Udvalg vil undersøge 12 adresser for farlige giftstoffer

Miljøudvalgsformand i Region Syddanmark, Jørn Lehmann-Pedersen (A), sætter gang i yderligere undersøgelse af 12 steder med PFAS-forureninger i regionen. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forureninger med PFAS-stoffer skal undersøges nærmere, mener Miljøudvalget i Region Syddanmark med Jørn Lehmann-Pedersen i spidsen.

Forureninger med PFAS-stoffer er farlige for mennesker. Stoffet kan sive ned i grundvandet, og så kan det ophobes i både planter og dyr. 

I løbet af 2021 er der blevet sat ekstra fokus på, hvor farlige disse stoffer er, når vi indtager det via drikkevand, fra afgrøder eller gennem kød fra dyr, der har græsset på steder, hvor stoffet findes i jorden. 

Derfor foreslår Miljøudvalget i Region Syddanmark med formand Jørn Lehmann-Pedersen (Socialdemokratiet) i spidsen nu, at 12 ud af 46 adresser, hvor der er identificeret PFAS i jord eller vandløb, nu skal undersøges nærmere for, hvor omfattende forekomsten af giftstofferne er.

- Beskyttelsen af vores drikkevand er en primæropgave for os (i Region Syddanmark, red.). Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt får viden om, hvor udbredte giftstofferne er. Det er meget vigtigt af hensyn til borgernes sundhed, siger Jørn Lehmann-Pedersen.

Hvad er PFOS - PFAS - Perfluoroktansulfonater

PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt. Det er forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.

PFOS er skadelig og ophobes i naturen.

PFOS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen (er persistente), ophobes i fødekæden (er bioakkumulerende), er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande.

PFOS er den kemiske forbindelse C8F17SO2X, hvor ”X’et” kan være OH, metalsalt (O-M+), halogenid, amid eller andre derivater, herunder polymerer.

Kilde: Miljøstyrelsen

PFOS er et ud af cirka 9.000 fluorstoffer, der samlet går under betegnelsen PFAS-forbindelser. 

Stoffet kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker, og Region Syddanmark har i løbet af i år sammen med kommunerne, Forsvarets Ejendomsstyrelse og Miljøstyrelsen identificeret 46 brandøvelsespladser, der kan være forurenet med PFAS-stoffer.

Oprydning for skatteborgernes penge

Region Syddanmark har ansvaret for de 'herreløse' PFAS-forureninger, hvor man ifølge lovgivningen ikke kan gøre nogen ansvarlige for dem.

Miljøudvalget foreslår derfor i regionens arbejdsplan for næste år at lave undersøgelser af de formodede værste af de 'herreløse' PFAS-forureninger i 2022.

- Problemet med PFAS-stofferne er en ny, stor opgave for de danske miljømyndigheder, og den alvorlige sag fra Korsør gør det meget tydeligt, at det er en opgave, vi alle sammen skal prioritere højt, siger Jørn Lehmann-Pedersen.

Han understreger, at arbejdsplanen kan blive ændret, hvis det viser sig, at de indledende undersøgelser afdækker akutte problemer med PFAS.

- Vi frygter, at det vil koste rigtigt mange penge at rydde op efter disse forureninger. Oprydning efter de 'herreløse' forureninger kommer til at foregå for skatteborgernes penge, så det er os alle sammen, der kommer til at betale for det i sidste ende, siger Jørn Lehmann-Pedersen.

Han håber nu, at vi som samfund vil tage ved lære af fortidens synder, og at vi nu sikrer os, hvad det er, der sprøjtes ud de forskellige steder.

Et vigtigt "wakeupcall"

Desuden skal der udvikles teknologier, som kan klare denne renseproces, for det bliver kompliceret, er Jørn Lehmann-Pedersen overbevist om.

- Det her er virkelig et 'wakeupcall' på drikkevandsområdet. Der skal laves en indsats, og det skal være nu.

- De her stoffer er blevet ledt ud i naturen gennem mange år, hvor det tager 30-40 år at nå drikkevandet. Derfor er vi nødt til at stramme reglerne nu, mener han.

Selvom Region Syddanmark har valgt at prioritere PFAS-undersøgelserne, så vil regionen næste år også gå i gang med 26 nye videregående undersøgelser og oprensninger af andre typer forureninger, herunder pesticider og klorerede opløsningsmidler

Forslaget til de nye videregående undersøgelser og oprydninger er i høring frem til 18. januar 2022.

Tema

PFAS-giftstoffer

Arbejdsløs 61-årig stod frem - siden er det strømmet ind med lignende historier

Siden Bjarne Gylling Larsens stod frem med historien om sin arbejdsløshed, er hans situation blev debatteret flittigt. Foto: Privatfoto / Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Efter seks år er det endnu ikke lykkedes 61-årige Bjarne Gylling Rasmussen at finde et job. Siden er der kommet historier fra andre med samme historie.

Det er ikke gået ubemærket hen, at 61-årige og arbejdsløse Bjarne Gylling Andersen fra Gredstedbro mandag stod frem med sin historie hos TV SYD.

Siden 2018 har han søgt knap 800 job - herunder primært ansøgninger på opslåede stillinger, kaffemøder og uopfordrede ansøgninger.

TV SYD har set dokumentation for de mange ansøgninger.

Han er ikke i tvivl om, at han bliver valgt fra på grund af sin alder.

- Jeg synes, det er ved at være irriterende. Jeg tror ikke, arbejdsgivere kigger så meget på, hvem de kan bruge. De starter med, hvem de kan sortere fra over 50 år. Jeg gennemførte uddannelsen (som jordbrugsteknolog, red.) på normeret tid, gik fint igennem de forskellige fag og fik de samme karakterer som de unge, siger Bjarne Andersen.

Han er også argrarøkonom, og han drømmer om at arbejde med økonomi og den grønne omstilling i landbruget.

Artiklen med Bjarne Andersen har affødt knap 300 kommentarer og knap 500 reaktioner på TV SYDs artikel, der både er delt på Facebooksiderne for TV SYD og TV 2. Også på Reddit debatterer brugerne historien flittigt.

De fleste er tilkendegivelser med sympati for Bjarne Andersen og hans situation.

Andre skriver, at det er paradoksalt, at man sent i arbejdslivet ikke kan få job, når der flere steder er hårdt brug for arbejdskraft.

Og så er der andre, der kan fortælle samme historie, hvor de føler sig diskrimineret på grund af alder.

Her er bare et lille udsnit af kommentarer fra Facebook:

Jeg blev uddannet produktionsteknolog i 2018 og har sendt ca. 2.000 ansøgninger i hele landet. Arbejder nu som ufaglært om natten. Mon det er fordi jeg er 50+?

Facebookbruger

Jeg følte mig tvungen på efterløn, fordi der ikke var nogen der ville have mig, som 60 årige. De råber og skriger op om, at de mangler arbejdskraft, så ta da for pokker os, der er ældre. Regeringen tvinger os til at være på arbejdsmarkedet til man bliver 70 og til hvad grund?

Facebookbruger

Det grå guld er en skrøne uden lige, arbejdsgiverne gider ikke grå guld trods det ER guld og skaber balance i arbejdsgruppen når der er flere aldersgrupper præsenteret synd og skam.

Facebookbruger

Jeg er også 61 år, har været bygningsmaler i 30 år, desværre har slidgigt i knæene sat en stopper for at fortsætte 😪 så har jeg en butiksuddannelse men her er problemet "butiksdød" og alderen. Jeg forsøger også at søge andre muligheder men jeg er da nervøs for fremtiden...

Maj-Britt Aaboe Rasmussen

"Jeg søger alt. Alt!"

Sidstnævnte Facebookbruger, Maj-Britt Rasmussen fra Agerskov, kommenterede også artiklen.

Hun er 61 år og arbejdede som bygningsmaler i 30 år.

Maj-Britt Aaboe Andersen fra Agerskov er 61 år og frygter, at hun ikke kan finde et job, selvom hun søger alt. Foto: Privatfoto

Hun fik slidgigt og stoppede i 2020 og kom derefter på dagpenge, hvor jobjagten begyndte.

- De må ikke sortere på alder, men jeg tror alligevel, at det er udbredt. I det øjeblik, vi har den alder og skavanker, så bliver det sværere. Jeg søger alt. For jeg skal søge to job om ugen. Jeg søger alt. Alt! I en radius fra Sønderborg op til Kolding, siger hun.

Hun har også en butiksuddannelse fra 1980'erne og fik efter tre år på dagpenge job i en skobutik, men hun måtte stoppe, da slidgigten blev forværret.

Fra at jeg aldrig har tænkt på min alder, så er det et hængeparti nu

Maj-Britt Rasmussen, arbejdsløs, Agerskov

Hun erkender, at hun ikke er god til IT, men hun mener alligevel, at seniorerne har en plads på arbejdsmarkedet.

- Jeg har altid foretrukket, at arbejdsmarkedet var blandet med forskellige kulturer og aldre, så vi kan lære af hinanden. Men sådan ser arbejdsgiverne desværre ikke på det længere, siger hun.

Hun beskriver sin situation som "frygtelig" og som en identitetskrise.

Og hun vil ikke anses som værende en nasser. Hun har dagpenge i to år endnu.

Er du fortrøstningsfuld?

- Ikke lige nu. Jeg synes, det er barskt. Jeg håber, at Danmark finder en anden kurs, for det kan ikke blive ved på den måde. Jeg ser ikke frem til at blive ældre. Fra at jeg aldrig har tænkt på min alder, så er det et hængeparti nu, siger hun.

Tip os

Har du oplevet at blive diskrimineret på grund af din alder i din søgen efter arbejde?

Så hører vi gerne fra dig. Skriv til sogr@tvsyd.dk.

Stigende problem

Selvom det i 2022 blev ulovligt at screene jobansøgere på deres alder, så er andelen af folk, der føler sig aldersdiskrimineret på arbejdsmarkedet, bare steget.

I 2018 følte 27 procent sig aldersdiskrimineret, mens tallet i 2022 var 45 procent, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Derfor har arbejdsmarkedsforsker Jeevitha Yogachandiran Qvist fra Aalborg Universitet heller ikke været overrasket over at høre Bjarne Gylling Andersens historie.

- Det overrasker mig desværre ikke. Han har søgt forskellige typer af job, og aldersdiskrimination sker i alle brancher. Allerede fra midten af 50'erne går det kun den forkerte vej i forhold til en sandsynlighed for at få job, når man sammenligner med folk, der er midt i deres karriere, Jeevitha Qvist.

Seniorerne lider også under arbejdsgivernes stereotype opfattelser, siger Jeevitha Qvist.

- Vi ved er, at seniorerne ofte scorer højt på mere bløde værdier som, at de er loyale og pålidelige. Men når det gælder produktivitet, og om de kan lære ny teknologi, så scorer de bare meget lavere. Og vi ved, at arbejdsgiverne i højere grad vægter hårde end bløde karakteristika, siger hun.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Anne-Marie Rindom nomineret til årets sportsnavn

Anne-Marie Rindom. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Udgivet

Horsens-sejleren Anne-Marie Rindom er blevet nomineret til prisen Årets Sportsnavn 2024.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark i en fælles pressemeddelelse.

Rindom er blandt de første fem af i alt 15, der bliver nomineret til prisen, der bliver uddelt ved DR's sportsgalla ’SPORT 2024’ i Herning lørdag den 4. januar 2025. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen. 

Anne-Marie Rindom har blandt andet vundet VM-guld og senest i 2024 OL-sølv i ILCA 6 - tidligere kaldet Laser Radial-disciplinen.

Blandt de andre nominerede er badmintonspiller Viktor Axelsen, bryder Turpal Bisultanov, banecykelrytterne Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen og parasvømmer Alexander Hillhouse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com