1. Håbløs i et køkken
Ti single-mænd skal konkurrere om at lave det bedste måltid. Og det handler om overlevelse, for til sidst kan kun én af dem stå tilbage som vinder. Der er bare lige et problem: De er fuldstændigt håbløse i et køkken. De ti mænd er allesammen blevet tilmeldt af venner eller familie, der er ved at være godt og grundigt trætte af deres manglende evner i et køkken. Men nu får mændene en unik chance for at slippe den indre mesterkok løs. Gennem ni uger og ni udfordringer skal de lære at lave mad og mestre kokkekunsten, så det bliver helt farvel til både frostpizza og junkfood. Dommerne, som også får store overraskelser undervejs, er kok Rasmus Vemmelund fra Kolding og madentusiast og kogebogsforfatter Rikke Buthler fra Aabenraa.
2. Hvem kan finde den indre italiener?
De overlevede den første udfordring, men nu gælder det. Denne gang skal de 10 mænd, der i forvejen har det svært i et køkken, finde deres indre italiener frem, for de skal udkæmpe det store pizzaslag. Og en af dem skal forlade konkurrencen. De ti mænd er allesammen blevet tilmeldt af venner eller famillie, der er ved at være godt og grundigt trætte af deres manglende evner i et køkken. Men nu får mændene en unik chance for at slippe den indre mesterkok løs. Gennem ni uger og ni udfordringer skal de lære at lave mad og mestre kokkekunsten, så det bliver helt farvel til både frostpizza og junkfood. Dommerne, som også får store overraskelser undervejs, er Rasmus Vemmelund og Rikke Buthler.
3. Hvem kan stege en bøf?
Der er nu ni ungkarle tilbage i kampen om at vinde Mændenes Maddyst. De bliver udfordret på præcision og koordination, når de skal lave rigtig mandemad. De skal stege den perfekte bøf. De kære mænd er ikke til at skyde igennem her på tredjedagen af deres intensive madskole. Men mon ikke de to dommere nok skal få dem ned på jorden igen, når de senere skal beslutte, hvem der skal forlade maddysten og hvem, der bliver dagens mand i skysovs.
4. Alt kan gå galt
Der er otte mænd tilbage i Mændenes Maddyst. De får nu en opgave, som umiddelbart er en meget enkelt ret at fremstille. De skal lave et stjerneskud. Mike er klædt på til opgaven. Han har anskaffet sig farverige skåneærmer i håb om, at de kan hjælpe ham ud i madlavningskunsten. Mændene får en time til at dampe og panere fisk, de skal riste brød, de skal skære tilbehøret til, så det kommer til at lige et klassisk stjerneskud. Men mange ting kan gå galt - også ting, som en husmor ikke havde drømt om.
5. Tarteletter - en populær klassiker
Mændene udfordres med endnu en klassiker: Tarteletter. Det er der ikke så mange ben i - og dog. Men mændene går til opgaven med frisk mod, for ingen af dem har lyst til at blive sendt hjem i dag.
6. Tilbage til mors kødgryder
Mor er den bedste i verden, siger man, og i dag i Mændenes Maddyst hylder vi mors kødgryder: De seks tilbageværende ungkarle skal lave frikadeller. Selvom det er hverdagskost for ungkarlene at spise frikadeller hjemme hos mor, er det ikke nødvendigvis hverdagskost selv at skulle lave dem. Se hvordan det kommer til at gå de seks resterende singlemænd i køkkenet, og hvad de ender med at servere for de to dommere.
7. Sønderjysk kagebord
Der er nu fem singlemænd tilbage i dysten, og denne gang skal de finde den søde tand frem. Udfordringen lyder på ikke mindre end det sønderjyske kagebord.
8. Romantisk udfordring
Det er nu, det skal afgøres, hvem der skal videre til den store finale. Og i dag bliver det lummert, når ungkarlene bliver kastet ud i en romantisk udfordring, der forhåbentlig kan få nogle pigehjerter rundt om i regionen til at smelte. Der er fire mænd tilbage i konkurrencen, og de skal prøve kræfter med porcherede æg, dampet spinat og pandekager, og det hele skal præsenteres som den helt perfekte morgenmad på sengen.
9. Finalen
De var 10, men en efter en er fårene skilt fra bukkene, og nu kommer afgørelsen i Mændenes Maddyst 2018. Den sidste udfordring venter, og de tre finalister får til opgave at lave den helt store festmiddag. Også dommerne får en svær opgave, når de skal finde den endelige vinder, som kan gå hjem med æren og et særpræget minde om konkurrencen.