Konrads kreative frirum skal spares væk trods massiv modstand

Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Sdr. Bjert ved Kolding kæmper skolebestyrelse, pædagoger, halbestyrelse og forældre alle for at stoppe kommunens planer om at lukke SFO'ens kreative lokaler.

Klokken er blevet 13:30, og skoleklokken ringer. 6-årige Konrad Bertelsen, der går i 1. klasse på Sdr. Bjert Centralskole, skynder sig at pakke sine skoleting sammen og løber ned til lokalet for enden af gangen. 

Tålmodigt stiller han sig i kø ved den ene af de to iPads, der hænger på væggene. Da det bliver hans tur gør han præcis som han plejer - tjekker sig ind i SFO'en og vælger, at han gerne vil i krealokalet. 

- Det er et rigtig dejligt sted at opholde sig. Jeg kan rigtig godt lide at bruge min hjerne ved at sidde og tegne, siger 6-årige Konrad Bertelsen. 

Han går stille og roligt de omkring 25 meter fra SFO-lokalet på skolen og hen til hallen ved siden af. Det er nemlig her, SFO'en har de fleste af sine kvadratmeter.

Det er krealokalet her samt de tilstødende tumlerum, stillerum, teaterrum, køkken og depot, som SFO'en i Sdr. Bjert i fremtiden må undvære, hvis kommunen gennemfører de planlagte besparelser. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

I lokalerne i Bjert-Hallen er der udover krearum også tumlerum til dem, der har brug for at brænde krudt af, og stillerum til dem, der i fred og ro vil læse en bog. Det er desuden indrettet med et lille køkken, hvor der denne eftermiddag bliver lavet vafler til de små.

- Konrad var stille i starten og syntes, det var overvældende at starte på skolen. For ham var krealokalerne et sted, hvor han kunne være sig selv som den kreative og opfindsomme type, han er, siger Konrads mor, Christina Bertelsen.

Konrads mor Christina Bertelsen håber fortsat på, at det nok skal gå op for politikerne, hvor skadeligt det vil være for børnene, hvis de sparer SFO'ens krealokaler væk. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

Men meget tyder på, at Konrad og de 183 andre børn i SFO’en må vinke farvel til de fine rammer i Bjert-Hallen.

- Jeg frygter, at Konrad og de andre børn vil miste et kreativt frirum, hvor de kan få lov til at udtrykke sig på en anden måde end med ord og bevægelse, siger Christina Bertelsen

Kamp om kroner og kvadratmeter

Byrådet i Kolding Kommune er godt i gang med at gennemføre en besparelse, der betyder at lokalerne i hallen skal lukkes. I stedet skal børnene passes på skolens egne arealer.

Det er faglokalerne til blandt andet håndarbejde, billedkunst og sløjd, som kommunen lægger op til i fremtiden skal bruges til SFO. Der er bare det problem, at undervisningen i lokalerne løber til 14:30, mens SFO’en allerede starter 13:30.

Det er faglokaler - som her et håndarbejdslokale - som kommunen mener i fremtiden skal huse SFO'en. Lokalerne er bare først ledige en time efter, at SFO'en åbner. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD
/3

- Det er meget kritisabelt, for vi har ikke de kvadratmeter på skolen til at dække opgaven. De kvadratmeter, som de mener vi skal bruge, de er allerede i brug, så reelt fjerner de bare en masse kvadratmeter, og det vil pædagogisk forringe vores tilbud helt vildt, siger Betina Damgaard Sørensen, der er forkvinde i skolebestyrelsen på Sdr. Bjert Centralskole.

Det er forvaltningen i Kolding Kommune, der har peget på, at man kan spare 300.000 om året ved at opsige lejeaftalen på SFO-lokalerne i Bjert-Hallen.

Forkvinden i skolebestyrelsen på Sdr. Bjert Centralskole, Betina Damgaard Sørensen, mener ikke, at politikerne kan regne med det, som forvaltningen skriver i sin indstilling af spareforslaget. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

I deres indstilling til byrådet skriver forvaltningen blandt andet, at det vil skabe bedre sammenhæng mellem skole og SFO, at de bliver samlet på skolens arealer. 

- Det første jeg tænker er, at de umuligt kan have været herude. Havde de det, så kunne de ikke skrive, som de gør. Vores medarbejdere kan skrive under på, at det på ingen måde styrker samarbejdet at rykke lokalerne, siger Betina Damgaard Sørensen og fortsætter: 

- Så hvordan, de er kommet frem til den her konklusion, det kan vi som skolebestyrelse, som forældre og som område slet ikke se.

Kommunaløkonomien er presset

Modviljen fra lokalsamfundet i Sdr. Bjert har været til at mærke. På kort tid har mere end 600 lokale skrevet under på en underskriftsindsamling mod spareforslaget, ligesom både skolebestyrelsen, halbestyrelsen og forældrene i byen har skrevet ind til byrådet i håb om at få planerne stoppet.

- Det har bestemt en indflydelse på, hvordan jeg føler det, men jeg er nødt til at lægge mig op ad, at vi har et kæmpestort flertal i udvalget, som bakker op om ændringen, og at vi har faglige vurderinger, som siger, at det er i orden at gøre det, forklarer borgmester i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff (Kons.), og fortsætter: 

- I det tilfælde er det ikke en borgmesters opgave at negligere deres beslutninger.

Du siger, at du læner dig op ad det forvaltningen og prognoserne siger. Har forvaltningen og prognoserne altid ret?

- Nej, jeg er nødt til at holde mig til et eller andet. Hvis jeg spurgte 20 forskellige mennesker i Sdr. Bjert, ville jeg få 20 forskellige svar. Derfor er jeg nødt til at holde mig til det, som forvaltningen fortæller mig, som prognoserne viser og ikke mindst, hvad mine politiske kolleger i udvalget beslutter, svarer Knud Erik Langhoff.

Det er virkelig noget, der betyder noget, siger Kolding Kommunes borgmester, efter kommunens regnskab for 2023 er blevet godkendt.

Borgmesteren understreger, at det på ingen måde morer ham at skulle spare på velfærden for de mindste, men kommunen er ifølge borgmesteren så presset på budgettet, at det er nødvendigt at vende hver en krone.

- Det er jo fordi, at der er områder i den kommunale økonomi, der presser rigtig hårdt på. Det er for eksempel det specialiserede socialområde, hvor vi ikke får fuld kompensation fra regering og Folketinget med det ekstra omkostningsniveau, der har været, siger Knud Erik Langhoff og fortsætter: 

- Vi har en forhandling i gang igennem Kommunernes Landsforening (KL), som jeg synes gør et godt stykke arbejde, men de har svært ved at få lydhør hos politikerne på Christiansborg.

Det er langt fra alle, der ligeså tilfredse med indsatsen fra KL. Det gælder blandt andet DF-politikeren Michael Nedersøe, der for nylig foreslog, at Horsens Kommune burde melde sig ud af KL.

Budgetforlig allerede underskrevet

Tilbage i SFO'en i Sdr. Bjert er klokken blevet 15, og Konrads mor er kommet for at hente ham. 

- Det eneste, der er lidt træls ved SFO'en er, at jeg tit skal hjem lige midt i en god leg, fortæller Konrad Bertelsen. 

Ville du blive ked af det, hvis de lukkede den del af SFO'en, der ligger i hallen?

- Jeg ville nok blive lidt ked af det, for jeg synes det er sjovt og rart at være der, svarer Konrad Bertelsen.

Det er ved skærmene her, at børnene i SFO'en i Sdr. Bjert selv kan tjekke sig ind og ud, ligesom de her kan vælge, om de vil i krealokalerne for at tegne, på legepladsen for at brænde krudt af eller noget helt tredje. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Selvom det stadig er tidligt i budgetforhandlingerne, har et flertal i byrådet i Kolding allerede underskrevet et forlig, og dermed lader besparelsen til at stå ved magt.

Og samtidig med at kommunen sparer krealokalerne i SFO’en i Sdr. Bjert væk, har de også valgt at hæve den pris, som forældre i kommunen betaler for at få deres børn passet efter skole. En kombination der kan få Christina Bertelsen til at genoverveje, hvorvidt Konrad skal fortsætte i SFO. 

-  Hvis tilbuddet bliver så dårligt, at det ikke længere giver mening, så kan det komme op til genovervejelse, siger Christina Bertelsen og fortsætter:

- Men jeg tror ikke, det kommer så vidt. Jeg tror på, at det dygtige personale nok skal få det bedste ud af det. Og ellers er der jo før truffet beslutninger, som efterfølgende er blevet lavet om, så vi må håbe, at det går den vej. 

Voldsom front ramte Syddanmark - nu er kraftigt blæsevejr gået i land

Udgivet

En sjældent kraftig front bevægede sig lørdag henover Danmark og gav skybrud i Sønderjylland - det afløses lige nu af kraftigt blæsevejr fra vest. TV SYD takker alle, der har delt billeder og videoer med redaktionen.

Kommuner vil opleve drastisk fald i unge, viser nye tal

Af Søren Schmidt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Fanø er en af de kommuner, der står til at miste flest unge i fremtiden, og det ærgrer borgmesteren.

Der vil være færre unge mennesker i de danske yderkommuner i fremtiden.

Antallet af unge i alderen 16 til 19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 procent frem mod 2045.

Det viser en analyse lavet af SMVdanmark, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Mens yderkommunerne bliver hårdt ramt, ser det anderledes ud for kommunerne omkring de store byer, Aarhus og København. Her ses nemlig en tilgang af unge i aldersgruppen.

Det er særligt kommuner som Fanø, Skive og Lolland, der ser ud til at blive ramt hårdt af udviklingen, hvor førstnævnte står til en tilbagegang på hele 33,8 procent, mens de to øvrige står til henholdsvis 30,1 og 27,6 procent.

Fremgang ved de store byer

Silkeborg er omvendt den eneste kommune, der ser ud til at få en fremgang på mere end 20 procent. Helt præcis 20,3 procent.

Generelt ser det godt ud i de midt- og østjyske kommuner, heriblandt Horsens med 17,5 procent og Aarhus med 10,4 procent fremgang.

I hovedstadsområdet er det Høje Taastrup, der kan se frem til den største fremgang på 17,1 procent, mens Brøndby og Rødovre begge viser en fremgang på over 14 procent.

Det er dog ikke alle forstadskommunerne til København, der står til en fremgang. Både Gentofte og Frederiksberg viser nemlig en tilbagegang på hele 18 procent.

Frygter lukkede uddannelser og mindre arbejdskraft

SMVdanmark er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de har fået lavet analysen, fordi de frygter, hvordan faldet i antallet af unge mennesker vil påvirke det lokale erhvervsliv.

Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan

Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark

Det fortæller Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark.

- Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan for, hvordan man skal håndtere, at der lige pludselig er 25-30 procent færre unge i kommunen, lyder det.

Det handler især om, at de erhvervsdrivende er afhængige af, at der er nogle levedygtige lokalmiljøer og uddannelser.

Som udviklingen er nu, vil der opstå en geografisk skævhed i forhold til, hvor arbejdspladserne er placeret, og hvor de unge mennesker søger hen, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Unge mennesker er altid rejst til de større byer for at uddanne sig, så hvad er det, der har ændret sig?

- Det, der har ændret sig, er i virkeligheden danskernes fertilitet. Når vi kigger ud i krystalkuglen nu, kan vi med stor sandsynlighed forudsige, hvor mange unge der kommer til at være. Fordi de unge, der skal starte på uddannelserne om 15-16 år, de er født, siger han.

Udenlandske studerende kan hjælpe

Svaret på, hvordan udviklingen skal vendes, er dog ikke helt enkelt. Der er nemlig flere perspektiver i det, fortæller Kasper Munk Rasmussen.

- Dels handler det om at få mere ud af de unge, der allerede er der. At sørge for, at der er færre, der falder ud og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Men det handler også om international arbejdskraft, siger han.

Et af forslagene fra SMVdanmark er, at man lokalt samler en række jobopslag og laver et fælles "jobfremstød" i udlandet, så man på den måde kan lokke udenlandsk arbejdskraft til yderkommunerne.

Det kan nemlig være svært som selvstændig erhvervsdrivende med en mindre virksomhed at finde den nødvendige arbejdskraft i udlandet, lyder det.

Det handler ikke blot om international arbejdskraft, men også om at få de internationale studerende til at vælge Danmark.

- Der er et kæmpe potentiale – især på erhvervsuddannelserne, hvor man ikke har tradition for det – men også i forhold til at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse. Her halter det rigtig meget, siger Kasper Munk Rasmussen.

Det kunne man eksempelvis gøre ved at udbyde flere uddannelser på engelsk i områder, hvor de lokale unge ikke kan opfylde behovet for arbejdskraft.

Moderaterne vil ændre kørselsfradrag

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne, og han har selv haft problemstillingen tæt inde på livet, da han har en fortid som borgmester i Tønder Kommune.

Dengang kunne han hvert år i august se en stor andel af de unge fra hver årgang forsvinde til de store byer for at studere.

- Vi skal gøre det mere attraktivt at blive boende blandt andet ved, at man kan tage en uddannelse i nærheden, og måske også ved at tænke i uddannelsesmiljøer i de halvstore byer, siger han.

Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne

Moderaterne har også et konkret forslag, som ikke handler om at flytte uddannelser til yderkommunerne, men at få de unge til at blive boende og pendle til uddannelserne i de større byer.

- Man kunne for eksempel ligestille det at have et arbejde med det at være studerende, når det gælder kørselsfradrag, siger Henrik Frandsen.

Hvis du kører fra Tønder til Kolding for at arbejde, så får du fuldt kørselsfradrag. Men gør du det samme for at studere, så er der intet fradrag.

Derudover fremhæver ordføreren muligheden for at udbyde uddannelser på engelsk, ligesom SMVdanmark foreslår, men også på eksempelvis tysk.

- Rigtig mange udenlandske studerende synes jo, det er meget attraktivt at læse i Danmark. Dels har vi uddannelser på meget højt niveau, men vi har også det lille ord på to bogstaver: SU. Det kan trække dem til, men det gælder om at få dem til at blive boende, når de er færdige, siger han.

Lokal borgmester træt af føring

Ser man på landkortet over den procentuelle udvikling, så ligger Fanø helt i bund. Det er her, udviklingen ser absolut værst ud.

Det ærgrer borgmester på Fanø, Frank Jensen (R), som dog understreger, at der er tale om beregninger langt ud i fremtiden, og at små udsving påvirker tallene meget et sted som Fanø, der kun har 3400 borgere.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045.

- Men når det er sagt, så er det jo en udvikling, vi godt har set komme. Vi er selvfølgelig kede af, at vi fører den konkurrence i negativ forstand. Det er vi trætte af, og vi er godt klar over, at det er et af de vigtigste fokusområder for Fanø Kommune i de næste mange år, siger Frank Jensen.

I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045. Det ærgrer øens borgmester. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Det hele kan ændre sig, hvis blot syv-otte familier netto vælger at flytte til Fanø i løbet af årene, fortæller han. Og det er netop tilflyttere, man satser på.

- På Fanø har det altid været sådan, at de unge flytter væk. Det har de gjort i hundredvis af år, fordi de gerne vil bo i storbyer, have en uddannelse og opleve noget andet. Så det er sådan set sundt nok, at de flytter væk. Vi vil bare rigtig gerne have dem til at komme tilbage igen, siger Frank Jensen.

Ingen nye uddannelser til øen

På Fanø arbejder man derfor ud fra teorien om, at hvis beboerne har haft et godt børne- og ungdomsliv, så er de også mere tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de selv skal have børn.

Derfor fremhæver borgmesteren, at Fanø ifølge ham har en af landets bedste skoler. Derudover har man sidste år fået et ungehus, som de unge selv har indrettet, og de har lige holdt deres første "ungefestival" kun for unge, fortæller han.

Selvom uddannelser kan gøre en stor forskel, så er det ikke noget, Fanø satser på at få mere af.

- Det er lidt ude af vores hænder. For godt 15 år siden lukkede den daværende regering øens største arbejdsplads, som var en uddannelse for sømænd.

Siden har man ikke fået nogen nye uddannelser til øen, selvom man forsøgte forrige år.

- Det er svært for os at få store uddannelser hertil. De bliver typisk lagt i de store byer, siger Frank Jensen.

I stedet vil man føre kampagner på sociale medier med videoer om, hvor godt livet kan være for unge på øen, og at man kan komme til fastlandet med færgen på kort tid, hvorfor det er muligt at pendle til uddannelser og jobs i andre byer.

- Og så er vi den tryggeste kommune i Danmark – 96 procent føler sig enten ”trygge” eller ”meget trygge”. Det er den højeste andel i landet, så de historier skal vi have fortalt, fortæller borgmesteren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com