Opholdsforbud forlænges igen
I lokalerne "Spilloppen" i Låsbygade 38 i Kolding har det været forbudt at opholde sig siden den 22. september. Det forbud forlænges nu til den 30. november klokken 18.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Opholdsforbuddet har været forlænget tre gange siden den 22. september og er senest blevet forlænget den 2. november.
Grunden til forbuddet er at forebygge en udvikling i bande- og rockermiljøet og sørge for, at borgerne i området føler sig trygge.
Forlængelsen sker på baggrund af, at konflikten mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet stadig er i gang og kan eskalere. Ifølge politiet har den ene af grupperingerne tilholdssted på adressen.
En overtrædelse af forbuddet kan give fængselstraf i op til to år.
Forbuddet mod at opholde sig på en adresse i Låsbygade i Kolding forlænges til den 30. november. https://t.co/ldk82UyYj5 pic.twitter.com/5IaP4xNvvd
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) November 16, 2023