Forsikringskunder får 137 millioner kroner tilbage

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oversete nummerplader fører igen til massive tilbagebetalinger. Forsikringsbranchen har afskrevet dagsgebyrer for over en milliard.

I 2023 skrottede forsikringsfonden DFIM betalingskrav til forbrugerne for tæt på en milliard kroner. Det skete efter TV SYD’s afsløringer om borgere, som blev afkrævet dagsgebyrer på sekscifrede beløb for uforsikrede køretøjer.

Men også i år bøder forsikringsbranchen for sine fejl. I efteråret blev det opdaget, at en række forsikringsselskaber havde opkrævet dagsgebyrer uberettiget, så der nu skal betales i alt 137 millioner tilbage. 

Desuden afskrives ubetalte gebyrer for yderligere 182 millioner. Det oplyser DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring) i sin nye årsrapport for 2023.

Ved du noget om sagen?

Eller har du oplevet at komme i klemme på grund af oversete daggebyrer? Så vil TV SYD gerne høre fra dig. Skriv til journalist Jesper Sørensen på jeso@tvsyd.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

- Reelt var det kunder, der ikke havde betalt den lovpligtige forsikring, men hvor der var nogle ærgerlige procedurefejl, når selskaberne opsagde kunderne. Det kunne for eksempel være, at opsigelsesfristerne ikke var overholdt, og dermed var der ikke hjemmel til at opkræve dagsgebyr. Ingen kunder stilles ringere, siger Sara Brinks Larsen, som er direktør i DFIM.

Forbrugerrådet: Ubehageligt for forbrugerne

Dermed er forsikringsbranchen stadig i gang med en større oprydning. DFIM må opkræve dagsgebyrer på 250 kroner fra ejere af uforsikrede køretøjer. Det sker for at få køretøjerne forsikret og få penge til erstatninger.

Men mange har ikke set kravene, før de efter flere år er kaldt i Fogedretten. Det gjaldt blandt andre Kim Nielsen fra Haderslev, som ikke afleverede nummerpladen fra sin gamle, ubrugelige motorcykel. Der var løbet gebyrer på hver dag i over tusind dage, så han skyldte pludselig en kvart million kroner.

Det her sker jo i kølvandet på nogle andre urimelige og uberettigede opkrævninger

Jakob Steenstrup, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

- Der er samlet set opkrævet meget store beløb uretmæssigt, og det er selvfølgelig ubehageligt og utilfredsstillende for forbrugerne. Det her sker jo i kølvandet på nogle andre urimelige og uberettigede opkrævninger, og set i det lys opfordrer vi til, at man lærer af sine fejl og undgår, at det gentager sig, siger Jakob Steenstrup, som er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk. 

Farvel til over en milliard

DFIM har udpantningsret og kan dermed drive folk fra hus og hjem, hvis de ikke betaler. Alene i 2021 trak DFIM over 10.000 betalingskrav i retten, hvilket var over seks procent af alle sager i Fogedretten. Ved indgangen til 2022 havde DFIM 5573 aktive fogedretssager med samlede krav på 611 millioner kroner – et snit på 109.636 kroner.

Kim Nielsens og andres sager blev først droppet efter en række historier i TV SYD. Historierne førte også til, at DFIM indførte et gebyrloft på samlet 25.000 kroner for borgere og 60.000 kroner for virksomheder for sager, der begyndte før 2023. For de nyere sager gælder et gebyrloft på 60.000 kroner både for private og for virksomheder.

Senere valgte DFIM at afskrive gebyrkrav for knap 900 millioner samt at betale 55 millioner kroner tilbage til i alt 7.500 borgere, som havde fået urimelige regninger. Med de nye tilbagebetalinger er der samlet afskrevet langt over en milliard kroner. DFIM's tilbagebetalinger er så omfattende, at det har tømt fondens kasse. 

Direktør: Vi er en succes

Alligevel mener DFIM's direktør, at ordningen med dagsgebyrer er en succes. 

DFIM lever i allerhøjeste grad op til sit ansvar

Sara Brinks Larsen, direktør i DFIM.

- Vi arbejder på at sikre procedurer og processer, og det har i dette tilfælde sikret, at selskabernes fejl blev opdaget. Vores indsats har samtidig betydet, at antallet af uforsikrede køretøjer på de danske veje er faldet fra 50.000 til 10.000 siden ordningens indførelse. Så DFIM lever i allerhøjeste grad op til sit ansvar, siger Sara Brinks Larsen.

Som TV SYD har dokumenteret, var en del af køretøjerne ikke ude på vejene, og nogle af dem kunne slet ikke køre. 

Desuden er dagsgebyrer ikke den eneste grund til faldet. Rigspolitiet har øget sin brug af nummerpladescannere, og Motorstyrelsens app "Ejerskifte" har gjort det meget lettere at registrere et ejerskifte.  

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

Thomas Nørgaard lever i dag af det gode råd, han fik for 25 år siden

Thomas Nørgaard var ungdomsspiller i Brøndby IF, men klarede ikke vejen til professionel fodbold. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Udgivet

Sønderjyske og Thomas Nørgaard møder søndag Brøndby IF i efterårets sidste hjemmekamp. Modstanderne spiller en stor rolle i fortællingen om sønderjydernes cheftræner.

Da Thomas Nørgaard var 17 år stod han på tærsklen af et liv som professionel fodboldspiller.

Han var på kontrakt i Brøndby IF og trænede i år 2000 med Vestegnens superligahold under den tidligere danske landstræner Åge Hareide.

Ingen kender dog dagen, før den er omme. Thomas Nørgaard fik aldrig debut for førsteholdet.

Thomas Nørgaard på træningsbanen i Haderslev. Det var den tidligere Brøndby-træner Tom Køhlert, der opfordrede ham til at gå den karrierevej.

Til gengæld sagde Brøndbys tidligere mestertræner Tom Køhlert noget til ham en dag på træningsanlægget i hovedstadsområdet. Det satte tankerne i gang.

- Hvis du ikke klarer den som spiller, synes jeg, du skal være fodboldtræner. Du har et godt hoved, og dine holdninger er mange, husker Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard ordene fra den i dag pensionerede fodboldtræner.

- Det var nok der, jeg for alvor begyndte at overveje, om det kunne være det, jeg skulle lande i, siger han.

Var du enig i den analyse af dig?

- Jeg var en central midtbanespiller, som bildte mig selv ind, at jeg havde svarene på de fleste ting. Det delte jeg da ud af til holdkammerater og trænere. Jeg tror, at temperamentet og ikke mindst nysgerrigheden på spillet og holdningerne til, hvad der var rigtigt og forkert, havde Tom Køhlert fuldstændig ret i, siger Thomas Nørgaard.

Tom Køhlert var den første træner til at vinde danmarksmesterskabet med Brøndby. Derudover har han vikarieret i cheftrænerstolen af flere omgange - senest fra 2007-2008. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Drømmen om at diktere spillet fra sidelinjen voksede sig også større end selv at stå i manegen, som dagene gik.

Thomas Nørgaard blev dog også tvunget til at tænke sådan for at være en del af fodboldens elite i dag.

Talentet rakte ikke til Superligaen

Thomas Nørgaard bar anførerbindet på U-17 og U-19-ligaholdet i Brøndby IF, men da ungdomsårene var forbi, blev konkurrencen for stor.

Klubben havde flere dygtige spillere på samme position. Derudover bød yngre kræfter som eksempelvis de senere landsholdsspillere Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli sig også til.

Thomas Nørgaard var manden, der bragte Sønderjyske tilbage i Superligaen i sommer. Han forlængede i april sin kontrakt med klubben frem til 2027. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ungdomsanføreren så skriften på væggen. Han stoppede derfor ifølge ham selv på eget initiativ i Brøndby i 2001 til fordel for barndomsklubben Herlev IF, der spillede i Danmarksserien.

- Jeg havde ikke nogen intentioner om at blive ved med at jage noget. Jeg kunne sagtens se, at der kom nogle dygtigere spillere op. Der er jeg den type, der tænker, at det er nemmere, at jeg trækker stikket og finder på noget nyt at lave, siger Thomas Nørgaard.

Udover manglende talent satte to skader også de sidste søm i en brast spillerkarriere. Den ene skade var i håndleddet, som han fik i tiden i Brøndby. Den anden skavank præger ham stadig i dag.

Kan ikke have fodboldstøvler på

Thomas Nørgaard har modsat sine kolleger i Sønderjyskes trænerstab ikke fodboldstøvler på, når han træner superligatruppen i Haderslev.

Det kan han nemlig ikke.

Thomas Nørgaard er født med slidgigt i den ene storetå, og derfor bliver smerterne for store, når han har en tætsiddende fodboldstøvle på.

Han render i stedet rundt i et par kondisko med plads til tæerne.

Thomas Nørgaards skovalg på fodboldbanen ligegyldigt vejrforhold. Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd

Skotøjet påvirker ikke hans evner som fodboldtræner, men skaden var medårsag til, at han stoppede med at spille fodbold som 26-årig.

Farvellet skete dog ikke med ærgerlige miner.

- Jeg fik opereret en misdannelse væk, da jeg var midt i tyverne. Det kom jeg aldrig helt tilbage fra, og det er også grunden til, at jeg ikke kan have fodboldstøvler på i dag. Jeg brugte til gengæld fem år på at finde ud af, at det var fantastisk at arbejde med unge mennesker, siger Thomas Nørgaard.

Thomas Nørgaard var sideløbende tiden som spiller i Herlev også træner for nogle af ungdomsholdene. Derudover uddannede han sig også til folkeskolelærer.

Thomas Nørgaard kan stadig trække på sine pædagogiske egenskaber fra klasselokalet i folkeskolen til fodboldbanen. Han underviste i dansk, idræt og engelsk. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Et farvel som fodboldspiller skete dog også for at se, hvad trænerpotentialet kunne føre til.

Virkeligheden viste, at det ikke var tomme ord, som Tom Køhlert gav Thomas Nørgaard for knap for 25 år siden.

Cheftræner som 31-årig

Den daværende 1. divisionsklub AB havde i 2009 snøren efter Thomas Nørgaard. Han blev i første omgang træner for hovedstadsklubbens U-17 hold. Fire år senere tilbød klubben ham hvervet som cheftræner i en alder af 31 år.

Thomas Nørgaard fra tiden som cheftræner i Lyngby Boldklub. Den dengang 35-årige superligatræner blev fyret efter nedrykning fra Superligaen i 2018. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Siden har han været forbi klubberne Lyngby, B.93 og den tjekkiske topklub Sparta Prag som enten chef- eller assistenttræner, inden han i januar 2023 kom til Sønderjyske.

CV: Thomas Nørgaard

2023-nu: Cheftræner, Sønderjyske Fodbold

2022-2023: Assistenttræner under Brian Priske, Sparta Prag

2020-2022: Cheftræner, B.93

2017-2018: Cheftræner, Lyngby Boldklub

2015-2017: Assistenttræner under David Nielsen, Lyngby Boldklub

2013-2015: Cheftræner, AB

2012-2013: Assistenttræner under Henrik Lehm, AB

2009-2012: Cheftræner, AB U-17

Dyrker ikke tidligere bekendtskaber

42-årige Thomas Nørgaard står søndag overfor netop Brøndby IF. Han respekterer klubben, men han tænker ikke meget på Vestegnstiden i dag.

Thomas Nørgaard var manden, der bragte Sønderjyske tilbage i Superligaen i sommer. Han forlængede i april sin kontrakt med klubben frem til 2027. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Nu har jeg været sammen med min kone i rigtigt mange år, og jeg har aldrig været typen, der dyrkede tidligere bekendtskaber. Når noget sluttede, bevægede jeg mig videre.

- Mine minder fra Brøndby vil altid bestå, og de har formet en stor del af den fodboldmand og det menneske, jeg er i dag. Men ellers har jeg ikke dyrket Brøndby synderligt, så der er mange gode minder men ikke mere end det, siger Thomas Nørgaard.

Hvilket nyt minde, Thomas Nørgaard får om Brøndby, ses søndag klokken 16. Opgøret vises på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com