Rapport: - Held at fyrværkeriulykke ikke raserede alt i 2 kilometers radius

- Ekspertgruppen er af den opfattelse, at et område i en radius af cirka 2 kilometer i så fald ville have været totalt raseret, lyder det i rapport om fyrværkeriulykken. Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
M
Udgivet

Fyrværkeriulykken i Seest kunne være endt markant værre. Sådan fremgår det i rapporten, der efter ulykken blev udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe. TV SYD kigger tilbage på ulykken, der skete for næsten præcist 20 år siden.

Fyrværkeriulykken i Seest den tredje november 2004 kostede én brandmand livet, skadede tre personer hårdt og beskadigede adskillige huse. Men det kunne sagtens være gået langt værre, fortæller den efterfølgende rapport, udarbejdet af en ekspertgruppe.

Faktisk var det et spørgsmål om rent held og 240 sekunder, at det hele ikke endte værre.

For at sætte ulykkens mulige omfang i perspektiv, tager vi først en tur til Enschede i Holland.

Den 13. maj i år 2000 oplevede de, hvad der tre år senere skulle hænde i forstaden til Kolding. Her gik omkring 140 tons NEM (Netto Eksplosivstof Mængde) i brand på SE Fireworks' depot og forårsagede en eksplosion.

Et område i en radius af cirka 2 kilometer ville i så fald have været totalt raseret

Rapport om fyrværkeriulykken i Seest

Eksplosionen kostede 22 menneskeliv, beskadigede 950 mennesker fysisk og psykisk, mens 200 ejendomme blev udryddet.

På N.P. Johnsens fyrværkerifabrik i Seest rummede lageret i omegnen af 284 tons NEM. Altså dobbelt så meget, som i Enschede.

- Selvom det er dybt tragisk, at én brandmand afgik ved døden i forbindelse med eksplosionen, må det konstateres, at skaderne, såvel personskader som materielle skader, ved ulykken i Seest, var væsentlig mindre end ved ulykken i Enschede, står der i rapporten.

Det nævnes, at indsatsen fra det lokale politi og beredskab havde stor betydning for, at det ikke gik værre til, da man hurtigt fik evakueret 924 personer. Men der er én omstændighed, ren held, der gjorde, at det ikke blev mere fatalt.

240 sekunder

- En anden årsag til, at skaderne ved ulykken i Seest blev væsentlig mindre end tilfældet var ved ulykken i Enschede, skyldes held, skrives der i rapporten.

Omkring to timer efter ulykken startede, fandt store eksplosioner sted. Det gjorde de, heldigvis, med 240-300 sekunders mellemrum, altså 4-5 minutter.

- Havde hele lageret på fabrikken i Seest eksploderet på én gang, ville skaderne have været væsentlig større for så vidt angår personskader og materielle skader, idet ekspertgruppen er af den opfattelse, at et område i en radius af cirka 2 kilometer i så fald ville have været totalt raseret, står der i rapporten.

Rapporten kunne ikke fastlægge, hvordan branden i den første container på fyrværkerifabrikken opstod. Den skriver, at de danske myndigheders handlinger på fyrværkeriområdet efter ulykken i Enschede, svarede til det, som også øvrige europæiske myndigheder iværksatte.

Derfor var afstand mellem større fyrværkerioplag og bebyggelse altså allerede skærpet, som følge af erfaringerne fra Holland.

Tidskrævende lovkrav bremser udbedring af vejskader

Udgivet

I Esbjerg Kommune kan der gå mellem 5 og 8 måneder, før de ødelagte vejstrækninger igen kan vende tilbage til normalen efter den massive mængde regn, der faldt i slutningen af september.

Lovpligtige krav spænder ben for hurtig udbedring af skader på de vej- og stistrækninger i Esbjerg Kommune, som regnen skyllede væk i slutningen af september.

Det skriver Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi sidder ikke på vores hænder, men vi er bare underlagt Tilbudsloven og, som gør at tingene tage tid, fortæller Henning Ravn (V), formand for Plan & Byudviklingsudvalget.

Tilbudsloven regulerer alle offentlige indkøb inden for bygge- og anlægsområdet.

Formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune, Henning Ravn (V), kan godt forstå, at forvirringen er opstået, men understreger samtidig, at reglerne er synlige på skilte, i pjecer og på nettet, så man har rig mulighed for at sætte sig ind i dem. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

- Derfor er der en række procedure for at sikre, at opgaverne bliver løst til den pris, på den bedste måde og af kvalificerede entreprenører, siger Henning Ravn (V), som bliver bakket op af borgmester Jesper Frost (V):

- Vi varetager jo borgernes penge, derfor har vi også en forpligtigelse til at indhente den bedste kvalitet til den billigste pris, siger Jesper Frost (V).

Jesper Frost Rasmussen (Venstre), borgmester i Esbjerg Kommune. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Derfor vurderes det at udbedringen af de ødelagte veje og broer, vil tage mellem 5 og 8 måneder.

- Jeg forstår frustrationerne. Det er nogle trafikerede veje, der har lidt af det store mængde vand, og det skaber nogle gener for trafikanterne, der skal finde alternative veje til at nå frem til deres destination, siger Henning Ravn (V), og fortsætter:

- Men vi kan ikke hekse. Der kan jo være skader, hvor vi kan gøre det hurtigere, for vi har alle en interesse i at få de veje og broer fikset.

Hendes borgerforslag mod nikotinposer har fået tusindvis af underskrifter

Tinna Schutz Larsen frygter, at hendes hund kan komme til at spise nikotinposerne i naturen. Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Tinna Schutz Larsen er træt af at se nikotinposer flyde rundt i naturen. Derfor har hun taget sagen i egen hånd og oprettet et borgerforslag, der skal forbyde nikotinposer.

I Hedensted er gåturene med hunden Koda er blevet færre, da Tinna Schutz Larsen frygter, at hunden bliver tiltrukket og indtager en nikotinpose.

- Jeg giver ikke min hund lov til at gå rundt og snuse rundt i jorden som jeg gjorde førhen, fortæller Tinna Schutz Larsen.

En rapport udarbejdet af DTU Sustain for Miljøstyrelsen vurderer, at 5,3 millioner nikotinposer ender i naturen. Det antal håber hundeejeren kan blive lavere, hvis borgerforslaget bliver gennemført.

- Jeg synes vi har et ansvar som mennesker. Det ville heller ikke være okay, hvis der lå rottegift over det hele, fastslår Tinna Schutz Larsen.

Flere skal benytte beholderens låg

Står det til direktøren for nikotinbranchen, Inger Schroll-Fleischer, er det ikke produktet, men adfærden, hvor man smider affaldet i naturen, der er problemet.

Hunde kan i værste fald dø, hvis de spiser nikotinposer. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Branchen har jo netop taget et ansvar ved at installere en skraldespand i låget, og det synes jeg faktisk i al beskedenhed på branchens vegne er rigtig godt tænkt. Det bør flere benytte sig af, siger Inger Schroll-Fleischer.

Foruden låget på beholderne, så opfordrer direktøren, at nikotinposerne tages i lommen.

Indtil videre har mere end 17.000 underskrevet borgerforslaget, som skal bruge 50.000 underskrifter før det kan overgå til Folketinget. Selvom borgerforslaget mangler omkring 33.000 underskrifter, er Tinna Schutz Larsen glad for dem som støtter.

- Jeg er glad for den opbakning og at nogen lytter og tager det her alvorligt, afslutter Tinna Schutz Larsen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.