Tidligt på dagen, torsdag den 24. februar 2022, ramte brag og eksplosioner en lang række byer i Ukraine.

Rusland invaderede Ukraine.

Kort før midnat på krigens første dag oplyste den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, at 137 ukrainere havde mistet livet, både soldater og civile. 316 var blevet såret.

364 dage yderligere er nu gået siden missilangrebene 24. februar sidste år.

Over 100.000 soldater har mistet livet. 7.200 civile er bekræftet dræbt, hvoraf 438 er børn. 11.756 er blevet såret. Otte millioner er flygtet ud af landet, og cirka 40.000 flygtede til Danmark.

6.862 flygtninge bor nu i Syd- og Sønderjylland. De er blevet taget imod hos private, på asylcentre, på vandrehjem, i boliger eller på anden vis fundet et hjem i vores landsdel. Og det er ikke alt. Syd- og sønderjyderne har hjulpet. Bedt. Frygtet og følt. 

Sådan her har et udsnit af krigen set ud i Hedensted, Horsens, Vejle, Billund, Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Fredericia og Vejen. 

Sådan her har Syd- og Sønderjylland været en del af krigen.

24. februar 2022 er ikke en dato, man glemmer. Ikke som ukrainer, som europæer eller som syd- og sønderjyde. 

Særligt for de herboende ukrainere ramte uvisheden om familiens tilstand i hjemlandet. Frygten for aldrig at se dem igen var stor.

Blandt andet hos Olha Volkova der bor i Vejle og har været i Danmark i 17 år nu. Både Olha Volkovas mor, sin mands familie og mange venner boede i Ukraine. 

- Det er hårdt. Det er meget hårdt at tænke på, at der kan ske dem noget - både familie og venner. Jeg tænker meget på dem lige nu. Det er ikke til at forstå, at sådan noget kan ske i 2022, lød det fra Olha Volkova.

Et andet sted i Vejle stod 27-årige Natscha Chertova dagen efter for at protestere mod invasionen. 

Hun er russisk statsborger og var på besøg hos sin kæreste i Danmark og var i dybt chok over det, der foregik i Ukraine. 

- Jeg begyndte at græde, da jeg opdagede det. Jeg ringede til min mor og mine venner hjemme i Rusland. Ingen af os forstod, hvad der foregik. Alle er i chok. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, fortæller hun. 

Selvom mange russere holdt lav profil, var det vigtigt for hende at vise sin modstand.

Kort efter krigens udbrud begyndte ukrainerne at flygte fra krigen, og flere syd- og sønderjyder bød sig til på forskellige måder. 

Med en dansk bus fra grænsen til Ukraine kom blandt andet Katja Romanchuk og hendes to børn med, så de kunne tage hjem til hendes svoger Oleg Romanchuk, der bor i Horsens. De flygtede fra byen Borodyanka mellem Kyiv og Hviderusland, hvor urolighederne var store. Siden er mange tusinde flere kommet til.

- Det er meget emotionelt at tale om. Det er meget svært for hende, oversatte svogeren for den berørte Katja Romanchuk.

4. marts tog ambulanceredderen Daniel Groth Chrestensen fra Kolding sammen med 59 andre frivillige brandmænd, ambulance- og assistancereddere fra hele Danmark til Lublin i det sydøstlige Polen for at donere 30 ambulancer til Ukraine.

Thomas Møbjerg og hans kollega Christine Thing pakkede lørdag den 12. marts deres foodtruck i Ølgod, Pagoden Foodtruck, ned og begav sig mod Polen. Hensigten var at yde en form for humanitær nødhjælp med de midler, de havde til rådighed, hvilket for deres vedkommende betød 4.000 gratis burgere.

Den 16. marts begav den 34-årige læge Camilla Hartvigsen fra Vejle sig på en 1.387 kilometer og 20 timer lang bustur for at hente 110 flygtninge i byen Przemysl, der ligger cirka 60 kilometer vest for Lviv i Ukraine.

I Haderslev åbnede frivillige en butik, hvor ukrainske flygtninge kunne komme og få gratis fornødenheder med varer doneret af private og virksomheder.

Med de mange flygtninge kom også børn, og dem tog flere skoler godt imod, heriblandt Toftlund Distriktsskole i Tønder, der sørgede for særlig undervisning til 26 ukrainske børn.

En masse private har været i gemmerne for at finde ting, der kunne doneres til de ukrainske flygtninge. Tøj, legetøj, tæpper, dyner, sko og en masse andet, som blev samlet forskellige steder.

På Gram Slot blev en kæmpe samling lagt i en lade, hvor ukrainere fra hele landet kunne komme og tage ting, de havde brug for. 

I løbet af de første tre måneder kom i alt 3.579 ukrainske flygtninge til Syd- og Sønderjylland og bosatte sig i forskellige kommuner. 

Pludselig skulle især kvinder og børn forholde sig til et helt nyt liv i et fremmed land, mens mændene skulle blive og kæmpe i Ukraine.

Også her gjorde syd- og sønderjyderne, hvad de kunne for at give gode oplevelser videre.

Legoland har for vane at åbne forlystelsesparken en dag før tid, hvor udsatte familier kan komme gratis ind. I 2022 gik en stor del af billetterne til flygtninge fra Ukraine.

I Haderslev flyttede 550 ukrainske flygtninge ind i det gamle sygehus i Haderslev, og det ville Haderslev Fodboldklub gøre til en god oplevelse. Derfor tog klubben fodboldmål og bolde med og inviterede til fodboldglæde og fællesskab på græsplænen foran sygehuset. Noget klubben gjorde to gange om ugen i tiden efter.

Hvert år den første onsdag i maj klokken 12.00 lyder luftalarmen i Danmark for at sikre, at befolkningen ikke glemmer signalerne og deres betydning. Modsat hvad mange tror, er det nemlig ikke en afprøvning af, om varslingssystemet virker, for funktionaliteten testes hver nat uden lyd.

Men 4. maj 2022 var der pludselig over 30.000 ukrainske flygtninge i Danmark, som der skulle tages ekstra hensyn til. For dem er lyden et nyligt minde om krig og rædsel.

Det fik AsylSyd, der driver otte asylcentre i det sønderjyske, til at advare særligt de mange ukrainske flygtninge om testen af varslingssirenerne. Der blev blandt andet uddelt materialer om sirenerne på ukrainsk, ligesom der hang plakater rundt omkring med information til flygtninge.

Mens ukrainske flygtninge blev mindet om krigen fra deres nye hjem i Danmark, buldrede krigen stadig derudaf for soldaterne i Ukraine.

I den lille landsby Jedsted ved Esbjerg fandt de to kammerater Vtaliy Bondarenko og Mikael Schiermer ud af at lave skudsikre veste. De blev lavet af hardox 500-stålplader, fragmentabsorberende gummi, limpistoler og gaffatape beklædt med camouflageveste. 

De to mænd havde kun været kammerater i ganske kort tid. De mødte nemlig hinanden online gennem et netværk af mennesker, som alle var optagede af at sende hjælp i alle afskygninger til Ukraine.

Mikael Schiermer kørte selv sine første 20 veste til fronten i Ukraine sammen med andet hjælpeudstyr.

Flere måneder væk fra hjemlandet begyndte at skabe afsavn hos nogle af de ukrainske flygtninge, der begyndte at drømme sig tilbage til hjemlandet. Her skulle de enten begrave familiemedlemmer, redde personlige ejendele ud fra bombede huse eller få passet fornyet i hjemlandet.

I midten af juni blev en bus med 52 ukrainere sendt afsted fra Haderslev mod Ukraine, mens 200 blev skrevet på venteliste til en billet hjem. Frivillige fra foreningen "Hjælp Ukrainere i Haderslev" havde måneder tilbage hjulpet ukrainere fra det krigsramte land til Danmark, men de valgte også at hjælpe ukrainere tilbage igen.

En af dem, der tog bussen hjem til Ukraine, var Olena Lazarets og hendes søn, der dog ikke havde planer om permanent tilbagevenden til hjemlandet.

- Jeg følger mig mere tryg i Danmark, sagde hun.

En anden, der i juni vendte tilbage til Ukraine, var esbjergensiske virksomhedsejer Thomas Sillesen. 

Hans virksomhed og lejlighed ligger i byen Odessa, som han hurtigt måtte forlade, da krigen brød ud. Selvom krigen for et halvt år siden absolut ikke var slut, oplevede Thomas Sillesen et andet Ukraine, end det han fire måneder forinden forlod. Han var én af de første udlændinge, der vendte tilbage.

Der var noget mere stille end sædvanligt. Restauranter og barer havde åbent indtil klokken 21, og der var mørklægningspåbud i hele byen fra klokken 23. 

Men når man taler med Thomas Sillesen i februar 2023 om turen tilbage i juni 2022, husker han særligt én oplevelse.

- Ved den bygning, hvor jeg bor, står der en vagt. Vi plejede bare at sige hej, for vi kunne dårligt kommunikere, for han talte russisk, og jeg taler ukrainsk. Men da jeg kom tilbage i juni, gik han mod mig, og så fik jeg et stort kram. Det virkede som om, han tænkte, at det måtte betyde bedre tider, når en udlænding kom tilbage, fortæller han.

Mens syd- og sønderjyder sendte hjælp til ukrainerne, viste mange også deres modstand mod Rusland.

Lego valgte i juli at opsige sin kontrakt med driftsselskabet bag samtlige 81 butikker i Rusland som konsekvens af Ruslands invasion.

Også den sønderjyske virksomhed Danfoss indgik i juli en aftale om salg af sine russiske og hviderussiske forretninger.

Også andre store både nationale og internationale brands som Nike, Cisco, Apple, Ford, Dell Technologies, Arla, Mærsk, Carlsberg og Exxon Mobil blandt andre valgte at indstille aktiviteter i landet.

Men én sønderjysk virksomhed kom alvorligt i vælten. Skokoncernen ECCO fortsatte med at drive forretning i Rusland og skruede ligefrem op for markedsføringen i Rusland.

Pludselig var der gået et halvt år med krig i Ukraine. Noget som flere kommuner valgte at markere på forskellig vis.

I Kolding, Haderslev og Vejle Kommuner blev skulpturer og andre kunstværker tildækket med sandsække.

Årsagen havde dobbeltbetydning. For mens den 24. august markerede halvårsdagen for den russiske invasion, var det også dagen for Ukraines 31-års uafhængighed fra Sovjetunionen.

I Ukraine blev en lang række historiske monumenter nemlig dækket til med sandsække for at sikre kulturarven mod at blive ødelagt i forbindelse med bombardementer over de større byer i Ukraine.

I august kom tal for, hvor mange ukrainere der var kommet i job i Danmark efter flugten.

I TV SYDs dækningområde havde 852 ukrainere dengang fået job, mens det tal var 4.290 på landsplan.

Og her overgik den sønderjyske kommune Tønder 96 andre kommuner i landet og blev kun overgået af den fynske kommune Ærø. 

I Tønder Kommune var 54 procent af de arbejdsdygtige ukrainere kommet i arbejde. Kommunens arbejdsløse ukrainere var blandt andet med til jobdating-arrangementer.

Syd- og Sønderjylland tog godt imod ukrainske flygtninge og hjalp dem i job og til at få en god hverdag i et nyt land.

Men krigen satte sine spor på den danske økonomi. Elpriserne steg, benzinen blev dyr og bonen i supermarkedet blev noget dyrere end tidligere.

Som straf for Ruslands invasion valgte Vesten og EU at indføre en række sanktioner, og som modsvar skruede Rusland ned for forsyningen af gas til Europa, hvor det er et vigtigt brændsel i elproduktionen.

Pludselig skulle man holde øje med vindforhold for at spare mest på strømmen og kæmpe om træpiller og brænde, som var blevet enormt dyrt. Og da flere tankstationer åbnede med slagtilbud på benzin til 9,99 kroner, skabte det enorme køer.

De seneste par år har coronapandemien været et vigtigt emner for de danske politikere, men ved Folketingets åbning i oktober 2022 fyldte krigen i Ukraine en stor del af Statsministerens tale. 

Talen bevidnede om, hvor stor en del Danmark har taget i krigen.

- Putins krig i Ukraine er grusom. Ufattelig. Og utilgivelig (...). Vi sendte et klart signal til vores allierede. Og vi hjælper vedholdende Ukraine, sagde Mette Frederiksen (S) i talen tirsdag den 4. oktober 2022.

1. november var danskerne i stemmeboksen for at sætte deres kryds ved folketingsvalget. Ét af de emner, der fyldte meget i den syd- og sønderjyske politik, var ikke nyt; grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland. Noget de fleste Syd- og Sønderjyder ønsker afskaffet på grund af massive køer og lang rejsetid.

Men fra 12. november blev grænsekontrollen forlænget med et halvt år. Et af argumenterne i justitsminister Mattias Tesfaye's (S) brev til EU-kommissionen var Ruslands invasion af Ukraine.

Sæsonen skiftede i december til vinter, og det betød dalende temperaturer. I Ukraine kom den sibirisk kulde snigende, og med manglende strøm og varme flere steder i landet handlede det pludselig om overlevelse.

I Fredericia forsøgte far og datter Jurij og Anna Gabedov at hjælpe frysende ukrainere. De samlede penge ind til små bærbare brændeovne, der skulle hjælpe soldaterne ved fronten med at holde varmen.

Dorthe og Hans Peter Søeberg havde i december fået en nødgenerator i overskud fra deres mosteri på Elkærholm lidt uden for Vester Nebel. Den valgte de at sende til byen Sumy i det østlige Ukraine, hvor den skulle give strøm til et hospital i byen.

- Vi skal have stoppet Rusland. Hvis vi kan bidrage på den her måde, så gør vi det, sagde Dorthe Søeberg.

Også erhvervsmand Poul Henrik Jensen fra Vejen sørgede for generatorer til Ukraine, da en mand i Vorbasse donerede 16 brugte generatorer. Poul Henrik Jensen har boet 22 år i Ukraine, men da krigen brød ud, flyttede han hjem til Vejen med sin ukrainske kone.

- Der gik kun fem minutter, efter vi havde været på TV, så var den første i røret, der havde en generator. Nu har vi foreløbig været ude og hente 23 generatorer, fortæller Poul Henrik Jensen.

Hjælpen til varme i Ukraine fortsatte i januar i år, hvor den sibiriske kulde fortsat havde tag i landet med temperaturer ned til -15 grader.

Derfor sendte Hotel Fredericia 48 dyner og puder til Ukraine for at hjælpe med at holde varmen.

Hotellet skulle først udskifte dyner og puderne til sommer, men situationen i Ukraine fik hotellet til at fremskynde den proces, efter organisationen Rotary henvendte sig for at spørge, om der var noget i overskud.

- Der er masser af sjæle derovre, som har det hårdt og fryser. De mangler decideret noget varme, så den smule bidrag vi kan yde her, er vi glade for, sagde direktør for Hotel Fredericia, Einar Kring.

Og så blev det februar. 24. februar markerer 365 dage med krig, men også 365 dage med velvillighed og hjælp fra Syd- og Sønderjylland.

Rusland lægger angiveligt op til en ny offensiv for at markere etårsdagen, men Ukraine holder skansen i landet.

Få uger inde i invasionen var det russiskkontrollerede område vokset til omkring 161.000 kvadratkilometer, svarende til mere end en fjerdedel af Ukraines samlede territorium.

Derefter formåede ukrainerne at slå de russiske styrker tilbage i det nordlige Ukraine, og Rusland har siden sommeren koncentreret sin offensiv i den østlige og sydlige del af landet.

I november anslog tænketanken Institute for the Study of War, at Ukraine havde befriet et samlet areal på cirka 74.000 kvadratkilometer fra de russiske styrker siden invasionens begyndelse.

Syd- og Sønderjyderne har gjort, hvad de kunne. De har bedt, hjulpet, frygtet og følt, og måske det har givet en lille smule styrke.

Fra esbjergensiske Thomas Sillesen, der er tilbage i Odessa på fuld tid, lyder det nu meget simpelt:

- Jeg er sikker på, at vi vinder.