.
Vi er i øjeblikket tilstede i området ved det grønne område nær Damgade i Sønderborg, hvor vi efterforsker et mistænkeligt forhold. Der er ikke nogen fare, men et område vil være afspærret i længere tid. Vi har pt ikke yderligere, men vil kommunikere ud snarest muligt.#politidk
Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.
Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.
Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.
Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.
Hospicechef Lone Jensen
Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.
TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.
Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?
Hospicechef Lone Jensen har en teori.
Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år.
Foto: StoryPark Media
Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.
Patienternes ønske
Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.
Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen.
Foto: StoryPark Media
Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.
En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.
Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.
Herover ses gennemsnittet af antal dage patienter er indlagt samt udskrivningsprocenten for de tre hospicer i Syd- og Sønderjylland. Der er nogle få usikkerheder, da få patienter tælles to gange på grund af genindlæggelse. Årene 2020 og 2021 stikker ud, da det var under coronapandemien.
- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:
Statistikken:
Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.
Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.
Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.
Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.
- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.
Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:
- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.
Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med.
Foto: StoryPark Media
Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.
- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.
Ekspert kalder forskel "naturlig"
En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:
Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.
Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.
Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.
Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.
Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.
Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.
- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.
Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.
Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus
- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.
Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.
- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.