Heidi var ved at dreje nøglen om - nu har hun tredoblet sin omsætning i coronatiden

Foto: Lance Luscombe
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

For et år siden kunne Heidi Pedersen ikke få sin butik i Vejle til at køre rundt. Nu går det forrygende, og det skyldes til dels corona.

*Ding ding*. Butikkens dørklokke lyder, og ind kommer endnu en kunde. To poser kaffe og en smagsprøve på "Mormors bær-te" bliver det til, og kunden forlader igen butikken.

"God dag."

"I lige måde."

- Det går rigtigt godt. Det har det gjort, siden Mette Frederiksen lukkede ned den 11. marts, siger ejer af butikken Smag Dansk, Heidi Pedersen.

Den sætning er nok ret sjælden blandt butiksejere, men for Heidi Pedersen er den sand. Da hun sælger fødevarer, må hun gerne holde åbent, og det har i 2020 givet hende en fremgang på 200 procent i sin butik, hvor hun sælger danske specialiteter.

I sin butik sælger Heidi Pedersen chokolade, pasta, snaps og alt derimellem - at sammen fra danske producenter. Foto: Lance Luscombe

For et år siden ville hun dreje nøglen om

Faktisk stod det slet ikke i kortene, at butikken Smag Dansk skulle få så stor fremgang. Ikke kun fordi coronaperioden er hård for mange forretninger, men fordi Heidi Pedersen kort før nedlukningen i marts 2020 havde besluttet at lukke butikken, fordi omsætningen ikke var god nok.

- Jeg græd og græd, for butikken er jo mit hjertebarn og min drøm om at blive selvstændig, fortæller Heidi Pedersen i dag.

- Jeg kunne simpelthen ikke få gang i det og havde ikke flere penge. Jeg synes, det var svært.

Men troen på butikkens koncept og opbakning fra butikkens leverandører betød, at Heidi Pedersen valgte at hænge i lidt endnu - og det var et klogt træk.

For på et pressemøde den 6. april 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen: "Vi borgere – vi må prøve at gøre, hvad vi kan for at hjælpe de lokale butikker og virksomheder dér, hvor vi bor og er."

Den sætning satte gang i kasseapparatet i Heidi Pedersens butik, der ligger i Vejle.

Når virus gi'r plus

I uge 7 fortæller TV SYD om fem syd- og sønderjyder, der på hver deres måde har fået noget godt ud af en træls situation.


Vi besøger dem, hvor coronaen på den ene eller anden måde har ændret deres liv og fået dem til at gøre tingene på en ny måde - også for fremtiden.


I kan møde personerne mandag til fredag i nyhedsudsendelsen klokken 19.30 eller her på tvsyd.dk

Resultat - hvordan har det kunnet lade sig gøre?

*Ding ding* . Ind kommer den næste kunde. Han har fået et gavekort til butikken af sin arbejdsplads og går nu rundt og lægger ting i kurven.

Heidi Pedersen er taknemmelig for statsministerens ord og det, at vejlenserne øjensynligt lyttede efter.

Ud over opfordringen fra statsminister Mette Frederiksen har Heidi Pedersen også selv taget nye initiativer for at holde forretningen kørende under pandemien.

Nu er speederen i bund, og så fortsætter jeg bare.

Heidi Pedersen, indehaver, Smag Dansk, Vejle

For eksempel har Heidi Pedersen fået mere gang i butikkens sociale medier. Før corona lavede hun et enkelt opslag om dagen oftest på Facebook - men da corona indtraf, begyndte hun at poste langt flere opslag - også på Instagram.

- Folk blev bevidste om, at jeg stadig har åbent og får varer hjem, forklarer butiksejeren.

Derudover har hun også fået flere nye leverandører i forsøget på at efterleve kunders efterspørgsel på specifikke varer.

- Det har virkelig også sat skub i salget, fortæller hun.

Heidi Pedersen bruger butikkens Instagram-profil langt oftere, end hun gjorde før nedlukningen. Foto: Heidi Pedersen/Instagram

I kundernes bevidsthed

Kunden, der kom ind for at bruge sit gavekort, og som stadig går nysgerrigt rundt i butikken, er Kent Madsen. Han er en af de danskere, der har lyttet til statsministeren. I hvert fald fortæller han, at han, efter corona kom til, har tænkt mere over at købe danske produkter:

- For det første får man noget lækkert mad, og så har man også muligheden for at støtte de danske producenter lige præcis i den her svære tid. Det betyder noget ekstra, siger han, inden han går til kassen.

Kent Madsen havde i julegave af sin arbejdsplads fået et gavekort til butikken. Det var han nede og indløse mandag. Foto: Lance Luscombe

Tror på Smag Dansk - også i fremtiden

En olie, en tonicvand, lakrids og chokolade blev det til for Kents vedkommende. Heidi Pedersen håber - og tror på - at kunder som ham kommer igen, også når pandemien er overstået, og vi måske ikke længere forkæler os selv, som vi har gjort under nedlukningen.

- Når det hele åbner igen, kommer der jo endnu flere folk herned, og så tænker jeg, at der også er nogle, der kommer ind til mig, siger hun.

- Nu er speederen i bund, og så fortsætter jeg bare.

Kents varer bliver pakket i en papirspose med butikkens logo, og han bliver sendt afsted igen.

"God dag."

"Selv tak i lige måde."

Tema

Når virus gir plus

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com