Historien om perlen: Ribe var et perlemekka

Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mennesker har brugt perler som udsmykning gennem flere tusinde år. I 700-årene blev Ribe centrum for perleproduktionen i Norden.

Året er lige omkring 700.

Ribe grundlægges som den ældste by i Skandinavien, og sammen med byens grundlæggelse skyder små værksteder op rundt omkring i byen.

I de værksteder sidder håndværkere, der fremstiller raffinerede glasperler i høj kvalitet.

Det er det eneste sted i Danmark, hvor man for alvor producerer perler.

Claus Feveile, museumsinspektør, Sydvestjyske Museer

Det er det eneste sted i Danmark, hvor man for alvor producerer perler, fortæller Claus Feveile, museumsinspektør, Sydvestjyske Museer.

Med Ribe som det altoverskyggende centrum for perlefremtillingen er et århundrede med perleproduktion i Ribe skudt i gang.

Nu - over 1.300 år senere - afrunder vi TV SYDs programserie Krea Kongen med perler i centrum.  I programmet har vi opfordret folk til at være kreative, og med udgangspunkt i perler bringer vi her historien om lige netop dem, og hvorfor det netop var i Ribe, man var god til at lave perler.

Til det har vi talt med Claus Feveile, der er museumsinspektør og arkæolog ved på Sydvestjyske Museer.

Ribe var perle-mekka

Hvor folk i dag nok mere laver kreative ting med hænderne for at stresse af, så var det for perlemagerne i Ribe snarere "cool business”, mener Claus Feveile.

For i jernalderen - særligt i 700-årene - var Ribe nemlig centrum for fremstillingen af perler.

Det er hamrende dygtige håndværkere, der har fremstillet de her perler. De kan virkelig deres kram.

Claus Feveile, museumsinspektør, Sydvestjyske Museer

Det er hamrende dygtige håndværkere, der har fremstillet de her perler. De kan virkelig deres kram, siger Claus Feveile, museumsinspektør, Sydvestjyske Museer

Her var der dygtige håndværkere, der mestrede kunsten i at forme glas til unikke og smukke perler, der blev brugt til smykker - hovedsageligt halskæder og nogle gange i håret.

Fire eksempler på perler, der er fremstillet i Ribe i perioden 710 til 750. Foto: Sydvestjyske Museer

Moden skiftede hurtigt

Når det er interessant at studere perlerne, så skyldes det ifølge Claus Feveile netop det, at moden igennem 700-årene er skiftet så hurtigt.

- Det, vi godt kan lide ved perlerne, er, at de skifter så hurtigt form, farve og udsmykning op gennem 700-årene. Det gør, at man kan datere dem mere præcist end andre genstande. En lerkrukkes facon og form ændrer sig ikke lige så hurtigt, som perlerne gør, siger Claus Feveile.

Selvom perlerne blev lavet i Ribe, så blev glasset til dem ikke fremstillet her. Det var i stedet plyndret fra romerske rigmandsvillaer og templer i Tyskland omkring Rhinen.

Perler gennem tusinde år

Men historien om perlen kan ikke kun dateres tilbage til 700-årene. Det er en historie, der rækker flere tusinde år tilbage i tiden.

I dag opfatter de fleste nok perler som noget rundt med et hul i midten. Men tilbage i tiden kunne perler også været aflange klumper af forskellige materialer med et hul placeret i enden. Det som man i dag nok nærmere ville kalde et vedhæng.

De første perler, som man gennem arkæologiske fund har kendskab til, er mere end 40.000 år gamle. Der er blandt andet eksempler på, at man gennemborede dyretænder eller kløer fra rovdyr, trak dem på en snor og brugte dem som en kombination af smykke og trofæ

Derudover er der også set eksempler på, at man har boret huller i ravklumper eller stumper af æggeskaller fra strudse.

I Danmark er de ældste perler fra omkring 600 før Kristus og en kombination af dyretænder, kløer og ravperler.

Når man så kommer længere op i tiden, begynder man at bruge materialer som rav, sten og muslingeskaller, og omkring 3.000 til 5.000 år før Kristi fødsel er der tegn på perler med hullet placeret i midten.

I bronzealderen omkring 1.500 til 1.200 år før Kristi fødsel finder man i Danmark de første perler lavet af glas - omend de er sjældne. Perlerne kommer fra Egypten og er blevet handlet til Danmark.

Derefter er der en meget lang periode på over 1.500 år, hvor der tilsyneladende ikke bliver brugt perler i Danmark. Men det skyldes ifølge Claus Feveile ikke, at arkæologerne ikke har fundet dem.

- Hvis man havde brugt dem, havde vi såmænd nok fundet dem. Jeg tror, det er et spørgsmål om mode og stil. Det er ligesom tatoveringer - det er noget, vi gør i perioder, siger Claus Feveile.

Man skal helt frem til år 200 til 300, før man igen finder grave med lange perlekæder af rav og glas. Her er glasperlerne stadig importeret. Til gengæld er perlerne – der hovedsageligt er fundet i kvindegrave - nu helt runde og er ensfarvede.

Sydvestjyske Museer har som et af de eneste museer gjort sin samling tilgængelig på nettet. Den kan findes her: http://sol.sydvestjyskemuseer.dk/

Hos Ribe Vikingecenter er der i denne weekend perlemagertræf, hvor man kan se perler blive lavet. Her bliver sidste udgave af Krea Kongen også sendt fra.

Med perlens historie i baghovedet er det nok ikke tilfældigt, at det lige netop er i Ribe, at perlemagertræffet foregår.

Tema

Krea Kongen

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com