Kirstine på 10 år har over 1.500 følgere på Instagram: Ekspert bekymret over udvikling

- Jeg går ikke meget op i hvor mange følgere, jeg har, men det er fedt, hvis jeg har mange følgere, siger Kirstine Nordborg Jaap på 10 år.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ifølge eksperter kommer der flere og flere yngre mennesker på de sociale medier, og flere helt unge bliver influencere. En af dem er 10-årige Kirstine fra Kolding.

På et år har Kirstine Nordborg Jaap på 10 år fået 1.500 følgere på sin Instagram. 

Selvom det tal er langt fra de helt store influencere, så er det ikke gået ubemærket hen for eleven fra 4.b på Kolding Realskole.

- Jeg siger wow. Jeg vidste slet ikke, at der var så mange, der var interesseret i at se mine billeder. Det er rigtig sejt, og jeg er rigtig stolt af mig selv, at jeg fik så mange følgere. Det synes mine klassekammerater også, siger Kirstine Nordborg Jaap.

På trods af hendes reaktion, siger hun selv, at hun ikke tænker over hvor mange, der følger hende. Det understreger hendes mor også.

- Hun har selv et meget afslappet forhold til det, og jeg tror egentlig ikke, hun har lagt mærke til, hvor mange der følger, siger Rikke Nordborg Jaap.

Hvad er en influencer?

  • En influencer er en person, der har mange følgere på sociale medier. En slags rollemodel for sine følgere på sociale medier. 
  • Influencere kan også bruge den digitale opmærksomhed til at tjene penge. 
  • En influencer er dog ikke defineret ved at skulle tjene penge på de sociale medier, men ved at have muligheden for at tjene penge på det. 

Kilde: Camilla Mehlsen, Digital Medieekspert, Børns Vilkår.

Men det er forfatter og foredragsholder om børn og unges ageren på sociale medier, Lykke Møller Kristensen ikke så sikker på.

- Det er meget moderne i dag at sige, at det ikke er noget, vi er optagede af, men det er de fleste, og man kan simpelthen måle, at de fleste får den her lykkefølelse, når de får likes. Der er meget få børn, unge og principielt også voksne, der ikke tænker over hvor mange, der følger dem eller om de får likes, siger hun.

For et år siden oprettede den 10-årige koldingensers mor profilen efter ønske fra datteren, der mente, at hun burde have en profil ligesom andre på hendes alder. 

Det indvilgede Rikke Nordborg Jaap i, selvom Kirstine Nordborg Jaap ikke er 13 år, som er grænsen for, hvornår du kan oprette en profil på et socialt medie. 

Jeg er bekymret for den udvikling, hvor børn i en meget tidlig alder kommer på sociale medier og overvejer at blive influencer.

Lykke Møller Kristensen, Forfatter og foredragsholder.

I dag bruger hun profilen til at lægge billeder op af sig selv, sit liv og ting, hun er glad for. 

Men hun bruger også profilen til at brande sig selv og sin model- og skuespillerkarriere, men det bekymrer ikke moderen.

- Så længe det ikke er noget, der styrer hendes hverdag, så er det ok. Hun er stadig et legebarn, der elsker at lege med sine klassekammerater, spille Fortnite og gå til sin sport. Så længe det ikke er styrende for hende, hvordan hendes adfærd er, og at hun begynder at blive bevidst om, hvordan hun ser ud, så synes jeg, det er ok, siger Rikke Nordborg Jaap.

- Jeg kan rigtig godt lide det her billede. Jeg synes bare, at jeg ser glad ud, og jeg bliver så glad, når jeg ser på det her billede, siger Kirstine Nordborg Jaap. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Kan have konsekvenser

Selvom Kirstine Nordborg Jaap er en af de få elever i sin klasse, der har en profil på det sociale medie Instagram, så er der flere og flere som hende, der kommer på de sociale medier og gerne vil være influencere.

- Det er flyttet længere ned i aldersgrupperne. Tidligere var det unge på ungdomsuddannelserne. Nu er det elever helt ned til mellemtrinnet i skolen, som er fokuserede på at blive influencere eller synes, det er sejt at være det, siger Lykke Møller Kristensen. 

For hende er det ikke et spørgsmål om at tjene penge på det. Hun ville selvfølgelig gerne, men da jeg spurgte hende, så sagde hun, at 'det kan man da ikke tjene penge på'.

Rikke Nordborg Jaap, mor til Kirstine.

En udvikling, man skal være opmærksom på, mener forfatteren.

- Jeg er bekymret for den udvikling, hvor børn i en meget tidlig alder kommer på sociale medier og overvejer at blive influencere, fordi de bliver styret af: hvor mange likes får jeg, hvem har ellers fået likes og hvad skal der til for, at jeg er god nok. De går op i det målbare og ikke det mærkbare, siger hun.

Lykke Møller Kristensen har skrevet bøgerne 'Dit digitale barn' og 'Børn og Sociale medier'. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Lykke Møller Kristensen er forfatter og foredragsholder, og har skrevet to bøger og foretaget 400 interviews og workshops med unge mennesker om deres ageren på de sociale medier. 

Her har hun hørt om nogle af de konsekvenser, unge oplever, efter at have prøver livet af som influencer. 

- Der kan være nogen, der viser tegn på, at de bliver lidt indadvendte, at det er lidt ufedt, og at de oplever en form for overarbejde. At de hele tiden er på og skal analysere, hvad andre har fået, og hvordan andre agerer, for det er typisk ud fra det, at de måler sig op mod hinanden, siger Lykke Møller Kristensen. 

For at komme ubehagelige oplevelser i møde har Rikke Nordborg Jaap også profilen på sin telefon. Det er hende, der besvarer henvendelser til profilen, og hun taler med sin datter om, hvad der skal på profilen. 

På den måde ønsker hun at give sin datter en god oplevelse med at være på de sociale medier, fortæller hun.

- Vi er meget fortrolige med vores børn, og Kirstine er lidt som en åben bog. Men altså, skyggen hænger altid over en, at ens børn bliver udsat for noget grænseoverskridende, og det kan jo ske på nettet. Men vi er også nødt til at vise, at det her er en del af en helt almindelig hverdag - en del af en virkelighed, som de er en del af. Her skal de også lære at gebærde sig, og det skal vi nok hjælpe dem med at gøre, siger Rikke Nordborg Jaap.

vi er også nødt til at vise, at det her er en del af en helt almindelig hverdag - en del af en virkelighed, som de er en del af.

Rikke Nordborg Jaap, mor til 10-årige Kirstine

Den pointe er Lykke Møller Kristensen enig i. Hun mener nemlig også, at det er okay, at børn under 13 år har en profil på sociale medier så længe, der er en voksen til stede.

- Det handler ikke om, at vi skal slukke, det handler om, at vi skal lære at bruge det rigtigt. Og vi skal have dialoger og diskutere for at komme ud over, at børn synes, at de skal have likes for at være gode nok, forklarer Lykke Møller Kristensen.

Rikke Nordborg Jaap styrer Kirstines profil på Instagram, så hun undgår ubehagelige oplevelser, fortæller hun. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Bagsiden af medaljen

En af de personer, der har oplevet, hvordan det påvirker en at blive afhængig af følgere og likes er Daniel Hoff, der kalder sig selv for 'verdens ældste influencer'.

Han er også kendt på de sociale medier for karakterer som Kaptajn Cola, Jyden og Hoffe.

I en programserie på TV SYD fortæller han, hvordan han oplevede livet som influencer på godt og ondt. Det førte ham til et liv med fest, alkohol og hundrede tusindvis af følgere på de sociale medier, men nu har han fået nok.

Foto: Privatfoto

Derfor er han flyttet til Give, hvor han leder efter en ny tilværelse og karriere, da bagsiden af medaljen ved at være influencer tog overhånd. Særligt jagten på anerkendelse i form af følgere og likes blev udslagsgivende for hans valg om at ændre retning. 

- Jeg fik dårligt selvværd af det, fordi jeg følte, at jeg ikke var god nok. På nogle tidspunkter blev jeg nødt til at øve mig i at være væk fra Instagram. For hver gang jeg gik på Instagram fx, når jeg så gik derfra igen, så havde jeg det værre. Så jeg begyndte at blive misundelig, jaloux og føle, at jeg var udenfor. Det var svært for mig, fortæller Daniel Hoff. 

Hvem er Daniel nu?

  • I en programserie på TV SYD følger vi Daniel Hoff, der er midt i en livskrise. Daniel er 37 år, såkaldt influencer og har i mange år levet en VIP-tilværelse i København. Men livsstilen blev for meget, så nu er han flyttet til sin barndomsby, Give. 
  • I forsøget på at få styr på sig selv og sit liv, tager Daniel ud og møder andre mennesker, der har skiftet spor i deres tilværelse. Forhåbentlig kan de give ham den inspiration og hjælp, han har brug for, så han kan komme ud af sin livskrise og videre med sit liv.
  • Du kan se sidste afsnit af serien søndag den 27. juni eller nu på TV SYD Play.

Tjener ikke penge på det

Influencere kan bruge deres følgerskare til at blive en reklamesøjle, man kan tjene penge på. Der findes mikroinfluencere med 1.000 følgere til megainfluencere, der har millioner af følgere verden over, som tjener penge på fx at reklamere for produkter for virksomheder. 

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com