Skamlingsbanken ser i øjeblikket ikke helt ud, som den plejer. Fire kunstnere har netop opstillet fire unikke kunstværker i de historiske omgivelser.
Skamlingsbanken har i forvejen mange, vigtige historier at fortælle. Nu har yderligere fire fortællinger fundet vej til den barske natur.
Der er mere specifikt tale om fire kunstværker.
Fire skulpturer der både skal fortælle de besøgende om stedets fortid, og samtidig give dem et indblik i Skamlingsbankens potientielle fremtid.
Fra venstre ses: Helle Dupont, Henrik Fischer, Karen-Maria Dixen, Erik Valter og Mogens Leander på Skamlingsbanken.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
- Vi har været igang i en tre, fire år, så det er en dejlig lettelse, nu at kunne se det endelige værk. Vi har været meget igennem med op- og nedturer, så det er skønt at få det sluttet nu, fortæller Erik Verner fra Bramdrupdam. Han er én af de fire kreative hjerner bag skulpturerne.
Til sammen udgør de unikke installationer kunstværket Opus Potentia, og det er kunstnergruppen Ex Arte, der står bag. Begejstringen er også nem at spore blandt de lokale kunstnere.
Om Skamlingsbanken
På Skamlingsbanken opleves et unikt landskab, formet af gletsjere under sidste istid. Stedet er præget af stejle skråninger, dybe kløfter og fantastiske udsigter over Lillebælt og det jyske landskab.
Siden midten af 1800-tallet har Skamlingsbanken haft en særlig betydning som national talerstol. Her har mænd og kvinder kæmpet for retten til at tale dansk, for kvinders valgret, og for en fredeligere verden. Deres forskellige kampe og fortællinger har manifesteret og tilsammen skabt historien om Skamlingsbanken.
Kilde: Oplev Kolding
- Det er da lidt af en fornem hæder at få adgang til det. Specielt fordi stedet er omgivet af så meget historie. Så det er sådan lidt af et scoop at være med i det her projekt, forklarer kunstneren Mogens Leander, der kommer fra Seest.
- Det er fantastisk at få lov til at udstille her, fordi at vi får lov til at understøtte de kræfter, der udspiller sig her på Skamlingsbanken, bekræfter Helle Dupont sin kunsterkollega.
Nedenfor kan du se de fire kunstnere med deres værker.
Her står Erik Valter foran sit kunstværk. Hver side rummer afslutningen på krige og ufred med vores naboer. Sverige i 1720, England i 1814, Tyskland i 1920 og Norge i 1814.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Henrik Fischer foran sin skulptur. Der kan lægges flere fortolkninger, blandt andet at værket visualiserer mandlig potens.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Her ses Mogens Leander foran sit kunstværk. Installationen tager udgangspunkt i nogle af Skamlingsbankens koryfæer: Grundtvig, Orla Lehmann og Laurids Skau.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Helle Dupont har valgt at hendes værk skal tage udgangspunkt i sameksistens.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
En rejse til fremtiden gennem fortiden
Kunsterne har alle fortolket Skamlingsbanken på fire forskellige måder, men meningen med udstillingen er, at den skal bringe fortiden, nutiden og fremtiden tættere sammen.
Noget som kunsterne har taget til sig.
- Den er faktisk uhyggelig aktuel for mit vedkommende, fortæller Erik Verner, og kigger op på skulpturen med de mange hænder bag sig.
- Fordi den symbolisere det at række ud i stedet for at lange ud. Og man kan jo bare i fjernsynet, hvordan vi har krig og ufred rundt omkring i verden. i Ukraine, Gaza og i Israel. Så den er faktisk rigtig, rigtig aktuel. Mere aktuelt end jeg egentlig havde regnet med, den skulle være.
Kolding Museum håber på mange vil lægge vejen fordi udstillingen det næste års tid.
- Det kan røre noget i folk, og det kan sætte gang i nogle nogle tanker. Samtidig så ser det her værk tilbage i tiden og kigger på alle de historier, der er er her på Skamlingsbanken, siger Karen-Maria Dixen, der kommunikationschef hos Museum Kolding.
Erik Valter fortæller, at hans kunstværk handler om at række ud. Ikke lange ud
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Skulpturerne kan opleves frem til september 2025.
Du kan læse mere om kunstnerne, værkerne og deres betydninger her.
Kolding-milliardær vil forhindre klimakatastrofer med heliumfartøj
AfSimone Kirstine Hansen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Han står bag LifeStraw og et livreddende myggenet. Nu har han kastet en halv milliard efter et nyt projekt, der har vakt NASA's interesse.
To enorme skydedøre i en hvid hangar går til side og tippen af en gigantisk skinnende blank platform kommer til syne.
Langsomt bliver det cirka 65 meter lange fartøj kørt ud i det fri, og kort tid efter sendt op i luften – helt op i stratosfæren.
Der lyder klapsalver og jubelbrøl fra de mange folk i refleksveste, der har fået det hele til at ske.
Ejeren af skibet, Mikkel Vestergaard Frandsen, kaster begejstret hænderne i vejret.
Han er nemlig i gang med at gøre noget, ingen har gjort før ham.
Det hele foregår i den amerikanske by Roswell.
En by, der ikke er meget større end Kolding – hvor Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i.
Sorry, the video player failed to load.(Error Code: 101102)
Video: TV2
Milliardærens vilde drøm
De seneste ti år har han tilbragt en betragtelig del af sin tid i Roswells ørken.
Her har han med sit projekt ’Sceye’ knoklet for at få lavet en såkaldt stratosfærisk platform, der skal bidrage til at løse problemer med alt fra skovbrande og oversvømmelser til overvågning af trafficking og udbredelse af bredbånd.
I programmet ’Milliardærens vilde drøm’ har TV 2 fulgt danskeren og hans arbejde.
I begyndelsen af projektet blev han og sine medarbejdere set på som landsbytosser, men i dag har både Mikkel Vestergaard Frandsen med ’Sceye’ indgået en rammeaftale med den amerikanske luftfartsstation NASA og Geological Survey.
- Det, der driver mig, er, at hvis vi ikke bliver ved, så efterlader vi et vakuum indenfor, hvad man burde kunne for at sikre, at det ikke går helt galt med klimaet, siger han.
- Jeg er en drømmer og en eventyrer. Jeg er ikke nogen dygtig kemiker eller fysiker. Jeg kan finde ud af at arbejde med de rigtige mennesker, der kan hjælpe mig med at komme i mål, siger Mikkel om sine projekter
Foto: Fra TV2
52-årige Mikkel Vestergaard Frandsen har selv smidt omkring en halv milliard kroner i projektet.
Penge han har tjent på en række tidligere opfindelser.
Du kender givet vist ét af dem.
Blå bog: Mikkel Vestergaard Frandsen
Mikkel Vestergaard Frandsen er født i1972 og opvokset i Kolding.
Han startede sin første forretning op som 19-årige i Nigeria.
I 90'erne og 00'erne har Mikkel bygget virksomheder inden for folkesundhed, rent drikkevand og fødevaresikkerhed, der blandt andet har ført til opfindelserne PermaNet og LifeStraw.
I 2014 kastede han sig over ideen om at bygge en stratosfærisk platform, der blev til projektet ’Sceye’.
Han er bosat i San Fransisco med sin hustru Rachel Vestergaard. Sammen har parret sønnen Thor. Mikkel har derudover en voksen datter, der er bosiddende i England.
I 2022 blev han medlem af ’The Explorer's Club’. I dag sidder han i klubbens bestyrelse og blev for nyligt gjort til æresmedlem.
Myggenet og livreddende sugerør
Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i et parcelhuskvarter i Kolding.
I sine unge år drømte han om at blive en gal videnskabsmand, der efter årevis i en mørk kælder opfandt noget helt genialt.
- Det blev jeg så ikke, men jeg tror nok, jeg er blevet en gal forretningsmand i stedet, siger han.
For allerede som 19-årig tog Mikkel Vestergaard Frandsen fra Kolding til Nigeria for at starte sit første forretningseventyr.
Mikkel Vestergaard Frandsens firma opfandt et malariamyggenet, der kunne holde længe uden at skulle dyppes i myggegift løbende.
Foto: Fra TV2
Det var en virksomhed, der importerede lastvogne og lastvognsmotorer.
Det var ikke det, der gjorde ham til milliardær, men det var til gengæld der, hans interesse for Afrika og tredje verdens lande blev vakt.
Så selvom han nogle år senere vendte tilbage til Danmark, gik der ikke længe, før han igen vendte blikket mod Afrika, hvor han stod bag en virksomhed der opfandt; PermaNet.
Et langtidsholdbart myggenet, der indeholder insektgift, der slår malariamyg ihjel.
I dag er der produceret over en milliard PermaNet, og det har reddet mange hundredetusinde menneskeliv – børn i særdeleshed.
I 2008 lancerede Mikkel Vestergaard Frandsen endnu et livreddende produkt. LifeStraw.
Et sugerør, der kan filtrere bakterier, virus og parasitter fra snavset vand.
Det skete på baggrund af et igangværende samarbejde med den tidligere præsident Jimmy Carter omkring udryddelse af sygdommen guinea-orm.
Mikkel Vestergaard Frandsen med den tidligere og nu afdøde præsident Jimmy Carter og hans hustru Rosalynn. Det var i samarbejde med The Carter Foundation. at Mikkel skabte LifeStraw.
Foto: Privatfoto
Den nye opfindelse
Sugerøret er blevet solgt flittigt til friluftsmennesker i USA, men også Danmark og Skandinavien, men i flere tredjeverdenslande fik det en helt anden og vigtig betydning.
Produktet blev nemlig distribueret i millionvis i Asien og Afrika og har bidraget til at nedbringe tilfælde af guineaorm.
Et lifeStraw kan bruges til omkring 1000 liter vand, før det skal udskiftet. Selvom det har stor betydning i 3. verdens lande, har LifeStraw flere gange været det mest sælgende produkt blandt amerikanere hos Amazon.com.
Projekterne er blandt nogle af de projekter, der har gjort Mikkel Vestergaard Frandsen til milliardær, men det har også givet ham en overbevisning om, at ansvaret for kloden og dens befolkning ikke kun skal løftes af staten men også af private. Folk som ham selv.
- Der er hverken konflikt og kontrovers mellem at gøre forretning og gøre godt. Jeg har brugt meget tid på at rende rundt på forretningsskoler og tale om de muligheder, der er for at bruge sit talent til at forbedre miljøet, gennemsnitslevealderen og lignende, siger han.
Og det er netop de to ting Mikkel Vestergaard Frandsen håber at kunne gøre noget ved med sin platform Sceye.
Det er måske ikke lige så håndgribeligt og let forståeligt som et myggenet eller sugerør, men potentialet er stort.
Kan se, hvor lækket sker
Bygget i letvægtsmateriale, proppet med helium og udstyret med solceller og stærkt optisk udstyr flyver Sceye-fartøjet op i stratosfæren, hvor det ligger stille og kan overvåge snart sagt alting.
Det kan for eksempel se i det øjeblik, en skovbrand bryder ud, overvåge storme, jordskælv og metanudslip.
- Vi kan se den specifikke forurener, fordi vi er tættere på en satteliter og kan blive hængende over det samme sted. Vi kan for eksempel se, om metanudslippet kommer fra en pipeline, eller om det er koen, der står og prutter, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.
Det er disse solceller, der har gjort det muligt for Mikkel Vestergaard Frandsens HAPS at kunne holde sig geostationært i stratosfæren i et helt døgn.
Foto: Fra TV2
Ifølge ham kan Sceye også tage det svageste led ud af Paris-aftalen, hvor lande lige nu selv skal rapportere om, hvordan det går med nedskæringen af udledning af drivhusgasser.
’Sceye’ vil ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen kunne overvåge de enkelte lande og se, hvad der faktisk bliver udledt.
- Vi kan lige pludselig se, hvor meget der bliver lækket per fabrik, by og land.
Samtidig vil Sceye også give bredbånd til nogle af de cirka 2,3 milliarder menneske, der i dag ikke har adgang til internet.
- Man kan også betragte den som et telefontårn, der står i stratosfæren og vil kunne gøre det samme som cirka 1000 telefontårne på jorden, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.
En unik placering
Alt dette kan lade sig gøre, fordi det sølvfarvede Sceye-platform, der på fagsprog kaldes en ’HAPS’ (high altitude platform systems), kan ligge i stratosfæren.
Den ligger altså lige mellem satellitter, der bevæger sig i rummet, og fly og droner, der bevæger sig i troposfæren.
En HAPS har den fordel, at den modsat fly og droner kan komme højere op og blive hængende over det samme sted.
Samtidig kan den stå helt stille og komme tættere på med sine kameraer end satellitter, der er i konstant bevægelse og befinder sig i rummet.
Det forklarer astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space – Instituttet for Rumforskning og – teknologi Michael Linden Vørnle.
- HAPS er meget interessante, fordi de udfylder gabet mellem droner og satellitter. De kan befinde sig i stor højde men samtidig stå stille. Så de spiller en hel central rolle i forhold til overvågning og dataindsamling, siger han.
Den danske stats interesse i HAPS
Hos klima- energi- og forsyningsministeriet ser man også med stor interesse på HAPS.
Det fortæller enhedsleder på DMI i center for klimaforskning, Jacob Høyer.
Når man for øjeblikket laver klimaovervågning, over for eksempel Grønland, bruger man i øjeblikket engangsballoner. Når de når op i en højde på 30-40 kilometer eksploderer de dog.
- Det betyder, at udstyret går tabt. Fra et klima- og miljømæssigt synspunkt er det ikke den bedste løsning. Her kunne vi godt bruge noget, der kunne blive oppe i luften.
Med en HAPS’er kunne vi givetvis få vores udstyr tilbage igen. Jeg tror på, at det bliver stort i fremtiden, hvis teknikken kommer til at virke, siger han.
Der findes mange forskellige slags HAPS, men Mikkel Vestergaard Frandsens Sceye, var det første, der lykkedes med at befinde sig geostationært (altså stå stille) i stratosfæren i 24 timer.
Det skete i august 2024, da TV 2 var med og fulgte opsendelsen.
Store spillere viser interesse
Det lykkedes blandt andet, fordi hans HAPS er beklædt med solceller. Det lader således op om dagen og kan derfor blive oppe om natten.
Drømmen for Mikkel Vestergaard Frandsen er, at Sceye kan forblive i stratosfæren i flere år ad gangen og hjælpe med at overvåge og indsamle data.
Kunderne til Sceye kan være alt fra virksomheder, såsom teleselskaber, til stater og lande.
Der er jo også en negativ side til overvågning? Hvordan vil du undgå, at ’Sceye’ ikke kan blive misbrugt i forhold til overvågning, eller at man vil sætte våben på platformene?
- Vi sælger ikke noget hardware. Vi operer det hele selv og sælger kun servicen. Så vi er selv i fuld kontrol over, hvad der kommer på, jeg vil ikke risikere andet, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.
I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.
Foto: Fra TV2
I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.
Sceye-platformens store evne til at løfte udstyr gør, at den vil kunne gøre mange ting på én gang, som for eksempel overvåge både skovbrande og metanudslip og samtidig give bredbånd til det område, den står over.
Blandt andet derfor har to store spillere på markedet nu vist interesse for Sceye.
Det gælder den amerikanske rumfartsorganisation NASA og den geologiske undersøgelsesinstitution Geological Survey, der har indgået en rammeaftale med Sceye om blandt andet overvågning og dataindsamling omkring hav og miljø.
- HAPS er unikke i den forstand, at de har evnen til at løfte det, vi kalder multimissions nyttelaster, hvilket betyder, at der er mange forskellige sensorer oppe i stratosfæren, udtalte Jonathan Stock, direktør for USGS National Innovation Center, i forbindelse med samarbejdet.
Ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen er Sceye klar til kommercialisering inden for det næste år og er allerede i gang med at forhandle kommercielle kontrakter omkring mobilt bredbånd.
Lige nu står 2025 på en række testflyvninger, hvor man skal se på, hvor længe platformen kan holde sig i luften.
Verdensmesterskaberne i herrehåndbold er i fuld gang i Jyske Bank Boxen i Herning. Daniel Bodin fra Kolding er en ud af tre DJ's, der skal være med til at underholde tusindevis af fans.
Når der skal sættes gang i stemningen under en håndboldkamp, er en af nøgleingredienserne musikken.
Og netop det er Daniel Bodin ekspert i. Han er DJ og kender alle tricks for at få glade håndboldfans op af stolene.
- Jeg ser ikke selv meget håndbold under kampene, men jeg kigger rigtig meget ud på publikum for at se, hvad der er stemning for, siger Daniel Bodin.
Daniel Bodin har styret musikken til håndboldslutrunder de sidste ti år.
Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd
I de her dage spiller han en vigtig rolle til verdensmesterskaberne i herrehåndbold, der blandt andet bliver spillet i Jyske Bank Boxen i Herning.
Første gang foran 10.000 fans
Til dagligt styrer Daniel Bodin musikken til KIF Koldings hjemmekampe i Sydbank Arena. Og han er heller ikke helt uerfaren som DJ til en slutrunde, for han har været med de seneste ti år.
I år er det dog første gang nogensinde, at han har spillet foran mere end 10.000 fans. Og stemningen er ingen sammenligning med hjemmebanen i Kolding.
- Folk er meget mere med på beatet og klar på at lave en fest her i Boxen. Når jeg spiller hjemme i KIF Kolding, så skal jeg nogle gange lige kæmpe lidt mere for at få dem med, fordi der er mange kampe på en sæson. Her kommer folk jo langvejs fra for at være tæt på landsholdet, siger han og fortæller, at han også spillede til åbningskampen den 14. januar, hvor Danmark mødte Algeriet.
Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd
- Det var en kæmpe oplevelse. Der var over 14.000 tilskuere herinde og en fyldt ståtribune, så det var jo stort at få lov til at sørge for den gode stemning.Jeg skulle bare spille en lille smule musik, så klappede folk helt vildt.
Musikalsk frihed
Det er langt fra tilfældigt, hvilke sange der er på den playliste, som Daniel og de to andre DJ's kan vælge ud fra. I år er kunstig intelligens blevet brugt som hjælpemiddel.
- Det meste er lavet på forhånd, og det hele ligger inde i et program, som jeg kan bruge til inspiration. Der er rigtig mange sange, vi skal spille. Sådan noget som introer og indløbsmusik, men ellers bestemmer jeg helt selv, hvad jeg vil spille, siger DJ-'en.
Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd
Ifølge Daniel Bodin behøver man ikke spille kendte sange, men opskriften på at starte en håndboldfest er musik, som fansene kan klappe til.
Og der er især én sang, der får de danske fans i Herning til netop at gøre det.
- Den store klassiker er selvfølgelig Volbeats For Evigt. Jeg har ingen anelse om, hvorfor lige netop den her sang er blevet populær. Den kom i 2019 og blev bare allemandseje. Måske fordi det var nyt og anderledes og folk kunne synge med på den, siger han.
Herunder kan du læse, hvad fansene synes om den musik, som bliver spillet i arenaen i Herning.
Det siger fansene til musikken
Tina Friis Sørensen
Tina Friis Sørensen
- Musikken giver en rigtig god stemning, og det er meget forskelligt, hvad der bliver spillet. Jeg elsker For Evigt og har også været til koncert med Volbeat, siger Tina Friis Sørensen fra Lem.
Christian William Skaaning
Christian William Skaaning
- Jeg kan rigtig godt lide, når de spiller For Evigt. Den får alle til at synge med, og så bliver der en fed stemning, siger Christian William Skaaning, der går på Silkeborg Efterskole.
Ida Drost og Johanne Buggeejersbo
Ida Drost og Johanne Buggeejersbo
- De er ret gode til at sætte musik på, der gejler både spillerne og fansene op, siger Johanne Buggeejersbo, der går på idrætsefterskole i Ikast.
- Jeg elsker For Evigt. Alle i Danmark kender den, og man kan synge den sammen med venner og familie. Det er mega hyggeligt, fortæller hendes veninde Ida Drost fra Esbjerg.
Går ikke ubemærket hen
De danske spillere har travlt med at holde koncentrationen, når de er på håndboldbanen. Alligevel spiller musikken en rolle.
- Når vi er i gang med kampen, tænker jeg ikke meget over det. Men til opvarmningen kan jeg sagtens gå og synge lidt med. Det er meget hyggeligt. Jeg synes også, at DJ'en har meget at sige i forhold til alle tilskuerne, siger Lukas Jørgensen, der til dagligt spiller i den tyske klub SG Flensburg-Handewitt.
- Det kan være med til at gejle dem op, og hvis de er i godt humør, så plejer det at give en god stemning på banen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Selvom landsholdsspilleren ikke har nogle ønsker til valget af musikken, har han en anden bøn til DJ'en.
- Nu har jeg ikke en særlig god stemme. Så bare det er skruet så højt op, at man ikke kan høre mig. Så tror jeg, det er bedst for alle, siger han.
De danske håndboldherrer møder Schweiz i deres anden mellemrundekamp torsdag aften klokken 20.30 i Jyske Bank Boxen i Herning.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.