Se komet over Kolding
En sjælden gæst farer over himlen i disse dage. Se den her.
Kometen C/2023 A3 (Tsuchinshan–Atlas) passerer jorden igen. Sidste gang var for 80.000 år siden, så det er på sin plads at sige hej.
Læs mere om kometen her:
Det gjorde TV SYDs medarbejder Betina Frey Jessen mandag aften klokken 20.00, da hun tog billeder af kometen over Kolding.
Den er den foreløbigt mest lysstærke komet i dette århundrede. Derfor kan den ende med at blive århundredets komet.
For at få øje på den, skal du se mod vest. I efterårsferien vil den være lavt på horisonten, når mørket er faldet på. Derfor skal du have gang i en større kikkert eller teleskop. Det er nemmest at se den omkring klokken 20.00, hvor denne artikels billeder også er taget.
Fra den 20. oktober bliver det nemmere. Der kravler kometen længere op på himlen og kan bedre ses med det blotte øje. Dog er det meget svært at forudsige, hvor klar kometen bliver, da den stadig kan nå at gå i stykker undervejs.
Tip os
Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?
Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk
Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.
Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.
God jagt og husk at sende TV SYD dine pletskud på tvsyd@tvsyd.dk.