Opholdsforbud ophæves
Det er ikke længere forbudt at opholde sig i "Spilloppens" lokaler i Låsbygade i Kolding. Sydøstjyllands Politi ophævede forbuddet mandag den 4. december klokken 8.50.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Der er tale om lokalerne "Spilloppen" i Låsbygade 38 i Kolding.
Adressen kan ikke længere sættes i forbindelse med konflikten mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet, derfor ophæver politiet forbuddet.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer til ophævelsen.