Hvad drev de sønderjyske mænd i krig for tyskerne under 1. Verdenskrig?

Ny programserie på TV SYD PLAY sætter fokus på én af de 35.000 sønderjyske soldater, der kæmpede for tyskerne under 1. Verdenskrig.

I programserien ”Min oldefars krig” finder Knud Petersens oldebarn Jens-Christian Hansen ud af, hvad der egentlig skete, da hans sønderjyske oldefar faldt i tysk uniform.

De sønderjyske mænd kæmpede i en krig, de ikke følte var deres. Cirka 70 procent af sønderjyderne orienterede sig nemlig mod Danmark, selvom de boede i Tyskland.

De sønderjyske mænd følte dog ikke, at de havde noget valg. Det var deres pligt at kæmpe for Tyskland, fordi de var tyske statsborgere. Den altoverskyggende grund var dog deres loyalitet overfor hjemstavnen, Sønderjylland.

Mændene var bevidste om, at hvis de deserterede til Danmark, ville der ikke være nogen til at drive gårdene videre eller til at gifte sig med de unge sønderjyske kvinder. Dermed ville Sønderjylland over nogle generationer blive tysk.

Omkring 6.000 mistede livet i 1. Verdenskrig. En af dem var Knud Petersen. Han faldt i Frankrig i 1915.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

1000 motorcykler var til offentligt skue ved traditionstræf

Motorcykelentusiaster fra ind- og udland har næsten hver skærtorsdag siden 1986 skudt motorcykelsæsonen i gang ved et årligt træf på Torvet i Esbjerg.

Vejrguderne var ellers ikke med den vestjyske by i år. Ikke desto mindre gættede arrangør og formand for MC Road Riders i Esbjerg, Dan Røn, at 1000 motorcyklister og yderligere op mod 3000 gæster havde trodset regnen.

Det var 35. gang, at eventet blev afviklet. Ifølge formanden er der noget specielt over at køre på motorcykel.

- Jeg tror aldrig, du har set en motorcykel holde ude foran en psykologpraksis. Det fjerner alt muligt andet end det, du har fokus på, og det giver luft under vingerne, siger han.

En af de fremmødte var 20-årige Freja Uldahl Thomsen. Hun kan skrive under på, at motorcyklen får en til at glemme alt andet.

Hun lider af funktionelle tics, men de slukker, når hun suser afsted på landevejene.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Logistikmastodont lukker i Padborg - jobdating arrangeret

En af verdens største logistikvirksomheder, DHL Freight, lukker deres afdeling i Padborg. Lukningen koster 70 ansatte jobbet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge avisens oplysninger er lukningsdatoen ikke bekræftet, men de netop opsagte medarbejdere får i næste en uge en hjælpende hånd til at finde en ny arbejdsgiver.

Padborg Transportcenter er gået sammen med JobGateDanmark, der er et initiativ under Aabenraa Kommune, om at arrangere en såkaldt jobdating for folk med speditionskompetencer. Det skriver de to parter i en pressemeddelelse.

- Vi gik i gang samme dag, som vi havde hørt nyheden om, at virksomheden lukker. Allerede nu har jeg 11 tilmeldinger fra virksomheder, som godt vil være med, og der er stadig plads til flere. Det gælder jo om at rykke hurtigt, når sådan en situation sker, siger rekrutteringsmanager hos JobGateDanmark, Maria Heesch.

Jobdatingen foregår i Padborg Transportcenter onsdag den 3. april.

Foto: Privatfoto
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Social Craft begæret konkurs

Virksomheden Social Craft, hvis medarbejderbestand primært bestod af fleksjobbere, er begæret konkurs.

Det oplyste leder og stifter Stinne Simonsen til Horsens Folkeblad onsdag.

100 medarbejdere står derfor nu uden job. Konkursbegæringen sker i kølvandet på en tvist mellem Social Craft og fagforeningen 3F. 

3F mente, at den socioøkonomiske virksomhed underbetalte sine medarbejdere jævnfør den gældende overenskomst. På den anden side stod Stinne Simonsen fortvivlet over det, som hun betragtede som 'umulige krav' fra fagforbundet. 

Ifølge Horsens Folkeblad var det stifteren selv, som indgav konkursbegæringen. Det stod klart, efter at virksomheden ikke kunne udbetale lønninger dagen før påske.

Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Esbjerg vandt topopgør

Mens Grindsted GIF tidligere sikrede sig oprykning på håndboldbanen, så trådte Esbjerg fB sig et skridt nærmere oprykning på fodboldbanen.

2. divisions tophold lagde nemlig yderligere afstand til forfølgerne, da vestjyderne slog rækkens 2. plads, FC Roskilde, med 4-2 på Blue Water Arena.

Med sejren har Esbjerg fB nu 12 point ned til det sjællandske hold.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Grindsted GIF skriver klubhistorie

Grindsted GIF var indtil for få minutter siden et 1. divisionshold.

Men med en sejr i sidste runde mod Rækker Mølle på 28-22 er holdet nu rykket op i landets bedste række, Herre Håndbold Ligaen.

/ Opdateret:
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Grindsted er i landets bedste række for første gang

For otte år siden levede de en amatørtilværelse i Serie 1, men her til eftermiddag slog Grindsted GIFs herrehåndboldhold Rækker Mølle i 1. division. Sejren betyder, at holdet i næste sæson skal spille i landets bedste række for første gang i klubbens historie.

Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

SOSU'er fra to syd- og sønderjyske kommuner er mindst syge

Hedensted og Billund kommuner indgår i en top fem over de kommuner i landet med det laveste sygefravær hos social- og sundhedshjælpere og assistenter.

Det viser en analyse fra den borgerliberale tænketank CEPOS.

Sygefraværet hos SOSU´erne lå sidste år på 19,7 dage i landsgennemsnit, mens antallet af sygedage i 2023 lå på henholdsvis 16,3 og 16,4 i Hedensted og Billund.

- Sygefraværet har blandt andet betydning for, hvor ofte de ældre oplever at blive passet af en afløser uden samme indgående kendskab til den ældres ønsker og behov, som det faste personale. Sygefraværet kan således påvirke både de ældres tryghed og kvaliteten af plejen, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge tænketanken er der et besparingspotentiale på 495 millioner kroner, hvis alle kommuner havde 16,1 sygedage, som er gennemsnittet i Gladsaxe og Greve kommuner, der er det laveste antal på landsplan.

I den modsatte ende af sygedage-skalaen topper Bornholm Kommune med 27,3 sygedage.

Foto: Google Streetview
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter tre år er pragtbyggeri endelig fyldt ud

Det har ikke været sådan lige at få alle lejlighederne i Kolding Sky beboet, men nu er det endelig lykkes.

Dermed har det taget tre år at få udlejet alle 98 lejligheder i den 19 etager høje, kridhvide bygning. 

Det oplyser Mette Hjære, der er ejendomsmægler og projektchef hos Home Kolding Åpark, til JydskeVestkysten.

Bygningen, der er nabo til Retten i Kolding, var i sin tid tænkt som et prestigebyggeri, der skulle vise, hvad Kolding kunne.

Med sin placering ved Koldings nye havneområde ligger den hvide kolos forholdsvist centralt i byen, og her kunne man inden udlejningsstoppet få fat i lejligheder på mellem 77 til 159 kvadratmeter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com