Tidligere hjemløs skal hjælpe i millionprojekt: - Det er et helvede ikke at have et hjem

Tommy Engstrøm har selv prøvet at stå uden tag over hovedet. Nu skal han bidrage til at lave en ny hjemløsestrategi i Kolding Kommune. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tommy Engstrøm var misbruger og hjemløs. Nu skal han komme med inputs til, hvordan man bedst hjælper hjemløse i Kolding Kommune.

Han har et hjem nu, men han har prøvet at stå uden tag over hovedet. 

- Det er et helvede ikke have noget sted at bo. Det er frustrerende, og det er stressende. 

Ordene er Tommy Engstrøms. Han er 56 år, førtidspensionist og tidligere hjemløs.

- Hvis jeg havde penge, så brugte jeg dem på stoffer i stedet for at betale husleje, og når man ikke betaler husleje, så ryger man ud, fortæller han.

Når jeg engang dør, så kommer jeg i himlen, fordi helvede kommer du ikke i to gange

Tommy Engstrøm, tidligere hjemløs

Det er 15 år siden, at han sov i kirker, på sit arbejde eller på må og få hos venner og bekendte. Han har et hjem i Kolding, misbruget er under kontrol, og han får hjælp til at styre økonomien.

- Kommunen administrerer min pension og sørger for, at min husleje bliver betalt, så jeg ved, at jeg har mit hjem, fortæller Tommy Engstrøm, der de to første år i egen bolig også havde en støttekontaktperson. 

- Jeg fik hjælp til møbler, til etablering og sågar også mad. Det var en vældig støtte at have. Bare det at der kom én engang imellem og sagde 'har du ryddet op?', 'skulle du ikke lige tage din opvask og toilettet - hvad med det?'

3,5 millioner kroner til nytænkning 

Foreningen Hjemløsninger har netop modtaget 3,5 millioner kroner til at nytænke og bekæmpe hjemløshed i Kolding Kommune. 

Lige nu bliver antallet af hjemløse i hele landet opgjort i en uge hvert andet år. Men optællingen er kun et øjebliksbillede, og den er svær at målrette hjælpen efter, lyder det fra nogle af dem, der arbejder med udsatte mennesker. 

Louise Marie Pedersen (tv.) har stiftet foreningen Hjemløsninger. Den har modtaget 3,5 millioner kroner til at kortlægge hjemløsheden i Kolding Kommune. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Derfor skal pengene blandt andet gå til at lave en mere løbende optælling.

- Tænk hvis man gjorde det på samme måde på sygehusene og gik ned i uge seks i lige år, og så var det det antal sengepladser, de havde de næste to år. Det tror jeg ikke, de ville stille sig tilfreds med, men det har man gjort på hjemløseområdet, lyder det fra Marianne Petersen, centerleder for bostøtte og væresteder i Kolding Kommune hvor antallet af hjemløse sidste gang blev opgjort til 55.

Hjemløse i Danmark

Ved den seneste hjemløsetælling i februar 2022 blev der talt 5.800 personer på landsplan.

Det er et fald på 10 procent i forhold til 2019.

I alt blev der talt 868 hjemløse i Region Syddanmark i 2022.

Her kan du finde tallene for de enkelte kommuner.

Kilde: Vive

- Der er så mange andre ting, der kan være svært, når man er hjemløs, men det skal ikke være systemet, der er barrieren. Hvis vi ikke ved, hvor mange hjemløse, der er, ved vi heller ikke, hvad deres profiler og behov er, og så har vi ikke nogen chance for at skabe et system, der arbejder med i stedet for imod de her mennesker, tilføjer Louise Marie Pedersen, der er stifter og direktør i Hjemløsinger.

Havner i himlen

Tommy Engstrøm er en del af Kolding Kommunes udsatteråd, der skal være med til at lave en ny hjemløsestrategi. Han påpeger, at der er behov for flere billige boliger, og så skal der fortsat være en fast støtte, når man går fra gade til bolig. 

Tommy Engstrøm på besøg hos Rikke Nielsen, der er næstformand i Kolding Kommunes udsatteråd. De har jævnligt kontakt til byens udsatte borgere og skal være med til at komme med input til, hvad en ny hjemløsestrategi skal indeholde. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Han fik selv hjælp, da han stod uden tag over hovedet, og han får det stadig her 15 år senere. For ham var det altafgørende, og med sine egne erfaringer at trække på, håber han at kunne bidrage til at få andre ud af hjemløshed, for han ønsker ikke for nogen at komme i samme situation. 

- Når jeg engang dør, så kommer jeg i himlen, fordi helvede kommer du ikke i to gange, og det er et helvede ikke have noget sted at bo, siger han.

I dag begynder usædvanlig sag mod 74-årig tiltalt

Sagen kommer til at foregå her i retssal 11 i Retten i Kolding. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Det sker ikke ret ofte, at mennesker med demens bliver tiltalt for alvorlig kriminalitet, men netop sådan en sag begynder i dag i Kolding.

Klokken 9 mandag begynder sagen mod en 74-årig demensramt mand ved Retten i Kolding.

Den 9. december sidste år forvildede han sig ind i en kvindelig medbeboers lejlighed på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.

Skulle vi måske træde et skridt tilbage og overveje, hvordan vi skal håndtere den slags sager?

Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces, Aalborg Universitet

På grund af sin demens havde den 74-årige ifølge familien svært ved at finde rundt. Da han kom ind i den 99-årige kvindes lejlighed, forsøgte hun at få ham ud, men manden gjorde modstand og udøvede ifølge anklageskriftet vold mod hende.

Den 99-årige kvinde fik brud på hoften, skulderen og næsen og blev samme dag opereret. Dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.

Den 74-årige er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge.

Og det er ikke ofte, at domstolene behandler den type sager.

- Det er en usædvanlig sag. Jeg har i hvert fald hverken som anklager, dommer eller forsvarer haft en tilsvarende sag. Det er usædvanligt, at en demensramt mand, der ikke forstår, hvad han har gjort, bliver tiltalt for vold med døden til følge, siger den 74-åriges forsvarer Anja Hedegaard Nielsen.

Giver det mening?

Domstolene har ikke statistikker over antallet af sager, hvor demensramte borgere bliver dømt.

I 2020 var der et tilfælde i Horsens, men flere regioner, retspræsidenter og dommere, som TV SYD har kontaktet, medgiver, at den type sager er sjældne.

Samtidig stiller juraprofessor Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at gennemføre en retssag mod en demensramt mand.

- Skulle vi måske træde et skridt tilbage og overveje, hvordan vi skal håndtere den slags sager? siger hun og påpeger også, at der venter mandens forsvarer en svær opgave.

Birgit Feldtmann, professor i strafferet og straffeproces, Aalborg Universitet Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Normalt vil du som forsvarer have en dialog med din klient og få at vide, hvad der er sket ud fra vedkommendes perspektiv. Noget tyder på, at man ikke kan have den samtale i den her sag, siger hun og peger også på, at man risikerer at gå glip af vigtige nuancer i sagen.

Der er afsat fem dage til sagen og indkaldt 10 vidner. Den ventes afgjort enten den 29. oktober eller 4. november.

Den 74-årige nægtede sig gennem sin forsvarer skyldig i anklagerne, da han blev fremstillet i grundlovsforhør sidste år. Retten har besluttet, at den 74-årige ikke skal være til stede under sagen på grund af hans sygdom.

Ny strategi skal lokke flere turister til alle afkroge af Danmark

Selvom vejret har været meget skiftende denne sommer, så har der være masser af mennesker på Lakolk Strand på Rømø hele sæsonen. Foto: Anne Sofie Lindinger, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Regeringen har afsat 200 millioner kroner til nye turismeindsatser, som blandt andet skal have fokus på at sprede turismen ud geografisk.

Danmark skal tiltrække endnu flere turister, og turismesektoren skal omsætte for mere.

Det er regeringens ambition med en ny turismestrategi, der præsenteres mandag.

Hvis man sikrer, at turismen bliver spredt ud, kan Danmark godt rumme mere turisme

Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Konkret skal omsætningen inden for turisme nå op på 200 milliarder kroner i 2030.

Det fortæller Morten Dahlin (V), der er minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

- Det er en ret ambitiøs målsætning, men dansk turisme er i rivende udvikling, og vi tror sådan set på, at der er et endnu større potentiale i den danske turismesektor, siger han.

Sidste år omsatte dansk turisme for 164 milliarder kroner.

Har vakt stor debat

For at nå målet vil regeringen afsætte 44 millioner til turistorganisationen VisitDanmark.

Pengene skal gå til at styrke international markedsføring uden for højsæsonen.

Derudover afsættes der yderligere samlet 10 millioner kroner i en periode fra 2024 til 2027 til VisitDanmark til en kampagne, der skal øge rejselysten blandt danskere indenfor landets grænser.

Der er ikke nogen i Danmark, der ønsker masseturisme. Vi ønsker en balanceret turisme

Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

Turisme vakte i løbet af foråret og sommeren en del debat i en række europæiske lande og storbyer. Blandt andet i flere spanske byer, hvor tusindvis gik på gaden for at demonstrere mod turisme.

Morten Dahlin afviser, at regeringens nye strategi om at lokke flere turister til Danmark vil skabe lignende problemer.

- Der er ikke nogen i Danmark, der ønsker masseturisme. Vi ønsker en balanceret turisme, som er bæredygtig, siger ministeren.

Det skal ske ved, at turismen spredes ud geografisk, tilføjer han.

Flere arbejdspladser

Derudover er en del af strategien, at 70 procent af overnatningerne i 2030 skal være uden for højsæsonen, som ligger i juli og august.

- Hvis man kun får turister til de samme steder i højsæsonen, skaber man grobund for utilfredshed. Men hvis man sikrer, at turismen bliver spredt ud, kan Danmark godt rumme mere turisme, siger Morten Dahlin.

Det skal også sikre, at regeringen når i mål med en ny målsætning om, at 80 procent af danskerne skal se positivt på turisme.

For at understøtte dette mål yderligere, vil regeringen skabe flere arbejdspladser i turismesektoren.

- Der er ingen tvivl om, at hvis man skaber flere gode, velbetalte arbejdspladser, har det også en betydning for den lokale opbakning til turisme.

- Det handler om at sikre, at flere af fordelene ved turisme går til lokalsamfundet, siger ministeren.

Regeringen har afsat 200 millioner kroner til nye turismeindsatser på finansloven.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com