Regler presser lastbilerne væk fra rastepladser og ind i industrikvarterer

Lastbiler har svært ved at finde parkeringspladser og bliver presset ud i industriområder Video: Mark Bundgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De seneste ti år er der kommet ti procent flere lastbiler på vejene, og det giver trængsel på rastepladserne.

Så ville jeg køre ind i et industrikvarter.

John Fischer, chauffør

Hen på aftenen er der godt fyldt op med lastbiler på rastepladsen Hylkedal Øst ved Kolding. Ifølge Kim Hansen, der driver rastepladsen, kan der være så fyldt, at det er så godt som umuligt for lastbilchaufførerne at finde et sted at parkere, så de kan overholde køre- og hviletidsbestemmelserne.

- Det er sgu svært. I hvert fald skal der være et sted, de kan holde. De her pladser er jo beregnet til køre- og hviletid og ikke andet, og når de skal holde så længe, så skal de jo have et sted, hvor de kan komme ud af lastbilerne, siger Kim Hansen.

Det er ikke kun lidt uden for Kolding, at chaufførerne oplever problemer. Ifølge lastbilchaufførerne, som TV SYD mødte på rastepladsen ved Hylkedal, så er der for få steder, de kan parkere.

- Herfra og op til Aarhus der kan det være svært at finde pladser, for de er altid godt fyldt op, siger Ivar Kobborg, der er chauffør og kommer fra Odense.

Sidste år ændrede regeringen reglerne for lastbilparkering. Derfor må lastbilerne i dag kun holde i 25 timer på rastepladserne langs motorvejene. Derudover blev bødetaksterne sat op i januar, så det koster 2.000 kroner at overtræde parkeringsreglerne og 3.000 kroner at parkere på til- og frakørslerne.

Hvis nu du ikke kunne finde en parkeringsplads på en rasteplads, hvor ville du så køre hen?

- Så ville jeg køre ind i et industrikvarter, siger chaufføren John Fischer.

Presser dem ud i industrikvarterer

Det er ikke en kommunal opgave at sørge for parkeringspladser til chauffører.

Peter Sørensen (S), borgmester, Horsens Kommune

Derfor ser flere lastbilchauffører sig nødsagede til at finde alternative steder at parkere, når de skal have de lovpligtige hvil. For eksempel i Horsens oplever de, at mange lastbilchauffører parkerer i kommunens industrikvarterer.

- Det er ikke en kommunal opgave at sørge for parkeringspladser til chauffører, og den reelle udfordring er, at der mangler parkeringspladser ude på motorvejene. Det er en opgave, som branchen skal være med til at løse. Det gør en lang række virksomheder allerede, men vi skal have de sidste med. Vi skal jo ikke have chaufførerne til at holde i 50-60 timer i industriområdet, det generer jo alle i området, siger Peter Sørensen (S), der er borgmester i Horsens Kommune.

I Horsens har man efter reglerne trådte i kraft ansat to ekstra parkeringskontrollører udelukkende til at kontrollere lastbiler.

- Vi er begyndt at lave systematisk kontrol i vores industrikvarter og andre områder, hvor lastbilerne opholder sig i langt større udstrækning, end man gjorde før, man fik de her regler, siger Peter Sørensen.

Han uddyber, at man udover udgifter til ekstra kontrolarbejde også bruger flere penge på at rydde op efter chaufførerne.

Kender til problemer

Også hos ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, kender man til problemet. Her er forklaringen, at der er kommet mere trafik.

- Helt grundlæggende er der ikke kapacitet nok på rastepladserne. De seneste år har vi udvidet vejnettet, og der er kommet mere trafik på vejene, men antallet af rastepladser er ikke fulgt med den udvikling, siger Jørn-Henrik Carstens, politisk chef.

- Det bliver nødt til at være en fælles løsning. Som jeg ser det, er rastepladser en del infrastrukturen, og transportvirksomhederne betaler jo vejafgifter og så videre, fortsætter han. Han afviser dog, at Brancheorganisationen selv kan løse problemet.

- Vi kan kun gøre opmærksom på udfordringerne, og hvor problemerne er, men vi kan jo ikke gå ind og bygge rastepladser, altså jeg kan simpelthen ikke se modellen, afslutter Jørn-Henrik Carstens.

Hele vejen rundt anerkender man, at der er et problem, og at der mangler parkeringspladser. Blandt chaufførerne oplever de, at der er bedre hjælp at hente, når de kommer længere mod syd.

- I Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland er der så meget politi ude på motorvejen, at man sagtens kan få fat i dem, hvis man ikke kan finde en plads inden for sin køretid. Så fortælle de en, hvor man kan køre hen, og giver lov til det, fortæller John Fischer.

To anholdte er blevet løsladt igen i sag om toårigs død

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

De to personer, der i dag har været i grundlovsforhør i sagen om en toårigs død i Varde er nu blevet løsladt.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 52-årig kvinde og en 28-årig mand fra Varde Kommune, som begge er sigtet for kvalificeret vold med døden til følge.

- Vi fremstillede i dag de to personer i et grundlovsforhør i en meget alvorlig og tragisk sag, hvor et toårigt barn lørdag afgik ved døden som følge af nogle meget alvorlige skader i blandt andet hovedet. Retten har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er en begrundet mistanke mod de fremstillede og har derfor ikke varetægtsfængslet dem. Politiet fortsætter nu den intensive efterforskning for at klarlægge, hvordan den toårige døde. I den forbindelse afventes der flere retsmedicinske oplysninger og øvrig efterforskning, lyder det fra anklager Line Gotfredsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Opdateres...

Narkopåvirket bilist flygtede fra politiet og påkørte to biler

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Politiet jagtede lørdag aften en bilist i en stjålen bil gennem det centrale Horsens. En 26-årig mand har nu fået flere sigtelser.

En af politiets patruljevogne kom fredag på noget af en opgave i Horsens.

Lidt efter klokken 17 kørte betjentene forbi en "mistænkelig" hvid Honda i Amaliegade, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Thomas Kjær.

Betjentene vendte bilen og fulgte efter den hvide Honda.

Kort efter tændte de udrykningssignalerne for at vise, at de ville have bilen til at stoppe. Herfra gik det stærkt.

Den hvide Honda standsede ikke og kørte i stedet videre i det centrale Horsens, hvor den kort efter påkørte en anden hvid personbil i krydset ved Gersdorffsgade og Slotsgade.

Men det sluttede ikke her.

Føreren af den Hvide Honda kørte efter påkørslen videre, indtil han ikke lang tid efter kørte ind i en parkeret grå Peugeot.

Her fik flugten fra politiet en ende.

- Patruljen kører op på siden af hondaen og blokerer den således at personerne ikke kan stikke af, fortæller vagtchef Thomas Kjær.

Der var flere personer i bilen, og føreren - en 26-årig mand - blev anholdt og sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand og for tyveri af den hvide Honda.

Ifølge politiet var der ingen personer, der kom til skade i forbindelse med politijagten og de to påkørsler.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com