Madhjælp gav Zøz mulighed for at se sin søn
Hos Kolding Madhjælp har de oplevet en stor stigning i antallet af nye ansigter, der har behov for hjælp til at få lidt ekstra mad på bordet. For Zøz Hummel, der er tidligere hjemløs, betød madhjælpen, at hun kunne få samvær med sin søn.
Det kan være svært, når man lever fra dag til dag og har et liv på gaden, at finde kræfter og penge til at sætte mad på bordet. Det ved Zøz Hummel om nogen. Men med lidt hjælp fra fællesskabet Kolding Madhjælp havde hun mulighed for at fejre jul og andre højtider sammen med sin søn og på den måde få lidt samvær.
- I store perioder i mine unge dage boede jeg på gaden. Jeg levede lidt fra hånden til munden og kunne ikke få hjælp andre steder fra, men jeg var så heldig, at selvom jeg ikke havde fast bopæl, så kunne jeg med hjælp fra Kolding Madhjælp sidde og hygge med min søn og få lidt at spise, fortæller hun.
Det betyder jo, at jeg stadigvæk har et forhold til min søn, da jeg har kunne have det samvær. I forhold til ellers at skulle ringe og sige til sin søn, at han ikke kan komme hjem, og du kan ikke få lov til at se ham, for mor kan i bogstavlig forstand ikke engang give ham et æble at tykke i.
Zøz Hummel, Kolding
I dag går det bedre for Zøz Hummel, og hun har ikke på samme måde brug for hjælp fra fællesskabet, men det er der til gengæld andre der har. Det fortæller Ida Jørgensen, der er formand for Kolding Madhjælp.
- Lige nu har vi 50-60 brugere, der kommer og henter gratis mad hos os hver anden søndag. Det er nogen flere end før corona. Der lå vi på en 30-40 brugere, så det er næsten en fordobling, siger hun.
Kolding Madhjælp er et fællesskab af frivillige, der modtager doneret mad fra private, forretninger, foreninger og supermarkeder, og som Kolding Madhjælp så kan give videre til dem, der har brug for det.
Ingen krav eller spørgsmål
Hos Kolding Madhjælp er der dog ingen krav til dem, der ønsker at få den ekstra hjælp. Knager budgettet lidt, er du studerende, enlig forsøger, studerende eller andet, så kan man lægge vejen forbi Råværket i Kolding, og der bliver ikke stillet spørgsmål til, hvem du er, eller hvorfor du henter mad, fortæller Ida Jørgensen, der er formand for Kolding Madhjælp.
Og netop det med spørgsmålene kan være vigtigt at undlade, da det kan være grænseoverskridende at skulle møde op første gang.
- Kommer man her første gang, så går man lidt og trykker sig, da det er lidt af en overvindelse at skulle spørge om hjælp. Men det finder de hurtigt ud af, at det ikke gør noget. Vi kan alle komme til at havne i en situation, hvor vi har brug for hjælp, siger Ida Jørgensen.
Det kan Zøz Hummel også nikke genkendende til.
- Det kan godt være, at det kan være en smule ydmygende som person at skulle spørge om hjælp, men det gør også så vanvittig meget i den anden ende. Det gør virkelig meget for folk, som får den hjælp, og som har brug for den, siger Zøz Hummel.
Samvær med sin søn
Selvom sønnen er blevet stor, og det er ved at være noget tid siden, at Zøz Hummel har fået hjælp fra Kolding Madhjælp, så husker hun stadigvæk, hvor vigtigt det var for hende at få hjælpen.
- Det betyder jo, at jeg stadigvæk har et forhold til min søn, da jeg har kunne have det samvær. I forhold til ellers at skulle ringe og sige til sin søn, at han ikke kan komme hjem, og du kan ikke få lov til at se ham, for mor kan i bogstavlig forstand ikke engang give ham et æble at tykke i, siger hun og fortsætter:
- Så på den måde har det jo en rigtig stor betydning. Jeg kunne se min søn, for jeg havde rent faktisk noget i køleskabet.
Opfordring til de private
Hos Kolding Madhjælp samarbejder de også med flere forskellige supermarkeder. Blandt andet Rema 1000 og Fakta i Kolding og Dagli’Brugsen i Nr. Nebel. Men ifølge formand Ida Jørgensen kan de sagtens bruge flere, og hun håber, at flere vil tænke over madspil og madgavn, når man på den 29. september har den første officielle madspildsdag i Danmark.
- Vi kan sagtens bruge flere (red. samarbejdspartnere), for vi har jo fået nogle flere brugere, så nu er det med at rende endnu hurtigere for at nå at samle mad nok ind. Men vi håber også, at private vil tænke over det. Lad være med at smide mad ud. Kontakt mig, og så finder vi ud af det, siger Ida Jørgensen.
Også Zøz Hummel håber, at hun nu kan være med til at gøre en forskel for andre. Derfor går hun heller ikke bare forbi, når hun ser en indsamling eller lignende til madstedet.
- Jeg ved, hvor meget det har hjulpet og betydet for mig. Så jeg blinker ikke engang. Om det så er de sidste 25 kroner sidst på måneden, så ryger de bare i den kurv der, for jeg ved, hvor meget det har hjulpet mig, siger hun.
Fakta om madspild:
• I Danmark spildes ca. 700.000 tons fødevarer årligt, der kunne have været spist.
• Spild af fødevarer i danske husholdninger udgør ca. 1/3 af det totale spild af fødevarer i Danmark svarende til knap 250.000 tons årligt.
• I Danmark skyldes ca. 3,8 procent af CO2-udledningen madspild.