Og hjemme venter mor og far - hurra, hurra, hurra
Kasper Asgreens sejr på 18. etape i Tour de France i går glædede mange danske cykelhjerter. I Kolding bankede to forældrehjerter særligt hårdt.
Man skal nok prøve det for at forstå det, altså det at sidde foran skærmen og se ens søn knokle afsted i spidsen for snesevis af andre superatleter, der kun drømmer om at slå ham. Men det var, hvad Henriette og Michael Asgreen oplevede torsdag under 18. etape af Tour de France.
- Vi sad klistrede til skærmen. Selvfølgelig troede vi på det, men afstanden til feltet var så lille, de kom jo aldrig mere end ét minut og 40 sekunder foran, fortæller Kasper Asgreens mor, Henriette.
- Men det er jo nok, hvad man kan forvente efter tre ugers cykelløb, hvor alle er trætte, fortæller mor Henriette som en anden cykelkommentator.
Familien har da også måttet lære noget om cykling, efter at sønnike som 14-årig valgte den to-hjulede frem for den firbenede transportform.
- Vi er oprindeligt hestefolk, men da Kasper begyndte at cykle, fattede vi også interesse for det, fortæller Henriette Asgreen.
Indtil han var 14, red Kasper dressur på en dertil indrettet pony. Men på et tidspunkt skulle han skifte til et større nummer i hest, og det var der, det gik galt, eller godt om man vil.
- Vi havde egentlig kik på en hest, men kunne ikke rigtigt blive enige med ejeren om prisen. Og mens det stod på, lå Kasper på sofaen og så Tour de France i fjernsynet. Efter nogle dage sagde han, at vi skulle vente med hesten og købe en cykel i stedet for. Og sådan en cykel var noget billigere end hesten, fortæller Henriette Asgreen med et grin.
Tre dage efter kørte han et løb i Kolding Bicycle Clubs regi, hvor han blev nummer tre ud af ni, og så var den cykel kørt.
De to stolte forældre har ikke haft mulighed for at følge sønnen fra første parket i år, men tager i Billund Lufthavn på mandag, hvor han lander sidst på formiddagen.