Kollapset altan: Danske Udlejere vil ikke have øget kontrol

Mogens Broe-Andersen fra Danske Udlejere mener ikke, der er grundlag for at lave lovmæssige tiltag, når politiets tekniske undersøgelser ikke har vist noget konkret endnu. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I weekenden styrtede en altan i Kolding ned, og fem unge kom til skade. Episoden får ikke Danske Udlejere til at ønske øget kontrol.

Lejeloven siger, at når man som udlejer lejer en ejendom ud, har man pligt til at sørge for, at ejendommen er i god og forsvarlig stand. Det gælder trappeopgange, tagsten, brandsikring af døre, og det gælder altaner.

Det er altså en selvfølge, at udlejer skal renovere og sikre sin ejendom, mener Mogens Broe-Andersen, der er næstformand hos Danske Udlejere, som repræsenterer mellem 4.000 og 5.000 private udlejere.

- Forpligtelsen ligger der jo for såvel altaner som for alle mulige andre dele af en ejendom. Og det tilsyn, man som udlejer er forpligtet til at gøre, det skal man selvfølgelig gøre, siger Mogens Broe-Andersen.

Ikke grundlag for lovmæssige tiltag

Mogens Broe-Andersen er ikke enig med Karina Lorentzen (SF), som gerne ser, at der indføres tilsyn med altaners tilstand.

- Man kan sagtens sende nogen ud for at kontrollere, om trappetrinene er møre, om der er skimmelsvamp i kælderen, eller om tagstenene sidder løse, men det er jo en selvfølge, at man som udlejer skal sørge for, at den slags ting er i orden, siger Mogens Broe-Andersen.

Han pointerer, at det ikke er muligt at udtale sig om, hvorvidt den kollapsede altan i Kolding er et udtryk for manglende vedligehold. Det vil man først kunne vurdere, når politiet er færdig med deres undersøgelser.

- Når de tekniske undersøgelser endnu ikke har vist noget konkret, synes jeg ærlig talt, det er et meget løst grundlag at ville foretage lovmæssige tiltag, siger Mogens Broe-Andersen.

Sagen kan skabe ekstra opmærksomhed hos både udlejer og lejer

I stedet for at se på lovgivningen mener Mogens Broe-Andersen, at episoden i Kolding kan være med til at gøre udlejere opmærksom på, at de skal huske at vedligeholde deres altaner.

- Man kan jo aldrig forhindre, at der sker ulykker, men jeg tænker, at den opmærksomhed, der bliver skabt nu omkring den her sag, vil være noget, som får udlejere rundt omkring til at tænke, at de lige skal få tjekket deres altaner efter, siger han.

Ligeledes håber han, at også lejerne vil være mere opmærksom på, om deres altaner trænger til at blive renoveret.

- Hvis man som lejer har en ide om, at man har en altan, der ikke er velholdt, så kan man bede udlejeren om at sørge for det. Hvis ikke udlejeren gør det, kan man gå til Huslejenævnet, som kan pålægge udlejeren at udføre arbejdet, forklarer Mogens Broe-Andersen.

Regeringen vil udbygge medicinuddannelsen i Esbjerg

SDU i Esbjerg tilbyder i dag kun muligheden for at tage en kandidat i medicin. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
M
Udgivet

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform præsenteres planen om at udbygge medicinuddannelsen på SDU i Esbjerg.

Regeringen præsenterede klokken 10:00 udspillet til en ny sundhedsreform, hvori det blev præsenteret, at man fra 2026 vil kunne tage bacheloruddannelsen i medicin på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Dermed bliver det muligt at tage hele lægeuddannelsen i byen, altså både en bachelor og kandidat. Oprettelsen af bacheloruddannelsen vil ikke betyde nedskæringer på andre uddannelser på universitet.

- Adgang til en læge er helt centralt i vores velfærdssamfund. Den adgang skal man have, uanset hvor i landet man bor. Derfor foreslår regeringen at øge antallet af pladser på medicinuddannelsen i Aalborg, Esbjerg og Køge – og på den måde styrke muligheden for, at flere læger både uddanner sig og bliver boende i disse dele af landet, siger Christina Egelund, Uddannelses- og Forskningsminister til Ritzau.

Sundhedsreformen lægger op til flere pladser på medicinuddannelsen

Med sundhedsreformen ønsker regeringen at udbyde bedre lægedækning i hele landet.

Derfor lægges der op til, at Aalborg Universitet kan oprette 70 nye bachelorpladser på medicinstudiet, mens Københavns Universitet i Køge opretter 20 og Esbjerg altså 50 på et nyetableret bachelorstudiet.

Derudover vil regeringen sammen med Københavns Universitet sætte gang i initiativer, der skal styrke den brede regionale forankring af medicinuddannelsen på Sjælland og øerne, herunder eksempelvis i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster.

Kilde: Ritzau

Bacheloruddannelsen i Esbjerg vil rumme 50 pladser, hvilket er samme antal som kandidatgraden, der gik fra 30 til 50 pladser ved landdistriktsudspillet, der blev fremlagt for cirka en måned siden.

Vækker stor glæde i Esbjerg

At man både kan tiltrække studerende, men forhåbentlig beholde disse efter uddannelse og sikre bedre lægedækning, vækker stor begejstring.

- Jeg er virkelig glad for, at regeringen nu foreslår, at der skal komme 50 bachelorpladser på lægeuddannelsen på Syddansk Universitet i Esbjerg. Det er vigtigt, at vi får spredt lægeuddannelsen ud i hele landet, for det er med til at sikre, at der vil være god lægedækning over hele landet. For vi kan se, at mange bliver og bosætter sig i det område, hvor de har taget deres uddannelse, siger Økonomiminister og næstformand i Venstre, Stephanie Lose.

Hos Syddansk Universitet ser man frem til at kunne styrke sit udbud af uddannelser og samtidig styrke den fremtidige lægedækning.

- Jeg er utroligt glad for at få muligheden for at udbyde uddannelsen. Der er et åbenlyst behov for flere læger i praksis, som vi gerne vil være med til at behjælpe og nu kan, siger Jens Ringsmose, rektor på SDU Esbjerg.

Der prioriteres 50 millioner kroner til initiativet i 2025, hvorefter beløbet vil være på 10 millioner kroner årligt.

Det betyder de nye sundhedsråd for yderområderne

Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
M
Udgivet

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform vil man etablere 17 nye sundhedsråd fordelt over hele landet. Men hvad kommer de til at betyde for borgerne i yderområderne?

I udspillet til den nye sundhedsreform introducerede regeringen sundhedsrådene.

Dem kommer der fra 2027 17 af landet over - tre af disse i Syd- og Sønderjylland.

Rådene kommer til at bestå af politisk valgte personer fra de kommuner, som sundhedsrådene placeres i, og får til ansvar at implementere regeringens initiativer.

Men hvordan kommer man som borger i yderområder til at mærke sundhedsrådene? Indholdet og områderne for sundhedsrådene er endnu ikke helt udpenslede, men regionsrådsformanden fremlægger her, hvad der er i vente.

- Ambitionen er, at man får større sandsynlighed for egen læge og flere læger at vælge i mellem. Det skal være et mere nært sundhedsvæsen, der eksempelvis også giver mere behandling uden for sygehuset, i både hjem og sundhedshuse, siger Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren.

Sundhedsrådene i Syd- og Sønderjylland

Nære sundhedstilbud:

Sundhedsråd: Der etableres 17 nye sundhedsråd i Danmark, hvoraf tre vil være placeret i Syd- og Sønderjylland. De fordeler sig på landsdelens kommuner således:

Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Billund

Trekantområdet: Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle

Sønderjylland: Sønderborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa

Beslutningstiden skal derudover nedbringes, så man i sundhedsrådenes områder hurtigere kan igangsætte initiativer.

- Et eksempel er beslutningen om, at lade kommunale sygeplejesker foretage IV-behandlinger (red. medicineringer) i hjemmet. Det har man diskuteret længe, men hvis det blot er i regionens/sundhedsrådet geografiske område, kan man hurtigere beslutte at igangsætte det og bestemme omfanget deraf, så man kun skal diskutere, hvem der giver behandlingen.

- Det skal gerne blive lettere at træffe rigtige beslutninger, da man kommer ud over kassetænkning om ansvaret i borgenes behandling, lyder det fra Bo Libergren.

Bo Libergren, regionsrådsformand i Region Syddanmark. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Derudover vil kronikere få krav på behandlingspakker, og dermed en række tilbud samt en behandlingsplan med tidsfrist. Pakkerne gælder blandt andet for diagnosticerede med KOL, diabetes og hjertesygdomme, lød det i sundhedsudspillet.

Nærhed efterspurgt

At de mindre samfund har udsigt til bedre koordination og nærhed mellem læger og sundhedsråd, er noget der kommer til at gavne.

- En større koordinering mellem læge, kommune og region giver god mening. Det er ikke en one size fits all på sundhedsområdet. Så sundhedsrådene giver mening og vil hjælpe til at få styr på funktioner og snitflader på sundhedsområdet, fortæller Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Særligt nære tilbud og sikring af lægedækning er, hvad sundhedsreformen lægger op til, og hvad Steffen Damsgaard mener, at yderområderne har brug for.

- Sundhedsrådene kan diskutere og holde øje med udviklingen af lægedækningen, hvilket man på lokalplan har stor interesse i at sikre.

- Borgere i mindre byer kan samtidig have interesse i sundhedshuse og konsultationer eller behandlinger i hjemmet, og med sundhedsrådene kan man kigge på løsninger og samspil, så man kommer tættere på borgerne.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com