Play

Konrads kreative frirum skal spares væk trods massiv modstand

6- årige Konrad Bertelsen er især glad for at udfolde sin kreativitet ved at tegne. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Sdr. Bjert ved Kolding kæmper skolebestyrelse, pædagoger, halbestyrelse og forældre alle for at stoppe kommunens planer om at lukke SFO'ens kreative lokaler.

Klokken er blevet 13:30, og skoleklokken ringer. 6-årige Konrad Bertelsen, der går i 1. klasse på Sdr. Bjert Centralskole, skynder sig at pakke sine skoleting sammen og løber ned til lokalet for enden af gangen. 

Tålmodigt stiller han sig i kø ved den ene af de to iPads, der hænger på væggene. Da det bliver hans tur gør han præcis som han plejer - tjekker sig ind i SFO'en og vælger, at han gerne vil i krealokalet. 

- Det er et rigtig dejligt sted at opholde sig. Jeg kan rigtig godt lide at bruge min hjerne ved at sidde og tegne, siger 6-årige Konrad Bertelsen. 

Han går stille og roligt de omkring 25 meter fra SFO-lokalet på skolen og hen til hallen ved siden af. Det er nemlig her, SFO'en har de fleste af sine kvadratmeter.

Det er krealokalet her samt de tilstødende tumlerum, stillerum, teaterrum, køkken og depot, som SFO'en i Sdr. Bjert i fremtiden må undvære, hvis kommunen gennemfører de planlagte besparelser. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

I lokalerne i Bjert-Hallen er der udover krearum også tumlerum til dem, der har brug for at brænde krudt af, og stillerum til dem, der i fred og ro vil læse en bog. Det er desuden indrettet med et lille køkken, hvor der denne eftermiddag bliver lavet vafler til de små.

- Konrad var stille i starten og syntes, det var overvældende at starte på skolen. For ham var krealokalerne et sted, hvor han kunne være sig selv som den kreative og opfindsomme type, han er, siger Konrads mor, Christina Bertelsen.

Konrads mor Christina Bertelsen håber fortsat på, at det nok skal gå op for politikerne, hvor skadeligt det vil være for børnene, hvis de sparer SFO'ens krealokaler væk. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

Men meget tyder på, at Konrad og de 183 andre børn i SFO’en må vinke farvel til de fine rammer i Bjert-Hallen.

- Jeg frygter, at Konrad og de andre børn vil miste et kreativt frirum, hvor de kan få lov til at udtrykke sig på en anden måde end med ord og bevægelse, siger Christina Bertelsen

Kamp om kroner og kvadratmeter

Byrådet i Kolding Kommune er godt i gang med at gennemføre en besparelse, der betyder at lokalerne i hallen skal lukkes. I stedet skal børnene passes på skolens egne arealer.

Det er faglokalerne til blandt andet håndarbejde, billedkunst og sløjd, som kommunen lægger op til i fremtiden skal bruges til SFO. Der er bare det problem, at undervisningen i lokalerne løber til 14:30, mens SFO’en allerede starter 13:30.

Det er faglokaler - som her et håndarbejdslokale - som kommunen mener i fremtiden skal huse SFO'en. Lokalerne er bare først ledige en time efter, at SFO'en åbner. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD
Billedkunstlokalet er ifølge pædagogerne svært at bruge til SFO, da der oftest ligger projekter til tørre, som de ikke bare kan gemme væk, når SFO'en skal til. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD
I Sløjdlokalet er der mange skarpe og farlige genstande, og derfor kræver det ifølge skolebestyrelsen flere pædagoger til at holde øje, hvis det skal være forsvarligt at bruge det til SFO. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

- Det er meget kritisabelt, for vi har ikke de kvadratmeter på skolen til at dække opgaven. De kvadratmeter, som de mener vi skal bruge, de er allerede i brug, så reelt fjerner de bare en masse kvadratmeter, og det vil pædagogisk forringe vores tilbud helt vildt, siger Betina Damgaard Sørensen, der er forkvinde i skolebestyrelsen på Sdr. Bjert Centralskole.

Det er forvaltningen i Kolding Kommune, der har peget på, at man kan spare 300.000 om året ved at opsige lejeaftalen på SFO-lokalerne i Bjert-Hallen.

Forkvinden i skolebestyrelsen på Sdr. Bjert Centralskole, Betina Damgaard Sørensen, mener ikke, at politikerne kan regne med det, som forvaltningen skriver i sin indstilling af spareforslaget. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

I deres indstilling til byrådet skriver forvaltningen blandt andet, at det vil skabe bedre sammenhæng mellem skole og SFO, at de bliver samlet på skolens arealer. 

- Det første jeg tænker er, at de umuligt kan have været herude. Havde de det, så kunne de ikke skrive, som de gør. Vores medarbejdere kan skrive under på, at det på ingen måde styrker samarbejdet at rykke lokalerne, siger Betina Damgaard Sørensen og fortsætter: 

- Så hvordan, de er kommet frem til den her konklusion, det kan vi som skolebestyrelse, som forældre og som område slet ikke se.

Kommunaløkonomien er presset

Modviljen fra lokalsamfundet i Sdr. Bjert har været til at mærke. På kort tid har mere end 600 lokale skrevet under på en underskriftsindsamling mod spareforslaget, ligesom både skolebestyrelsen, halbestyrelsen og forældrene i byen har skrevet ind til byrådet i håb om at få planerne stoppet.

- Det har bestemt en indflydelse på, hvordan jeg føler det, men jeg er nødt til at lægge mig op ad, at vi har et kæmpestort flertal i udvalget, som bakker op om ændringen, og at vi har faglige vurderinger, som siger, at det er i orden at gøre det, forklarer borgmester i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff (Kons.), og fortsætter: 

- I det tilfælde er det ikke en borgmesters opgave at negligere deres beslutninger.

Du siger, at du læner dig op ad det forvaltningen og prognoserne siger. Har forvaltningen og prognoserne altid ret?

- Nej, jeg er nødt til at holde mig til et eller andet. Hvis jeg spurgte 20 forskellige mennesker i Sdr. Bjert, ville jeg få 20 forskellige svar. Derfor er jeg nødt til at holde mig til det, som forvaltningen fortæller mig, som prognoserne viser og ikke mindst, hvad mine politiske kolleger i udvalget beslutter, svarer Knud Erik Langhoff.

Det er virkelig noget, der betyder noget, siger Kolding Kommunes borgmester, efter kommunens regnskab for 2023 er blevet godkendt.

Borgmesteren understreger, at det på ingen måde morer ham at skulle spare på velfærden for de mindste, men kommunen er ifølge borgmesteren så presset på budgettet, at det er nødvendigt at vende hver en krone.

- Det er jo fordi, at der er områder i den kommunale økonomi, der presser rigtig hårdt på. Det er for eksempel det specialiserede socialområde, hvor vi ikke får fuld kompensation fra regering og Folketinget med det ekstra omkostningsniveau, der har været, siger Knud Erik Langhoff og fortsætter: 

- Vi har en forhandling i gang igennem Kommunernes Landsforening (KL), som jeg synes gør et godt stykke arbejde, men de har svært ved at få lydhør hos politikerne på Christiansborg.

Det er langt fra alle, der ligeså tilfredse med indsatsen fra KL. Det gælder blandt andet DF-politikeren Michael Nedersøe, der for nylig foreslog, at Horsens Kommune burde melde sig ud af KL.

Budgetforlig allerede underskrevet

Tilbage i SFO'en i Sdr. Bjert er klokken blevet 15, og Konrads mor er kommet for at hente ham. 

- Det eneste, der er lidt træls ved SFO'en er, at jeg tit skal hjem lige midt i en god leg, fortæller Konrad Bertelsen. 

Ville du blive ked af det, hvis de lukkede den del af SFO'en, der ligger i hallen?

- Jeg ville nok blive lidt ked af det, for jeg synes det er sjovt og rart at være der, svarer Konrad Bertelsen.

Det er ved skærmene her, at børnene i SFO'en i Sdr. Bjert selv kan tjekke sig ind og ud, ligesom de her kan vælge, om de vil i krealokalerne for at tegne, på legepladsen for at brænde krudt af eller noget helt tredje. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Selvom det stadig er tidligt i budgetforhandlingerne, har et flertal i byrådet i Kolding allerede underskrevet et forlig, og dermed lader besparelsen til at stå ved magt.

Og samtidig med at kommunen sparer krealokalerne i SFO’en i Sdr. Bjert væk, har de også valgt at hæve den pris, som forældre i kommunen betaler for at få deres børn passet efter skole. En kombination der kan få Christina Bertelsen til at genoverveje, hvorvidt Konrad skal fortsætte i SFO. 

-  Hvis tilbuddet bliver så dårligt, at det ikke længere giver mening, så kan det komme op til genovervejelse, siger Christina Bertelsen og fortsætter:

- Men jeg tror ikke, det kommer så vidt. Jeg tror på, at det dygtige personale nok skal få det bedste ud af det. Og ellers er der jo før truffet beslutninger, som efterfølgende er blevet lavet om, så vi må håbe, at det går den vej. 

Kassem mister 26.000 kroner på ny lov: - Ikke alle bør straffes

Selvom Kassem Rachid er førtidspensionist, så har det nye tolkeforbud store konsekvenser for ham. Foto: Privatfoto
Udgivet

tvSyd har gennem de seneste uger afdækket den nye regel om tolkeforbud ved køreprøver. En lov, som både kørekortselever og kørelærere har erklæret sig uenige i - nu stemmer tolkene i.

Omtrent 26.000 kroner.

Så meget tjente Kassem Rachid på at være tolk sidste år. Og selvom det måske ikke lyder som en indtægt, der batter, så har den stor betydning for ham.

Han er nemlig førtidspensionist, og de ekstra par tusinde kroner om måneden er med til at give ham et større økonomisk råderum.

Men det er slut nu, for regeringen har netop indført et tolkeforbud til køreprøver.

- Jeg mister en forholdsvis stor del af min indtægt på grund af den nye lovgivning. Jeg overlever uden, men det er noget, jeg allerede nu kan mærke på min økonomi. Derfor har jeg allerede søgt andre tolkejobs.

Kassem Rachid har primært tolket for kørekortselever, men tolker indimellem også for politiet i forbindelse med afhøringer og retssager.

Så meget tjener en førtidspensionist:

En enlig på førtidspension får 253.236 kroner årligt eller 21.103 kroner månedligt før skat.

En førtidspensionist, der er gift eller har en samlever, får 215.256 kroner årligt eller 17.938 kroner månedligt før skat.

Kilde: Ældre Sagen

Skyldes snyd til køreprøverne

Den 1. januar trådte nye kørekortsregler i kraft. En lovgivning på flere punkter, men hvor særligt ét har skabt røre i de syd- og sønderjyske kommuner.

Nemlig tolkeforbuddet.

Et forbud der, ifølge færdselsstyrelsen og transportministeriet, er blevet indført på baggrund af snyd med tolke til køreprøverne. Men omfanget af snyd er ikke blevet kortlagt, og det vides derfor ikke, hvor stort problemet reelt er.

- Jeg køber den ikke. Jeg kan ikke udelukke, at der har været snyd, men jeg tror ikke, at det er den primære grund til lovgivningens indførelse, fortæller Kassem Rachid og fortsætter:

- Jeg tror tværtimod, at lovgivningen er indført, fordi der er en grundlæggende mistillid til tolkene i Danmark. Det synes jeg er enormt ærgerligt – bare fordi der er et par enkelte tilfælde af snyd, synes jeg ikke, at alle bør straffes, fortæller Kassem Rachid og understreger, at tilfældene af snyd i hans optik er så få, at det drejer sig om ét procent ud af hundrede tolke.

Spørger man Philip Thinggaard, der er formand for Tolkesamfundet, så stiller han ikke spørgsmålstegn til spørgsmålet om snyd, men snarere til, hvordan man vil forhindre den.

- I princippet synes jeg, at lovforslaget giver mening, for det forhindrer jo snyd. Til gengæld forhindrer det også bare alle dem, der ikke snyder, i at tage deres kørekort med tolk. Det synes jeg er ærgerligt, når omfanget af snyd ovenikøbet ikke er kortlagt, lyder det fra ham.

Manglende autorisation

Ifølge Philip Thinggaard kunne den snyd, der har ført til tolkeforbuddet, have været mere eller mindre undgået.

- Vi, som tolke, har intet certificeringsregister i Danmark, og så længe at alle mennesker i princippet kan kalde sig for tolk, så vil man stå i de her situationer igen og igen. Om det drejer sig om den sproglige eller menneskelige kvalitet - eller noget helt tredje, siger han og tilføjer:

- Inden lovgivningen trådte i kraft, mener jeg, at man burde have startet med at kortlægge omfanget af snyd. Uanset omfanget tror jeg, at det kunne være forhindret, hvis man havde sikret kvaliteten af tolkene fra start.

- Det er en forkert beslutning

Kassem Rachid mener, at beslutningen i sin helhed er helt forkert. Ikke udelukkende fordi han nu står uden en del af sin indtægt, men også fordi han mener, at det selvmodsigende.

- Jeg synes, det er en forkert beslutning. Alle er enige om, at det danske sprog er nøglen til det danske samfund, men samtidig er alle også enige om, at den bedste måde at integrere sig, er ved at arbejde – og det kræver ofte kørekort og bil.

Men synes du ikke, at det er rimeligt nok, at det er blevet et krav at kunne dansk eller som minimum engelsk for at få et kørekort i Danmark?

- Nej, det synes jeg ikke. Det første man som immigrant får at vide, når man kommer til Danmark er, at man skal gå ud og finde et arbejde. Og får man mulighed for at arbejde, skal man tage det – også selvom man endnu ikke kan dansk, fortæller Kassem Rachid.

- For mig er det en primitiv tankegang, der har ført til den her lovgivning. Har færdselsstyrelsen og regeringen ikke tænkt over, hvordan samfundet fungerer? I Folketinget snakker de hele tiden integration i arbejdsmarkedet og rigtig mange arbejdspladser i dag kræver bare et kørekort.

Jørgen fik glasskår i munden - Nu kommer han med en opfordring til lastbilchauffører

Foto: TV 2 ØSTJYLLAND
Af Marcus Parsberg Overbye
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Is fra en lastbil splintrede Jørgen Mikkelsens bils forrude, da han kørte på motorvejen.

Turen hjem fra arbejdet i Aarhus tog fredag en uventet drejning for Jørgen Mikkelsen.

På motorvej E45 midt i vejarbejdet nær afkørslen til Horsens Syd fik han pludselig øje på noget fra oven.

- Så siger det alvorligt bang, siger Jørgen Mikkelsen til TV2 Østjylland her nogle dage derpå.

Det var to store stykker is, der pludselig fløj af taget på en lastbil, der kørte parallelt med ham i højre spor. Jørgen Mikkelsen kørte selv i overhalingsbanen.

- Jeg nåede at tænke tusinde tanker. Jeg var jo i choktilstand, siger han.

Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted

Morten Lindbo, pressechef, Danske Vognmænd

Glasskår i munden

Hans forrude splintrede i mange tusinde stykker, hvoraf mange af splinterne havnede i fører- og passagersædet.

- Jeg fik glasskår i munden. Ruden splintrer jo i rigtig mange stumper, og det var ud over det hele, siger Jørgen Mikkelsen.

Glasskår fra bilruden lå rundt ved fører- og passagersæde. Foto: Privatfoto Foto: TV 2 ØSTJYLLAND

Han drejede ud i nødsporet, hvor han fik samlet sine tanker. Ingen andre holdt ind.

Det eneste, der nu fyldte for Jørgen Mikkelsen, var, at han skulle væk fra vejarbejdets snævre kørebaner, og han fik derfor trillet bilen op på en parkeringsplads ved én af motorvejens afkørsler.

Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød

Jørgen Mikkelsen, Løsning

Gik til tasterne

Da nerverne fra fredagens hændelse havde lagt sig om lørdagen, gik Jørgen Mikkelsen til tasterne på det sociale medie LinkedIn, hvor han beskriver forløbet på E45.

- Jeg ville lave et pænt opråb, hvor jeg ikke klandrer nogen eller hænger nogen ud, for at gøre opmærksom på området, forklarer Jørgen Mikkelsen.

Han nåede ikke at bemærke nogen detaljer fra lastbilen, hvorfra isen kom flyvende, og opslaget er derfor henvendt generelt til vognmændene på de danske veje.

Jørgen Mikkelsens bil var noget medtaget oven på ulykken. Foto: Privatfoto Foto: TV 2 ØSTJYLLAND

Opråbet har fået i underkanten af 3000 reaktioner og hundredvis af kommentarer fra nær og fjern af folk, som overvejende udviser sympati for Jørgen Mikkelsen, der håber, at opfordringen kan være med til at gøre en forskel.

- Det vil være fedt, hvis der kom fokus på det. Også for den stakkels chauffør, der ikke fik fjernet isen, inden han tog afsted, siger Jørgen Mikkelsen.

Kunne du have gjort noget anderledes, når du nu nåede at registrere, at der kom is flyvende?

- Jeg ved jo ikke, hvad der ville ske, hvis jeg havde klodset bremserne i. Det er svært at vide. Jeg frygter, at det kunne have resulteret i et harmonikasammenstød, siger Jørgen Mikkelsen.

Chauffører på glat is

Selvom der findes mange løsninger til at fjerne isen, er det ikke altid ligetil for chaufførerne, som skal bringe varer fra det ene sted til det andet.

Sådan lyder det fra Morten Lindbo, der er pressechef i brancheorganisationen Danske Vognmænd.

- Det er chaufføren, som har det endelige ansvar for, at der ikke er is på traileren, når de kører afsted, siger han.

- Når det er sagt, så er der forskel på, om chaufføren er hjemme hos vognmanden eller ude, når personen henter sit gods. For der er ikke snebroer over det hele, siger Morten Lindbo.

Hvad er en snebro?

  • En snebro er en platform, hvorfra det er muligt at skrabe is og sne fra taget et stort køretøj uden risiko fra at glide eller falde ned fra højde.

  • Der er i dag 43 snebroer rundt om i Danmark. Syv af dem er til at finde i Østjylland.

Kilde: snebroer.dk.

Der findes altså ingen fast procedure for, hvordan man som chauffør eller vognmand skal fjerne isen fra toppen af traileren, lyder det.

Det er dog chaufførens ansvar, at køretøjet er i forsvarlig stand. Det gælder også, hvis der kan falde sne og is ned fra bilen.

Falder der is og sne fra taget af traileren, så det får konsekvenser for andre, vil straffen oftest være en bøde på mellem 1000 og 3000 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet, fremgår det af retsinformation.dk.

Jørgen Mikkelsen fortæller til TV2 Østjylland, at han også siden ulykken har været vidne til en lastbil, som tabte is fra taget af sin trailer. Det skete, da han sammen med en Falck-medarbejder mandag skulle køre sin bil på værksted.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com