Play

Mojn mojn Mr. President: Obama letter fra Sønderjylland

0 seconds of 0 secondsVolume 90%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:00
00:00
 
Efter 18 timer og 28 minutter på dansk jord vinker Obama farvel, før han stiger på sit fly og flyver til Amsterdam. Video: Bárður Michaelsen, TV SYD
Obamas fly venter i Skrydstrup. Flyet skal bringe den tidligere præsident til Amsterdam efter ,ødet i Kolding.
Barack Obama letter fra Vojens Lufthavn. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Barack Obama letter fra Vojens Lufthavn. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Barack Obama letter fra Vojens Lufthavn. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Barack Obama letter fra Vojens Lufthavn. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Barack Obamas fly er netop lettet fra Vojens Lufthavn. Næste stop er Amsterdam.

Barack Obama har for et øjeblik siden forladt dansk jord.

Efter at have talt på Syddansk Universitet (SDU) i Kolding blev han eskorteret til Vojens Lufthavn, hvor han også landede torsdag aften. Det kan du se her.

Obama sætter nu kursen mod Amsterdam, hvor han senere fredag eftermiddag taler på seminaret ‘Forward Thinking Leadership' (på dansk: Fremadtænkende lederskab).

Temaet er igen ledelse, og på samme måde som i Kolding vil arrangementet have karakter af en samtale, hvor Obama vil dele sine bedste indsigter om lederskabets fine kunst i en verden i hastig forandring.

- Lederskab handler om tillid

På SDU sagde Obama blandt andet:

- Lederskab handler om at omgive sig med de rigtige mennesker og give dem tillid. Lederskab handler om at skabe et team, hvor alle gør deres arbejde succesfuldt. Jeg tænker altid på, hvordan mine medarbejdere klarer sig. Ikke mig selv.

De skandinaviske lande gør det godt. You are high - way to go.

Barack Obama, tidligere amerikansk præsident

Obama svarede ligeledes på spørgsmål i en Q&A.

Det var Morten Bjørn Hansen, som er administrerende direktør for Business Kolding, der havde rollen som vært og interviewer. Et af de spørgsmål, som han stillede Obama, lød: "Hvilke færdigheder skal man have i det 21. århundrede?"

På spørgsmålet svarede Obama "teknologi og computerevner". Særligt for kvinder, fordi det er en mandsdomineret verden.

Dagens arrangementet med Obama hed ‘A conversation with President Barack Obama’ (på dansk: En samtale med præsident Barack Obama).

Humøret var højt

I løbet af de 60 minutter, som Obama talte på SDU, var der blandt pointerne om lederskab og iværksætteri også plads til et par vittigheder.

- Der er skrevet mange bøger om lederskab. Ofte af folk, der aldrig har ledet nogen, sagde Obama, hvorefter salen straks brød ud i grin.

Den tidligere præsident havde også overskud til at joke lidt med den skandinaviske facon.

- De skandinaviske lande gør det godt. You are high - way to go. Nogle gange siger jeg, at det er, fordi det er koldt heroppe, så I er nødt til at agere, sagde Obama, og endnu engang grinte publikum.

Den lette stemning formåede Obama at bevare under hele arrangementet, og da han forlod SDU, var det med klapsalver og begejstrede tilråb.

15 sekunders jubel

Dagens arrangementet med Obama hed ‘A conversation with President Barack Obama’ (på dansk: En samtale med præsident Barack Obama).

Indbudt var kun erhvervsledere, fremtrædende personer fra lokalområdet, 200 udvalgte studerende fra SDU og 10 koldingensere, som mandag vandt en billet.

Da Obama sidst på formiddagen ankom til SDU i Kolding, blev han modtaget med stor jubel fra menneskemængden, der var mødt op for at få et glimt af den tidligere amerikanske præsident.

Selv smilede og vinkede han til de fremmødte på den kun 15 sekunder lange gåtur fra bilen og ind på SDU.

0 seconds of 0 secondsVolume 90%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:00
00:00
 
På den kun 15 sekunder lange gåtur fra bilen og ind på SDU smilede og vinkede Obama til alle sider, så de mange fremmødte fik en god oplevelse.
Tema

Obama i Kolding

Læge advarer: - Det er for nemt at sende patienter til en ADHD-udredning

- Jeg har selv ADHD. Hvis altså jeg skulle gå ud fra den test, vi præsenterer for vores ADHD-patienter, siger speciallæge Anders Frey. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Antallet af ADHD-patienter er stærkt stigende, og det presser de psykiatriske sygehuse. En af grundene er, at de praktiserende læger stort set ikke har mulighed for at sige stop.

Han hejser et rødt flag.

- Det er simpelthen for nemt, siger speciallæge Anders Frey, tidligere lægehuset på Fanø nu i lægehus i Hjerting.

Han oplever, at patienter kommer til ham med et stort ønske om at få en udredning for ADHD. Uden han har ret mange andre muligheder for at sige andet end "ja, selvfølgelig".

Lægen har en samtale med patienten om de symptomer, de oplever som kunne være knyttet til ADHD, og så har lægen desuden 12 spørgsmål, som patienten skal svare på.

Har selv ADHD ifølge test

- Jeg har selv prøvet at tage testen med de 12 spørgsmål og ud fra resultatet, så har jeg også ADHD, siger speciallæge Anders Frey.

De første tre spørgsmål lyder:

  1. Hvor ofte har du problemer med at få gjort en opgave helt færdig- når først den mere interessante del af arbejdet er overstået?

  2. Hvor ofte har du problemer med at få ting ordnet når du har en opgave der kræver planlægning?

  3. Hvor ofte har du problemer med at huske aftaler eller andre ting, du burde huske?

Testen med de 12 spørgsmål som mange kan nikke genkendende til. Foto: Finn Grahndin

Ekspeditionskontor

- Lidt provokerende sagt, så kan man jo sende halvdelen af den danske befolkning til udredning for ADHD på den her baggrund, siger han.

Han peger på, at der selvfølgelig er tale om en samlet vurdering. Men:

- Det kan være svært at bruge de muligheder jeg har for at modargumentere overfor folk, der kommer til mig med det formål at få en udredning for ADHD. Og sige: Nej, det tror jeg ikke du har.

Anders Frey synes, det er frustrerende, at han på den måde bliver et slags ekspeditionskontor for patienter med mulig ADHD. Især velvidende at det kan betyde ekstraarbejde for den psykiatri, der i forvejen har en enorm arbejdspukkel og dermed en meget lang ventetid netop for folk, der gerne vil udredes for ADHD.

Siden 2013 er antallet af danskere der tager receptpligtig ADHD-medicin steget fra 40.000 til 110.000 danskere. Det fortæller tal fra Danske regioner.

Du har ADHD, men desværre....

Men især er det frustrerende, synes han, at det går ud over patienten, som har en forventning om at få hjælp til et bedre liv, når han/hun bliver henvist til en udredning for ADHD, men oplever at døren reelt bliver lukket i årevis.

- Det svarer til, at jeg sidder med en patient, der måske har brækket et ben, og sender vedkommende på sygehuset, hvor man tager et røntgenbillede af patientens ben og konstaterer, at "ja, det er brækket". Men at ortopædkirurgen så ikke vil gøre noget ved det, siger Anders Frey.

I tredje kvartal var ventetiden for en udredning i børn og unge psykiatrien i Region Syddanmark i gennemsnit på 148 dage. Her overholder 24 procent af udredningerne den fastsatte tidsfrist på 30 dage.

Forstår kritik

Hans patient Camilla Sandholdt, der blev udredt af en privatpraktiserende psykiater i Kolding, kan godt forstå lægens kritik.

- Jeg tænkte ikke selv på det, da jeg gennemgik testen, men det er bestemt nemme spørgsmål, som nok rammer meget bredt, siger hun og forstætter:

- Men jeg kan godt forstå de patienter, der kommer til en læge med et ønske om at blive udredt for ADHD, hvis de giver den gas med svarene. Altså måske overdriver lidt. For det gælder jo for dem om bare at komme ind i køen, selv om den er nok så lang.

Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale, at ventetiderne i psykiatrien skal ned. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nytårstale - Lovede kortere ventetider i psykiatrien

- Ventetiderne i psykiatrien skal ned, sagde Mette Frederiksen (S).

Det er der behov for. For i de seneste år er det kun gået én vej med ventetiderne til psykiatere: Opad.

1. december kaldte Morten Freil, der er direktør i organisationen Danske Patienter, situationen for “voldsom” over for TV 2. Det går den helt gale vej med ventetiderne til udredning i psykiatrien.

Overskridelsen af børn og unges udredningsret kan ses i tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallene blev offentliggjort i midten af december og viser, at retten blot blev overholdt i 18 procent af de cirka 2600 forløb i tredje kvartal af 2024.

Kilde: TV2

Efter voldsomme vandudfordringer ved sluse: - Det hjælper ikke noget, at vi løser problemet ét sted

Udgivet

Ved Kammerslusen kæmpede man indtil onsdag middag mod store vandmasser, der udfordrede på indersiden af slusen. Ifølge borgmesteren skal løsningen på problemet findes i fællesskab på tværs af kommunerne.

Beredskabet var i gang i to dage for at løse vandudfordringerne ved Kammerslusen. Mens sluseporten var lukket for at beskytte mod vandet udefra, steg vandet i Ribe Å og var tæt på at oversvømme nogle af de omkringliggende huse ved åen.

Derfor havde folkene fra Beredskabsstyrelsen travlt med at pumpe vandet fra indersiden væk.

Ifølge borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V) er det dog ikke en udfordring, som man kan løse alene.

- Det er jo noget, som jeg tænker er en national udfordring, så det hjælper ikke noget, at vi løser problemet et sted, for så er der jo risiko for, at vandet stuver op andre steder, hvis ikke det er noget, der er tænkt helt igennem, siger han.

0 seconds of 36 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
00:00
00:36
00:36
 

Derfor mener borgmesteren, at man på et lidt højere plan, i forbindelse med ekstreme vejrhændelser ikke kun bør kigge på stigende vand fra havet - men også vandet indefra landet.

- Hvordan er det så, at vi sikrer, at vandet også kan komme væk, når nu det stuver op på indersiden, som vi ser her, siger han og fortæller, at løsningen på problemet skal findes på tværs af kommunerne.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.