Særligt én ting får unge til at droppe uddannelse – men nu skal det stoppe

Foto: Pia Thordsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når studerende dropper ud af videregående uddannelser, siger 43 procent, at ensomhed er en af årsagerne. I Kolding forsøger kommunen at løse problemet.

Godt forsøgt!

Råbene gjalder ud over kunststofbanen på træningsanlægget bag Kolding Stadion.

Det er ikke Kolding IF’s førstedivisionshold, der har gang i bolden, men unge studerende fra Koldings videregående uddannelser. De mødes én gang om ugen for at spille fodbold, når anlægget står tomt.

Det giver både motion og sammenhold, som én af dem konstaterer.

Vi vil gerne forebygge, at unge kommer ud i mistrivsel, eller at de dropper ud af deres studier.

Anette Hvidtfeldt, projektleder, Kolding Kommune

Dét med sammenholdet er ikke bare et biprodukt af træningen. Set fra Kolding Kommunes perspektiv er det nærmest hovedformålet.

Det handler nemlig om at skabe trivsel og forhindre ensomhed og studiestop blandt de studerende i byen.

Dropper ud på grund af ensomhed

Tre ud af ti studerende er truet af mistrivsel. For ti procent af dem er risikoen stor, og 15 procent kan kategoriseres som ensomme.

Det viser en kortlægning af trivsel på universiteterne, som er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for DJØF, studerendes og akademikeres fagforbund.

Foto: Pia Thordsen

En undersøgelse lavet blandt frafaldne studerende af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2018 viste, at 43 procent af de studerende, der forlader deres uddannelse, giver ensomhed som en af årsagerne.

Fællesskab er vejen frem

Det er Kolding Kommune, der har været en af hoveddrivkræfterne bag dannelsen af en folkeoplysende forening – Campus Sport – som tilbyder både trænings- og sociale aktiviteter til studerende på byens videregående uddannelser. (SDU, IBA erhvervsakademi, Designskolen og UC SYD red.)

- Vi vil gerne forebygge, at unge kommer ud i mistrivsel, eller at de dropper ud af deres studier, siger Anette Hvidtfeldt, som er projektleder i Kolding Kommune.

Når man sveder sammen, så skaber det et sammenhold.

Ishaan Arora, studerende, Designskolen, Kolding

Det forsøger kommunen at gøre ved at skabe fællesskaber på tværs af byens fire videregående uddannelsesinstitutioner, fortæller hun:

- Vi har 7- 8.000 studerende på de videregående uddannelser, og for os var det vigtigt, at lave noget, der er lige så – eller næsten lige så – attraktivt for de unge, det det, de kan tilbyde i Århus og København. Noget som gør, at de studerende har lyst til at flytte hertil og føler, de bliver en del af et fællesskab og fastholder deres studie, siger Anette Hvidtfeldt.

Skaber et særligt sammenhold

Idræt er et effektivt middel til at bringe studerende sammen.

På træningsanlægget bag stadion er de studerende i fuld gang med kampen.

- Når man sveder sammen, så skaber det et sammenhold, siger Ishaan Arora, som er i gang med at tage en master på Designskolen.

Foto: Pia Thordsen

Han hjælper med til at holde fodboldholdet kørende med baner, bolde og lignende sammen med Patrik Olsen, som er kandidatstuderende på Designskolen.

Selvom de læser på samme skole, har de to mødt hinanden på fodboldbanen:

- Det er sjovt at spille fodbold, og så synes jeg, det er meget fedt, at det er et lidt mere socialt miljø, vi mødes i. At man kan komme ud og få rørt sig og samtidig får hygget sig med studerende fra de andre skoler og fra ens egen skole, siger Patrik Olsen.

Billig træning

Det koster de cirka 40 studerende, der kommer til fodboldtræningen, 50 kroner i sommerhalvåret og 200 kroner i vinterhalvåret – hvor der skal lys på banen – at spille.

Men der er mange andre tilbud til de studerende: Fitness i en træningscontainer til 100 kroner halvårligt, dans, volleyball, yoga, og basketball. De dyreste aktiviteter koster 200 kroner hvert halve år.

Den eneste, jeg kendte, var min kæreste. Det var svært at få et fællesskab, men fodbolden gør det meget nemmere.

Line Brix, studerende, Syddansk Universitet, Kolding

Pengene går til, at foreningen – som drives af de studerende selv – kan betale for faciliteter som baner, strøm og lignende, fortæller Anette Hvidtfeldt.

Et af de populære tilbud er saunagus, hvor studerende går i duft-induceret sauna sammen.

Og så giver medlemskab til 25 kroner årligt også rabatter på blandt andet kickboxing, padel, og svømmehal.

Foto: Pia Thordsen

Både motion og "det sociale" tæller

De studerende tænker ikke på hverken ensomhed eller mistrivsel mens de sparker bold.

Men fælles for dem er, at de er glade for muligheden for at mødes med andre studerende udenfor skolen:

- Jeg elsker at spille fodbold, så det er grunden til, at jeg kommer herud. Og så selvfølgelig på grund af fællesskabet, siger Lina Brix, som kom til Kolding fra Slesvig for at studere IT Product Design på Syddansk Universitet.

Foto: Pia Thordsen

- Jeg kom under corona, og det var en hård start. Den eneste, jeg kendte, var min kæreste. Det var svært at få et fællesskab, men fodbolden gør det meget nemmere, siger hun.

Har forsøgt foreningslivet

De mange aktiviteter har byens studerende adgang til via Campus Sport, som er en ”aflægger” af de aktiviteter, der blev sat i gang, mens Kolding var visionskommune i projekt Bevæg dig for livet under DGI og Dansk Idrætsforbund, DIF, med støtte fra TrygFonden og Nordea-fonden.

Det kan være svært, hvis man slet ikke kender nogen at skulle træde ind i en forening.

Anette Hvidtfeldt, projektleder, Kolding Kommune

Efter at kommunen ikke længere er del af Bevæg dig for livet, har den selv besluttet at køre projektet videre – men i en ændret form.

- Hvorfor ikke bare sende dem ud i de foreninger, der allerede eksisterer?

- Det har vi også forsøgt, og hvis det havde virket, var det ikke nødvendigt at lave det her. Men det med de studerende kan finde nogen, de kan identificere sig med, det tror vi er altafgørende for, at de har lyst til at træde ind i det. Det kan være svært, hvis man slet ikke kender nogen at skulle træde ind i en forening, hvor de fleste kender hinanden i forvejen, siger Anette Hvidtfeldt.

Politiet undersøger mistænkeligt forhold: - Område afspærret i længere tid

Arkivfoto.
M
Udgivet

På X skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de er til stede og har afspærret et grønt område omkring Damgade i Sønderborg.

Her pågår efterforskningen af et 'mistænkeligt forhold', fremgår det i opslaget, uden nærmere uddybning om, hvad forholdet omhandler.

Dog understreger politiet, at der ingen personer er i fare, men at området vil være afspærret i længere tid.

På ét hospice dør dobbelt så mange patienter, men ekspert ser ikke et problem

A
Udgivet

Samarbejde med Sygehus Lillebælt giver flere patienter mulighed for at blive i eget hjem i længere tid.

Ikke alle patienter dør på hospice. Faktisk blev hver fjerde patient udskrevet på hospicer i Esbjerg og Haderslev i 2023.

Men ikke på Sct. Maria Hospice i Vejle.

Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø.

Hospicechef Lone Jensen

Her var det kun cirka hver tiende patient, som forlod hospicet efter indlæggelse. Det svarer til, at dobbelt så mange afsluttede livet der sammenlignet med de to andre hospicer. Tallene er fra hospicernes egne optegnelser.

TV SYD har fulgt livet på Sct. Maria Hospice, hvor hundredvis af patienter modtager palliativ behandling i sidste fase af deres sygdomsforløb. Det kræver personale af særlig støbning.

Men hvorfor døde flere på Sct. Maria Hospice end på de to andre?

Hospicechef Lone Jensen har en teori.

Lone Jensen har været chef på Sct. Maria Hospice i cirka fem år. Foto: StoryPark Media

Sct. Maria Hospice samarbejder med Sygehus Lillebælts afdeling for åbne indlæggelser. Det er her, årsagen skal findes til den lavere udskrivningsprocent, siger hun.

Patienternes ønske

Samarbejdet begyndte i 2020 og betyder, at patienter modtager palliativ behandling i eget hjem i længere tid, før de kommer på hospice. Derudover er læger og fysioterapeuter tværgående. Det vil sige, at patienterne møder de samme ansigter på sygehus og hospice. Det sikrer en ensartet behandling, som er mindre invasiv på sårbare patienter, som også stresses mindre, da de samme ansigter går igen.

Sct. Maria Hospice samarbejder med afdeling for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt. Her ses patienten Torben (th) på afdelingen. Foto: StoryPark Media

Målsætningen er, at patienterne skal være så længe som muligt i eget hjem, før hospice bliver aktuelt.

En undersøgelse foretaget af Ældre-Sagen i 2018 viser også, at størstedelen ønsker at være i eget hjem. De ønsker en tryg ramme omgivet af nærmeste pårørende.

Dermed er patienterne sent i deres sygdomsforløb, når de flytter ind på Sct. Maria. De er kort sagt tættere på at dø.

- Det er en succeshistorie, at patienterne kan blive hjemme. Så tallene viser, at der er en gevinst med vores samarbejde siger Lone Jensen og fortsætter:

Statistikken:

Helt præcist blev 10,4 procent af patienterne udskrevet på Sct. Maria i 2023 mod 23,7 procent på Hospice Sønderjylland i Haderslev og 25,8 procent på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det viser data fra hospicernes egne optegnelser.

Det svarer til 25 patienter på Sct. Maria. 46 patienter på Hospice Sønderjylland og 50 patienter på Hospice Sydvestjylland.

Sct. Maria Hospice tog i 2023 tog imod 240 patienter. I alt tog de syd- og sønderjyske hospicer imod 627 patienter i 2023. Det er stort set alle sengepladser. Det er overvejende kræftpatienter, som bliver visiteret til ophold på hospice.

Sct. Maria Hospice har også en kortere indlæggelsestid sammenlignet med andre hospicer. I gennemsnit var patienterne på stedet i 17,2 dage. Det er lidt kortere tid end Hospice Sydvestjylland med 21,8 dage og Hospice Sønderjylland med 22,1 dage.

- At vores indlæggelsestid er kort handler ikke om, at patienterne venter lang tid hjemme, før de kommer hos os.

Lone Jensens teori bakkes op af oversygeplejerske på afdelingen for åbne indlæggelser på Sygehus Lillebælt Dorthe Dall Kristensen:

- Jeg tror, at Lone har ret i sin teori. Vi er specialister i palliation på vores afdeling og sørger for, at mange patienter kan være i eget hjem, indtil de er så dårlige, at vi taler hospice med dem.

Dorthe Dall Kristensen er oversygeplejerske på A160 på Sygehus Lillebælt, som Sct. Maria Hospice samarbejder med. Foto: StoryPark Media

Selvom Lone Jensen kalder samarbejdet en succes, tager hun også sine forhåndsregler.

- Det er tankevækkende. Jeg taler også om det ved nye ansættelser, da det kan være overvældende, når kistevognene holder i kø, siger hun.

Ekspert kalder forskel "naturlig"

En af landets førende eksperter i palliation er Mogens Grønvold. Han er professor i palliativ indsats på Københavns Universitet og leder af palliativ forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Seks hurtige om palliativ behandling, hospice og Sct. Maria Hospice:

  1. Palliativ behandling fokuserer på at forbedre livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdomme gennem lindring af fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser.

  2. Behandlingen tilbydes ofte til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, KOL og hjertesvigt og kan foregå både i hjemmet, på hospitaler og hospicer.

  3. Et hospice er et sted, hvor mennesker med livstruende sygdomme kan få specialiseret palliativ pleje i en tryg og hjemlig atmosfære.

  4. Hospicer tilbyder støtte til både patienten og de pårørende, med fokus på omsorg, lindring og værdighed i livets sidste fase.

  5. Sct. Maria Hospice er en institution i Vejle, der tilbyder palliativ pleje til alvorligt syge og døende patienter i rolige og hjemlige omgivelser.

  6. Hospice tilbyder også støtte til pårørende og arbejder med tværfaglige teams, herunder læger, sygeplejersker og terapeuter, for at sikre helhedsorienteret pleje.

- Det er fuldstændig naturligt, at der er forskel på udskrivningsprocenter. Man kan overhovedet ikke sige noget meningsfuldt om det, da det handler om, at alle patienter får det, de har brug for, siger han. Og derfor afhænger udskrivningsprocenter af hvilke tilbud, der i øvrigt er.

Han påpeger, at patienter skal have så gode tilbud som muligt, og at gode alternativer til hospice er skønt for patienterne. Tilbuddene tæller udover hospice også palliative teams, åbne indlæggelser, praktiserende læger og kommunens tilbud.

Kristin Enevoldsen er overlæge i palliation på afsnit for åbne indlæggelser ved Vejle Sygehus

- Jo flere der kan være hjemme, jo bedre er det, siger Mogens Grønvold.

Heidi Bergenholtz er lektor ved Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Hun kender ikke til det konkrete samarbejde mellem Sygehus Lillebælt og Sct. Maria Hospice, men hun siger overordnet, at forskning viser, at patienter ønsker at være i eget hjem i deres sidste levetid.

- Palliation handler om at lindre så godt som muligt, der hvor patienterne er. Man vil gerne imødekomme deres ønsker, og tendensen er, at patienter gerne vil være hjemme, siger hun.

Du kan se TV SYDs serie 'Kunsten at leve med døden' på TV SYD PLAY her.

Tema

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com