Fodboldklubben Kolding IF er tilbage i den næstbedste fodboldrække. Det blev en realitet, da klubben i eftermiddag spillede 1-1 mod Middelfart på hjemmebane.
KIF spillede sig i dag i 1. division, og selvom holdet kun fik uafgjort, så er oprykningen sikret, fordi de nærmeste rivaler fra Brabrand tabte til Jammerbugt.
- Det er en helt fantastisk følelse. Vi havde slet ikke regnet med oprykningen skulle komme i dag. Vi havde frygtet afgørelsen først skulle komme på lørdag i sidste spillerunde, siger en glad KIF-formand Claus Holm-Søberg umiddelbart efter kampen mod Middelfart.
Kolding havde senest et hold i den næstbedste fodboldrække i 2010, men det var under navnet KFC, der rummede flere koldingklubber. Det er rigtig mange år siden, KIF har spillet i den næstbedste række.
- Vi har arbejdet hårdt for det her i flere år, så vi er virkelig klar til det. Vi har klubben, spillerne og sponsorerne på plads, siger Claus Holm-Søberg.
Koldingenserne kan nu se frem til nogle spændende og drabelige kampe mod lokalrivaler fra både Fredericia og Vejle.
Ingrid inviterede fotovogn indenfor - nu er hendes indkørsel fyldt med skrald
Ingrid Marie Lorentzen har siden juli 2024 fået kastet skrald i sin indkørsel.
Foto: Ingrid Marie Lorentzen
Hver dag kaster billister skrald i Ingrid Marie Lorentzens indkørsel, fordi hun i juli tillod en fotovogn at parkere. Nu ligger hun på lur for at fange gerningsmændene.
Tomme ketchupflasker, emballage fra færdigretter, sølvpapirskugler, plastikbøtter og mælkekartoner.
Det er bare nogle af de ting, Ingrid Marie Lorentzen mandag til fredag samler op i sin indkørsel på Varde Hovedvej ved Bramming.
- Jeg oplever det som meget, meget krænkende og grænseoverskridende. Jeg kan ikke leve med, at det er en losseplads.
Foto: Ingrid Marie Lorentzen
Skraldet blæser nemlig ikke tilfældigt ind på hendes grund. Det bliver kastet målrettet fra billister, der har set sig sure på hende. Helt enkelt, fordi hun i juli sagde ja til, at en fotovogn måtte parkere på hendes grund.
- Jeg kan ikke klare at gå op og hente min avis. Jeg kigger til højre og venstre, før jeg går derop, fortæller Ingrid Marie Lorentzen, hvis hus ligger for enden af en længere indkørsel fra vejen.
Den fem måneder lange chikane - som stadig står på - har også fået konsekvenser for politiets indsats på adressen.
- Jeg har bedt dem om ikke at holde her mere. Og jeg er vred over, at jeg skal sige, at de ikke må, siger hun.
Men trods flytningen af fotovognen på hendes adresse, så kaster flere billister stadig skrald i indkørslen.
Hos Syd- og Sønderjyllands Politi er de overraskede over den virkelighed, som Ingrid Marie Lorentzen møder.
- Jeg synes, det er trist, når det bare er en borger, der gør sin borgerpligt. Jeg er faktisk smårystet over, at folk chikanerer på den måde, fortæller Jan Lambertsen, der er politiinspektør.
Episoderne er ikke blevet politianmeldt endnu. Men skulle det ske, så er Syd- og Sønderjyllands Politi klar til at skride ind.
- Hvis det fortsætter, så har vi udstyr, der kan fange vedkommende. Det er ikke et problem, så sætter vi bare overvågning op på stedet.
Bør I ikke advare borgere, der lægger grund til en fotovogn, om, at man kan opleve chikane?
- Hvis det var en tendens, og noget der var almindeligt, så jo - men det er ikke almindeligt, så det har vi ikke gjort, fortæller Jan Lambertsen.
Foto: Ingrid Marie Lorentzen
Selvom det endnu ikke er blevet til en konkret anmeldelse, så har vestjyden i flere tilfælde taget sagen i egen hånd.
- Jeg har siddet ved indkørslen i to nætter for at se, hvad mønsteret er. Kører bilen herind? Jeg er gået derop fra klokken 23 til 07 for at se, om jeg kan få deres nummerplade. Så kan jeg springe ud, hvis de kommer, fortæller hun.
Derudover er hun ved at få installeret overvågning på grunden, som forhåbentlig skal fange gerningsmændene.
- For at sige det rent ud, vil jeg have hævn. Jeg får stadig skrald, selvom fotovognen ikke holder her længere.
De mange måders chikane har ramt den 75-årige vestjyde.
- Jeg er meget påvirket af det og kan slet ikke have det i mig - nu er jeg lettet over, at det kun er sølvpapirskugler, der for det meste ligger. Jeg kan ikke gøre andet end at håbe på, at det går over af sig selv.
Klima-kritik: Dit skrald kan komme ud på en lang køretur
Når du smider poser i restaffald, bliver det brændt af tæt på, hvor du bor. Det kan ændre sig i 2025.
Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Trods stor regnefejl skal affaldet ud på det frie marked. Det er en dårlig idé, mener to Venstrefolk, som står bag Vestdanmarks største forbrændingsanlæg.
Dit skrald køres til forbrænding på Sjælland eller i Nordjylland. Og dit lokale forbrændingsanlæg skal hente affald nede i Tyskland, for at ovnene kan give dig el og varme.
Det kan blive virkelighed næste år, når afbrænding af affald skal ud på det frie marked. Så bliver affald fra for eksempel Kolding ikke nødvendigvis brændt af lokalt, men dér hvor det kan gøres billigst.
Det er en stor fejl, mener man hos selskabet Energnist, som har forbrændingsanlæg i Kolding og Esbjerg, og som ejes af 16 kommuner.
Med den nye lov ved vi ikke længere, om vi får vores egne kommuners affald
Peder Hummelmose, bestyrelsesformand i Energnist I/S
Peder Hummelmose er bestyrelsesformand for Energnist og mangeårigt byrådsmedlem i Vejle. Selv om han er valgt for Venstre, som kalder sig Danmarks liberale parti, er han imod liberaliseringen af forbrændingsanlæggene.
- Vi tager os godt af det affald, som ikke kan genbruges, og som egner sig til forbrænding. Det får vi fra områdets borgere og virksomheder, og så leverer vi el og varme til dem. Men med den nye lov ved vi ikke længere, om vi får vores egne kommuners affald, eller om vi slet ikke får noget affald, siger Peder Hummelmose, som er bestyrelsesformand for Energnist I/S.
Kan få tyskernes skrald
Det kan give flere problemer.
- Det er jo bedre for miljøet, hvis affaldet ikke skal køres et andet sted hen. Og vi risikerer at komme i den situation, at vi ikke kan levere varme nok, hvis vi ikke kan få affald. Så skal vi måske importere affald eller få det langvejsfra, siger Peder Hummelmose, som også er byrådsmedlem i Vejle for Venstre.
Fra årsskiftet omdannes Energnist og landets andre forbrændingsanlæg til aktieselskaber. Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), er formand for den arbejdsgruppe, som blev sat til at gennemføre liberaliseringen. Han er heller ikke begejstret.
Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis nogen kører Esbjergs skrald tværs over landet
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg, Venstre
Energnist
Energnist I/S er Vestdanmarks største affaldsenergiselskab med forbrændingsanlæg i Kolding og Esbjerg samt administration i Herning. Selskabet ejes af kommunerne Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Hedensted, Varde, Vejle, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Kolding, Lemvig, Middelfart, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Viborg.
- Vi har et meget velfungerende selskab her i de 16 kommuner, der er en del af Energnist. Det er svært at forestille sig en konstruktion, der er bedre både for miljøet og for pengepungen. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, hvis nogen vinder udbuddet og kører Esbjergs skrald tværs over landet, siger Jesper Frost Rasmussen.
Stor regnefejl
Loven er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, fordi beregninger viste, at der ikke er affald nok til alle forbrændingsanlæg. Målet med den nye lov er, at den frie konkurrence tvinger nogle af forbrændingsanlæggene til at lukke, så der ikke længere er overkapacitet.
Men netmediet WasteTech har afsløret, at der var en stor regnefejl i Ministeriet for klima-, energi og forsyning. Ministeriet glemte nemlig at regne en tredjedel af affaldet med, hvilket ministeriet i en intern mail kalder en fejl.
- Man havde glemt at medregne slam og have- og parkaffald. Når man regner dem med, så passer mængderne af affald nogenlunde til kapaciteten i anlæggene. Med den viden bør man som minimum udsætte ændringerne, siger Peder Hummelmose.
Tavs minister
TV SYD gav klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) en uge til at svare på kritikken, men det har han ikke ønsket.
I stedet forklarer ministeriet i en mail, at loven skal føre til "mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Formålet er, at anlæggene konkurrerer om at behandle affaldet med henblik på, at affaldet behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst".
Det fører til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne
Klima-, energi- og forsyningsministeriet
Man vurderer, at "konkurrenceudsættelsen fører til lavere varmepriser og affaldstakster for danskerne og dansk erhverv. Når de mindst effektive anlæg lukker, bliver forbrændingskapaciteten mindre, og dermed er der mindre plads til afbrænding af importeret affald, som generelt har en større CO2e-udledning end det danske", skriver ministeriet.
Fejl og justeringer
Om regnefejlen skriver ministeriet, at "der vil altid ske løbende justeringer af data mv. i takt med, at der kommer ny viden. Sådan er det også i dette tilfælde, hvor der bl.a. kommer ny viden fra monitoreringen af kapaciteten og bedre viden om mængden af forbrændingsegnet haveaffald, farligt affald og slam. Det forventes således, at klimafremskrivningen også fremadrettet løbende justeres i takt med, at der kommer ny viden og effekterne af konkurrenceudsættelse realiseres".
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.