Natasja vejede mere end 200 kilo efter tvillingesøsters død

Natasja Strømsborg begyndte at tabe sig i 2020. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da Natasja Strømsborg fra Kolding i 2016 mistede sin tvillingesøster Melanie begyndte hun at spise mere og bevæge sig mindre. Hendes overvægt kunne koste hende i livet.

En onsdag aften i juni 2020 sad den dengang 29-årige Natasja Strømsborg i sit køkken. Hun sad og lavede aftensmad. Hendes vægt gjorde hende ude af stand til at lave maden stående. Hun vejede mere end 200 kilo.

Læger kaldte hendes krop en 'tikkende bombe', som i værste fald kunne koste hende livet. 

Hendes krop var totalt forladt for energi. Men under madlavningen gik absurditeten, om at hun sad og lavede mad, op for hende. Samme aften tog hun et valg, som reddede hendes liv. 

Tragedien rammer

Natasja Strømsborg er i dag 31 år og bor i et toetagers rækkehus i Rødding med sin forlovede Johan Øster.

Det meste af livet kæmpede hun med vægten. Men en tragedie i familien endte med at gøre problemet værre. 

I 2016 mistede hun sin tvillingesøster, Melanie, som 24-årig. Hun døde af en pludselig blodprop. 

Efter søsterens død havde Natasja brug for ro. Hun fik lov at færdiggøre sin HF på Kolding HF & VUC med fjernundervisning.

Natasja Strømsborg begyndte at tabe sig i 2020. Foto: Privatfoto

Det var ikke godt for hende. I otte måneder forlod hun ikke sit hjem. Mens hun sad derhjemme, begyndte hendes trang til mad at stige. Hun boede i Kolding, hvor hun fik leveret fastfood til døren. Natasja fandt altid en grund til at spise.

- Jeg spiste altid med mine følelser. Hvis jeg var glad, ked af det, nervøs eller spændt, så skulle der spises, siger hun.

Alle dage lå hun i sengen og spiste. Da hun senere flyttede til rækkehuset i Rødding, brugte hun de fleste timer på førstesalen, fordi toilettet var dér. Hun beskrev trappen som sin 'fjende'. Mængderne af mad kombineret med flere års inaktivitet endte med en vægt på mere end 200 kilo.

Nu var det nok  

Hun var godt klar over, at noget var galt. Flere gange prøvede hun at tabe sig gennem diverse kure. Alle gange uden effekt. Hendes håb for et bedre liv smuldrede.

Natasja og hendes forlovede, Johan, købte spisebordsstole med brede sæder og uden armlæn. Ellers kunne Natasja ikke sidde på dem.

Det var ydmygende for hende at gå til familiefødselsdage, hvis stolene var uden armlæn. 

Natasja Strømsborg fik nok.

Natasja Strømsborg er uddannet socialrådgiver, men arbejder i øjeblikket som flexchauffør. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Håbet om et vægttab hang i en tyndere tråd, for hver dag der gik. Hendes fem år yngre bror, Mads, havde selv været gennem et stort vægttab. Han havde tabt 100 kilo. Paradoksalt skete det efter søsterens død, hvor Natasjas vægt gik den anden vej. Han holdt derfor håbet om et vægttab for Natasja i live.

- Jeg ville gerne nå at blive 30, og det ville jeg ikke, hvis jeg ikke gjorde noget, siger hun. 

Tilbage i køkkenet onsdag aften i juni, hvor hun sad og lavede mad, var det nok. Hun havde brug for hjælp.

Hjælpen kom online 

For det var vigtigt med hjælp udefra. Hun fortæller, at personerne tæt på hende var bange for at 'sparke til hende, når hun lå ned'.

Hun tjekkede udbuddet for 'online coaches' på Instagram. Kemien var essentiel for hende for at at kunne nå målet. Valget faldt på den tidligere realitystjerne Gustav Salinas. Han driver i dag et online fitnessforum, hvor han hjælper kvinders fysiske og psykiske helbred.

- Jeg havde brug for support udefra. En der kunne stille krav til mig.

Natasja Strømsborg sammen med Gustav Salinas hos frisøren Esha Khamo i august sidste år. Foto: Privatfoto

Efter en introsamtale var hun ikke i tvivl om, at han var den rigtige.

Siden starten havde Natasja og Gustav daglig kontakt. I begyndelsen holdt Natasja igen med kommunikationen, men Gustav pressede på. Han hjalp hende med træningsprogrammer og kostplaner.

Natasja Strømsborgs kostplan bestod af fem måltider. Hun kunne spise, hvad hun ville, da mængden af mad var det vigtige at skrue ned på. Det gav Natasja en følelse af, at hun ikke manglede noget.

Grundet hendes vægt var træningsprogrammet skånsomt. Øvelserne kunne laves på en stol.

- Fysisk var det sindssygt svært, men mentalt var det ikke. Jeg havde besluttet mig for, at det var det, der skulle ske. 

Mentaliteten hjalp. Hun begyndte at tabe sig. I løbet af tre uger tabte hun de første seks kilo.

Natasja Strømsborg sammen med sin bror Mads i sommeren 2021. Broren gennemgik et vægttab i 2016 på 100 kilo. Han er i dag uddannet personlig træner.

Øvelserne blev mere avancerede. Trappen blev en ven, som hjalp hende i kampen om at blive lettere.

- Jeg fik noget at gå op i i stedet for at lægge puslespil og se serier, siger hun.

Kiloene raslede af, men selvom hun tabte sig, så turde hun ikke at tage i fitnesscenteret. Det var angstprovokerende, men efter 60 kilo var det tid. Hun træner i dag tre gange om ugen.

Udover vægten blev psyken også forstærket. 

Den kom på prøve i 2021, hvor hun mistede sin far til kræft. Ved søsterens dødsfald lukkede hun sig fra omverdenen og begyndte at overspise. Hun frygtede, det samme ville ske denne gang, men hendes mentalitet var blevet så stærk, at hun trådte frem i stedet for at gemme sig.

Sammen med sin veninde tømte hun alene farens lejlighed.

Næsten i mål

I Natasja Strømsborgs skab hænger stadig noget af hendes gamle tøj. Når hun holder en top i størrelse 60 foran sig, går den ned til fødderne, som var det en kjole.

Natasja vejer i dag 87 kilo. Hun har tabt 120 kilo, men kan stadig ikke kalde sig normalvægtig.

Natasja Strømsborg med sin top i størrelse 60. I dag passer hun en medium. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Vægttabet har resulteret i 10 kilo løs hud på kroppen. Hun venter nu på en operation til få skåret huden af.

Efter to år har Natasja Strømsborg det godt i sin 'nye' krop. Alligevel skal hun minde sig selv om, at hun ikke længere er tyk. Når hun ser sig i spejlet, ser hun stadig sit gamle jeg.

- Nogle gange tror jeg stadig, at jeg er en tyk pige, siger hun. 

I dag forsøger hun at hjælpe andre i lokalområdet. Det har hun gjort med en motivationsgruppe på Facebook, 'Sund-Rødding', som i dag tæller 167 medlemmer.

 

Nu klipper tyve ladekablerne over, men gerningsmænd bliver formentlig skuffede

OK's ladestander ved SuperBrugsen i Nordborg er ude af drift, efter at kablerne er blevet klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Firmaer på stribe oplever, at kablerne til deres lynladere bliver klippet over og stjålet i Syd- og Sønderjylland, men værdien af metallet er meget lav.

Elbilister langs den jyske østkyst kan komme til at køre forgæves, når de vil lynoplade bilen. Adskillige steder fra Nordborg på Als til Horsens har gerningsmænd klippet kablerne på ladestanderne.

- Jeg synes, det er noget værre svineri, lyder det fra Søren Bak Petersen, da TV SYD fanger ham foran Netto i Horsens, hvor han netop har ladet sin Tesla op.

Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve

Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever

Her har kablerne til ladestanderen tidligere været kappet over, men mens der er kommet nye på her, hænger blot stumperne tilbage foran Bygma Als i Guderup.

- Vi havde en kunde, der ville lade, og så kom han ind og sagde, 'nå, I har også fået klippet kablerne', fortæller butikschef Michael Petersen.

- Det er jo en mega træls situation, og det er ærgerligt for vores kunder, for det er jo dem, vi lever af, fortsætter han.

Norlys' ladestander ved Bankagerskolen i Horsens nåede aldrig at komme i brug, før kablerne blev klippet. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ved Super Brugsen kort derfra har OK's ladestander fået et bånd om sig for at markere, at den er ude af drift. Her dingler også blot et par sorte kabelrester ud fra boksen.

Det samme er tilfældet ved 365 i Nordborg, og OK's kommunikationschef Rasmus Boserup fortæller, at de udover de nævnte steder har oplevet kabeltyverier i Augustenborg, Gråsten, Ragsbøl, Vonsild og Horsens.

Hos energiselskabet E.on har de haft ni tilfælde af overklippede kabler ved Provstlund ved Horsens allerede inden, standerne overhovedet åbnede, skriver kommunikationschef Vibeke Agerdal Kristiansen i en mail til TV SYD.

Søren Bak Petersen fik ladet sin Tesla op ved Netto i Horsens, men her har kablerne også tidligere været klippet over. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Norlys oplyser, at de har anmeldt en håndfuld kappede kabler - også i Horsens. To andre steder i Horsens er det gået ud over standere fra Evbox, og hos Clever har de haft tre tilfælde i Horsens og et i Nordborg.

- Kabeltyveri er heldigvis ikke noget, vi oplever ofte, men det er stadig utroligt frustrerende både for os og for de elbilister, som er vant til at kunne lade ved standerne, siger Torben Niels Pedersen, Installation & Maintenance Manager hos Clever.

Begrænset med kobber

Henry Nielsen bor i Horsens og har netop fået elbil. Han bemærkede de overklippede kabler på Evbox' standere på Spedalsø og Havnen og undrer sig over tyverierne.

- Er det nogen, der ikke kan lide elbiler, eller er der noget indeni, som de går efter? spørger han.

Samme undren har de hos både OK og Clever. For selv om kobber jævnligt bliver stjålet fra blandt andet kirkegårde, byggepladser og kabler ved togskinner, så er mængderne af det røde metal begrænset i ladekablerne, lyder det.

- Ladekablerne indeholder en vis mængde kobber, men det burde ikke være nok til at tiltrække egentlige kobbertyve – dog er det stadig den mest logiske forklaring, siger Torben Niels Pedersen fra Clever.

- Vi har estimeret, at der er for cirka 200 kroner kobber i kablerne, men kablet alene har en værdi for os på cirka 2000 euro (ca. 15.000 kroner, red.), fortæller OK's Rasmus Boserup.

Ladestander med klippede kabler på Havnen i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Ladestander med klippede kabler på Spedalsø i Horsens. Foto: Henry Nielsen
Norlys' ladestander med klippede kabler ved Bankagerskolen i Horsens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler, Vonsild. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Super Brugsen, Guderup Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Ladestander med klippede kabler ved Bygma Als i Guderup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Sydøstjyllands Politi har ved en søgning på sager, hvori ordet "ladekab" indgår, opgjort, at i alt seks sager er anmeldt fra 1. januar og frem til 16. september i år.

Alle tilfælde er sket i Horsens Kommune, og der er i alle seks tilfælde tale om tyveri fra offentlige ladestandere, oplyser kommunikationsafdelingen.

Det har ikke været muligt at få tal på lignende anmeldelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Kommune frygter, at det bliver sværere at rekruttere efter ny reform

Akutsygeplejerskerne på kontoret inden de skal ud på aftenens opgaver. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Regionerne skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne. Det er man kede af i Sønderborg Kommune, hvor man frygter, at det kan give endnu større rekrutteringsudfordringer i fremtiden.

Der er bekymrede miner i Sønderborg Kommune her i dagene efter at regeringen lancerede den nye sundhedsreform.

Den indeholder 50 forskellige initiativer, som har til hensigt at gøre op med uligheden i det danske sundhedsvæsen. Selvom regeringen ifølge formanden for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen (S), har fat i noget af det rigtige i reformudspillet, så er der særligt en ting, som bekymrer udvalgsformanden.

Regionen skal overtage akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning fra kommunerne.

- Der er ingen tvivl om, at vores akutteam og specialiserede genoptræning er en meget stor dynamo på vores faglige udvikling. Det er centrum for den faglige udvikling vi gøre rigtig meget ud af at skabe. Hvis man tager dem væk, så er vi rigtig bekymrede for, om vi kan blive ved med at rekruttere og følge med de høje faglige krav, som vi stiller til os selv, siger Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune Foto: Christina Hoffmann-Møller

Hos Sønderborg Kommune er man kede af den beslutning fordi, at akutsygeplejen med udvalgsformandens ord "er flettet sammen, arbejder sammen og hænger tæt sammen" med hjemmeplejen.

Den specialiserede genoptræning hænger sammen med den almene genoptræning.

- For os er det en udfordring fordi, det er to funktioner, som vi har løftet i så mange år, så det er dybt kørt ind i hinanden. Så forestillingen om, at man bare lige kan skære ned mellem de to og skille dem ad, det kan vi slet ikke se for os, fortæller udvalgsformanden og fortsætter:

- Det samme er gældende på genoptræningsområdet. Tanken om at man bare kan skære en del af genoptræning fra og lægge den over i en anden sektor, det er for os at se utopi.

Frygter modsat effekt

Didde Lauritzen frygter, at det kan komme til at have den modsatte effekt end det, der egentlig var hensigten - bedre rekruttering og højere faglighed.

Hun fortæller, at man i Sønderborg Kommune har investeret meget for at være et attraktivt sted at søge arbejde, især når man som yderkommune skal "arbejde benhårdt" for at rekruttere til fagområder, hvor der er brug for flere og flere hænder på grund af den voksende gruppe ældre borgere.

Akutsygeplejerskerne i Sønderborg kommer fremover til at høre under Region Syddanmark i stedet for Sønderborg Kommune. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Derfor frygter hun, at det nu bliver sværere at rekruttere folk, fordi man mister akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning. To områder, som hun kalder for dynamoen for den faglige udvikling.

Bekymringen hos Sønderborg Kommune

Akutsygeplejens opgave er at forebygge indlæggelser af borgere gennem behandling i eget hjem.

Men bliver akutsygeplejen taget fra kommunerne, så frygter man i Sønderborg, at det bliver sværere for kommunen at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, fordi de fagligt stærke arbejdsmiljøer forsvinder.

Og manglen på dygtige medarbejdere kan i sidste ende betyde dårligere behandling af borgerne, ifølge Didde Lauritzen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

Ifølge folketingsmedlem og sundhedsordfører Christoffer Melson (V), der er valgt i Vejle Nordkredsen, er der flere årsager til, at man vil flytte opgaven med akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning over til regionerne.

Christoffer Melson, sundhedsordfører for Venstre. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

En af dem er, at dem, der har investeringen i dag ikke også har gevinsten.

- Det vil sige at ved at lave en god indsats i hjemmet i behandlingen af mennesker, som forhindrer dem i at komme på sygehuset, så er det i dag kommunerne, der har omkostningerne, men regionen, der har gevinsten. Derfor peger rigtig mange på - inklusiv den her strukturkommission - at der bliver underinvesteret i det, og derfor ender for mange på sygehusene, siger han.

En kattelem

I det nye reformudspil er der dog en kattelem.

I de nye sundhedsråd, som i dette tilfælde vil inkludere politikere fra de fire sønderjyske kommuner (Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev red.) og Region Syddanmark, kan den enkelte kommune få lov til fortsat at beholde akutsygeplejen og den specialiserede genoptræning.

- Hvis man nu har en kommune med et velfungerende setup, så kan kommunen få lov til at løse den for regionen, fortæller Didde Lauritzen.

Hun frygter dog, at det kan blive svært at lykkes med det projekt, da sundhedsrådene kommer til at have et flertal af medlemmer fra regionerne og at man som kommune kan ende med at blive afvist af regionens flertal.

Til det siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson.

- Der må man jo have tillid til folkestyret og håbe på, at hvis Sønderborg kan stille med en løsning, som er bedre og billigere end det regionen selv ville kunne drive, at man så kan se fornuften i den løsning. Men det er rigtigt at vi har taget et valg om, at ansvaret for, hvem der skal stå på mål for løsningen og at kvaliteten er rigtig vil være de her sundhedsråd, hvor der vil være et flertal af regionsrådsmedlemmer, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Ifølge sundhedsordføreren må regeringen kigge på andre tiltag, så man kan hjælpe kommunerne i forhold til at ansætte den tilstrækkelige arbejdskraft og de rigtige kvalifikationer.

- Der kan man jo have en debat om, hvor meget det betyder, for det er trods alt relativt få akutsygeplejersker kommunerne har ansat i dag i forhold til det samlede antal plejepersonale. Så der kan være forskellige syn på, hvor stort et problem det vil give dem rekrutteringsmæssigt, at der ikke er en akutsygeplejerske, som de fleste hjemmeplejere nok alligevel ikke har så meget kontakt med. Men det må man tage en dialog med kommunerne om, om de kan gøre yderligere for at hjælpe dem med at rekruttere i den situation, siger han.

Hos Sønderborg Kommune vil man nu gå i dialog med Kommunernes Landsforening og finde ud af, hvor de andre kommuner står i denne sag.

- Der er helt sikkert nogle små kommuner, som synes, at det her kan være en god løsning, mens der er flere, som har det som os, siger sundhedsudvalgsformand i Sønderborg Kommune, Didde Lauritzen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

I et skriftligt svar siger hun:

- Jeg er fuldt ud opmærksom på, at der flere steder i landet er mangel på sygeplejersker og andet sundhedspersonale, og derfor er det også vigtigt, at de nye sundhedsråd, hvor der både er repræsentanter for den enkelte region og en række kommuner, får koordineret indsatserne og brugt ressourcerne bedst muligt, så man spiller hinanden stærke og får skabt attraktive arbejdspladser.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com