Kirstine på 10 år har over 1.500 følgere på Instagram: Ekspert bekymret over udvikling

- Jeg går ikke meget op i hvor mange følgere, jeg har, men det er fedt, hvis jeg har mange følgere, siger Kirstine Nordborg Jaap på 10 år.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ifølge eksperter kommer der flere og flere yngre mennesker på de sociale medier, og flere helt unge bliver influencere. En af dem er 10-årige Kirstine fra Kolding.

På et år har Kirstine Nordborg Jaap på 10 år fået 1.500 følgere på sin Instagram. 

Selvom det tal er langt fra de helt store influencere, så er det ikke gået ubemærket hen for eleven fra 4.b på Kolding Realskole.

- Jeg siger wow. Jeg vidste slet ikke, at der var så mange, der var interesseret i at se mine billeder. Det er rigtig sejt, og jeg er rigtig stolt af mig selv, at jeg fik så mange følgere. Det synes mine klassekammerater også, siger Kirstine Nordborg Jaap.

På trods af hendes reaktion, siger hun selv, at hun ikke tænker over hvor mange, der følger hende. Det understreger hendes mor også.

- Hun har selv et meget afslappet forhold til det, og jeg tror egentlig ikke, hun har lagt mærke til, hvor mange der følger, siger Rikke Nordborg Jaap.

Hvad er en influencer?

  • En influencer er en person, der har mange følgere på sociale medier. En slags rollemodel for sine følgere på sociale medier. 
  • Influencere kan også bruge den digitale opmærksomhed til at tjene penge. 
  • En influencer er dog ikke defineret ved at skulle tjene penge på de sociale medier, men ved at have muligheden for at tjene penge på det. 

Kilde: Camilla Mehlsen, Digital Medieekspert, Børns Vilkår.

Men det er forfatter og foredragsholder om børn og unges ageren på sociale medier, Lykke Møller Kristensen ikke så sikker på.

- Det er meget moderne i dag at sige, at det ikke er noget, vi er optagede af, men det er de fleste, og man kan simpelthen måle, at de fleste får den her lykkefølelse, når de får likes. Der er meget få børn, unge og principielt også voksne, der ikke tænker over hvor mange, der følger dem eller om de får likes, siger hun.

For et år siden oprettede den 10-årige koldingensers mor profilen efter ønske fra datteren, der mente, at hun burde have en profil ligesom andre på hendes alder. 

Det indvilgede Rikke Nordborg Jaap i, selvom Kirstine Nordborg Jaap ikke er 13 år, som er grænsen for, hvornår du kan oprette en profil på et socialt medie. 

Jeg er bekymret for den udvikling, hvor børn i en meget tidlig alder kommer på sociale medier og overvejer at blive influencer.

Lykke Møller Kristensen, Forfatter og foredragsholder.

I dag bruger hun profilen til at lægge billeder op af sig selv, sit liv og ting, hun er glad for. 

Men hun bruger også profilen til at brande sig selv og sin model- og skuespillerkarriere, men det bekymrer ikke moderen.

- Så længe det ikke er noget, der styrer hendes hverdag, så er det ok. Hun er stadig et legebarn, der elsker at lege med sine klassekammerater, spille Fortnite og gå til sin sport. Så længe det ikke er styrende for hende, hvordan hendes adfærd er, og at hun begynder at blive bevidst om, hvordan hun ser ud, så synes jeg, det er ok, siger Rikke Nordborg Jaap.

- Jeg kan rigtig godt lide det her billede. Jeg synes bare, at jeg ser glad ud, og jeg bliver så glad, når jeg ser på det her billede, siger Kirstine Nordborg Jaap. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Kan have konsekvenser

Selvom Kirstine Nordborg Jaap er en af de få elever i sin klasse, der har en profil på det sociale medie Instagram, så er der flere og flere som hende, der kommer på de sociale medier og gerne vil være influencere.

- Det er flyttet længere ned i aldersgrupperne. Tidligere var det unge på ungdomsuddannelserne. Nu er det elever helt ned til mellemtrinnet i skolen, som er fokuserede på at blive influencere eller synes, det er sejt at være det, siger Lykke Møller Kristensen. 

For hende er det ikke et spørgsmål om at tjene penge på det. Hun ville selvfølgelig gerne, men da jeg spurgte hende, så sagde hun, at 'det kan man da ikke tjene penge på'.

Rikke Nordborg Jaap, mor til Kirstine.

En udvikling, man skal være opmærksom på, mener forfatteren.

- Jeg er bekymret for den udvikling, hvor børn i en meget tidlig alder kommer på sociale medier og overvejer at blive influencere, fordi de bliver styret af: hvor mange likes får jeg, hvem har ellers fået likes og hvad skal der til for, at jeg er god nok. De går op i det målbare og ikke det mærkbare, siger hun.

Lykke Møller Kristensen har skrevet bøgerne 'Dit digitale barn' og 'Børn og Sociale medier'. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Lykke Møller Kristensen er forfatter og foredragsholder, og har skrevet to bøger og foretaget 400 interviews og workshops med unge mennesker om deres ageren på de sociale medier. 

Her har hun hørt om nogle af de konsekvenser, unge oplever, efter at have prøver livet af som influencer. 

- Der kan være nogen, der viser tegn på, at de bliver lidt indadvendte, at det er lidt ufedt, og at de oplever en form for overarbejde. At de hele tiden er på og skal analysere, hvad andre har fået, og hvordan andre agerer, for det er typisk ud fra det, at de måler sig op mod hinanden, siger Lykke Møller Kristensen. 

For at komme ubehagelige oplevelser i møde har Rikke Nordborg Jaap også profilen på sin telefon. Det er hende, der besvarer henvendelser til profilen, og hun taler med sin datter om, hvad der skal på profilen. 

På den måde ønsker hun at give sin datter en god oplevelse med at være på de sociale medier, fortæller hun.

- Vi er meget fortrolige med vores børn, og Kirstine er lidt som en åben bog. Men altså, skyggen hænger altid over en, at ens børn bliver udsat for noget grænseoverskridende, og det kan jo ske på nettet. Men vi er også nødt til at vise, at det her er en del af en helt almindelig hverdag - en del af en virkelighed, som de er en del af. Her skal de også lære at gebærde sig, og det skal vi nok hjælpe dem med at gøre, siger Rikke Nordborg Jaap.

vi er også nødt til at vise, at det her er en del af en helt almindelig hverdag - en del af en virkelighed, som de er en del af.

Rikke Nordborg Jaap, mor til 10-årige Kirstine

Den pointe er Lykke Møller Kristensen enig i. Hun mener nemlig også, at det er okay, at børn under 13 år har en profil på sociale medier så længe, der er en voksen til stede.

- Det handler ikke om, at vi skal slukke, det handler om, at vi skal lære at bruge det rigtigt. Og vi skal have dialoger og diskutere for at komme ud over, at børn synes, at de skal have likes for at være gode nok, forklarer Lykke Møller Kristensen.

Rikke Nordborg Jaap styrer Kirstines profil på Instagram, så hun undgår ubehagelige oplevelser, fortæller hun. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Bagsiden af medaljen

En af de personer, der har oplevet, hvordan det påvirker en at blive afhængig af følgere og likes er Daniel Hoff, der kalder sig selv for 'verdens ældste influencer'.

Han er også kendt på de sociale medier for karakterer som Kaptajn Cola, Jyden og Hoffe.

I en programserie på TV SYD fortæller han, hvordan han oplevede livet som influencer på godt og ondt. Det førte ham til et liv med fest, alkohol og hundrede tusindvis af følgere på de sociale medier, men nu har han fået nok.

Foto: Privatfoto

Derfor er han flyttet til Give, hvor han leder efter en ny tilværelse og karriere, da bagsiden af medaljen ved at være influencer tog overhånd. Særligt jagten på anerkendelse i form af følgere og likes blev udslagsgivende for hans valg om at ændre retning. 

- Jeg fik dårligt selvværd af det, fordi jeg følte, at jeg ikke var god nok. På nogle tidspunkter blev jeg nødt til at øve mig i at være væk fra Instagram. For hver gang jeg gik på Instagram fx, når jeg så gik derfra igen, så havde jeg det værre. Så jeg begyndte at blive misundelig, jaloux og føle, at jeg var udenfor. Det var svært for mig, fortæller Daniel Hoff. 

Hvem er Daniel nu?

  • I en programserie på TV SYD følger vi Daniel Hoff, der er midt i en livskrise. Daniel er 37 år, såkaldt influencer og har i mange år levet en VIP-tilværelse i København. Men livsstilen blev for meget, så nu er han flyttet til sin barndomsby, Give. 
  • I forsøget på at få styr på sig selv og sit liv, tager Daniel ud og møder andre mennesker, der har skiftet spor i deres tilværelse. Forhåbentlig kan de give ham den inspiration og hjælp, han har brug for, så han kan komme ud af sin livskrise og videre med sit liv.
  • Du kan se sidste afsnit af serien søndag den 27. juni eller nu på TV SYD Play.

Tjener ikke penge på det

Influencere kan bruge deres følgerskare til at blive en reklamesøjle, man kan tjene penge på. Der findes mikroinfluencere med 1.000 følgere til megainfluencere, der har millioner af følgere verden over, som tjener penge på fx at reklamere for produkter for virksomheder. 

Fortsætter byggerier, selvom vandet truer: - Folk vil have havudsigt

Tegning af forestående byggeri 'Kanalbyen' i Fredericia, som skal ligge mellem byen og havnen.
Af Morten Nielsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det kan ligne et paradoks, at oversvømmelsestruede byer tillader byggerier klos op ad havet. Men ingen gider at bo på en mark, lyder det.

Vi kan ikke undgå det.

Havvandet kommer til at stige i fremtiden, og risikoen for oversvømmelser bliver større.

Alligevel har en lang række danske kystbyer lagt planer for at bygge nyt i oversvømmelsestruede områder de kommende år. Det viser en ny undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus.

Forskerne bag undersøgelsen har set nærmere på 54 danske kystbyer, og her viser det sig, at 32 af dem – svarende til knap 73 procent – vil bygge nyt i risikozoner.

Vi bliver overrasket gang på gang

Ole Fryd, ekspert i klimatilpasning, Københavns Universitet

Mange af byerne kunne ellers godt vælge at placere nyt byggeri på en bakketop eller andre områder, der ikke er oversvømmelsestruede.

Men i Assens, hvor havnekajen ellers flere gange har stået under vand, har kommunen store planer om en ny havn med restauranter, bibliotek og boliger.

- Det attraktive ved en havn er, at du kan sidde og kigge ud over vandet, forklarer Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) om baggrunden for beslutningen.

Søren Steen Andersen (V) ved havnen i Assens, hvor der er store planer om at bygge nyt. Foto: TV 2

Er gået galt før

Det er ellers kun et år siden, at det gik galt i Assens.

Under stormfloden i oktober 2023 væltede det ind med vand i Næshusene, som er en række boliger lige på den anden side af havnen i Assens.

Ødelæggelserne indvendigt i flere af boligerne var markante. Og til Fyens Stiftstidende fortalte en af beboerne, Claus Søberg Hansen, at beskeden fra Assens Kommune ti år tidligere ellers havde været, at husene ikke ville kunne oversvømmes de næste 100 år.

Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland

Alligevel måtte Claus Søberg Hansen lave en voldgrav rundt om boligen for at holde vandet ude.

Men denne gang bliver anderledes, forsikrer Assens-borgmester Søren Steen Andersen. Den kommende havneudvidelse bliver bygget til fremtidens klima, lyder det.

- Man har lavet noget, hvor koten (højden fra Næshusene ned til havet, red.) var for lav. Det er det, vi skal lære af, og derfor starter vi i en højere kote, når vi bygger, siger Søren Steen Andersen.

Der er bare en stor udfordring ved den type forsikringer. Forudsigelserne for, hvor meget vand vi kan forvente i fremtiden, ændrer sig konstant.

Klimaet overrasker

Senest viste nye tal fra DMI i forrige uge, at de såkaldte 100-årshændelser som eksempelvis den voldsomme stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, i slutningen af dette århundrede kan være noget, vi kommer til at se hvert andet eller tredje år.

Og dermed kan byggeri, der i dag ser klimasikkert ud, hurtigt vise sig ikke at være det, lyder det fra Ole Fryd, der er ekspert i klimatilpasning og lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet.

- Tendensen er, at vi bliver overrasket gang på gang over, hvor hurtigt klimaeffekterne træder ind, siger Ole Fryd og tilføjer:

- Vi begynder at kigge ind i nogle samfundsomkostninger, som bliver større og større. I og med at vi har bygget mere og mere, så har vi også større og større skadesomkostninger, hvis de her hændelser indtræffer.

Netop derfor kunne TV 2 lørdag fortælle, at en række eksperter nu mener, at det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggerier ved vandet.

Ingen vil bo på en mark

Men det har de bestemt ikke planer om at gøre i Nakskov. Her har byrådet i Lolland Kommune givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der for øjeblikket er ved at blive opført på Sydkajen midt inde i byen bare få meter fra havnekanten.

Nakskov er ellers en af de absolut mest oversvømmelsestruede byer i landet. En ny og dyster rapport fra DTU viste i slutningen af oktober, at 60 procent af byens boliger risikerer at blive oversvømmet, hvis en 100-årshændelse rammer byen i årene mellem 2071 og 2100. Og skaderne risikerer ifølge rapporten at løbe op i næsten fire milliarder kroner.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) erkender, at prognoserne er dårlige.

- Vi er helt klart udfordret og presset i fremtiden med de her modeller, siger Holger Schou Rasmussen.

Derfor er han med egne ord også ude med ”raslebøssen” for at skaffe 400 millioner kroner til etablering af en højvandsport, der skal holde vandet ude af Nakskov.

Men pengene har borgmesteren ikke endnu, og alligevel har han været med til at godkende det nye lejlighedsbyggeri, der ligger i et område med risiko for oversvømmelse.

Når du nu er ude med raslebøssen, bør du så ikke sørge for, at der ikke bliver bygget i risikozoner, før højvandsporten er på plads?

- Nu er der jo allerede bygget i de her zoner. Hele middelalderbyen, som er bygget for 700 år siden. For mig er det vigtigt, at det er den, vi sikrer. Og hvis vi sikrer den, bliver alt det andet også sikret.

Nakskov-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) med det nye lejlighedsbyggeri i baggrunden. Foto: Steen Bressendorf / TV 2

Han erkender, at prognoserne for vandstigningerne er blevet værre, siden lejlighedsbyggeriet blev godkendt for flere år siden, og siger, at der med den nye viden måske ville været blevet bygget med en højere sokkel. Han fastholder dog, at byggeriet er forsvarligt.

Men hvorfor bygger I ikke et andet sted end helt nede ved vandet?

- Det handler også om, hvad folk efterspørger. Hvis du bygger dem inde midt på en mark fem kilometer inde i landet, hvor der ikke er by og noget liv, så er der jo ingen, der vil bo i dem. Sådan hænger verden også sammen, siger Holger Schou Rasmussen.

Det er vigtigt for en kommune som Lolland at bygge attraktive steder for at tiltrække ressourcestærke borgere, lyder det.

- Folk vil rigtig gerne bo ved vandet og havnen. Det er det, der sælger. Det gør det jo også i København, hvor man bygger en masse, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

- Nu er det her udlejningsboliger, så hvis man synes, vandet kommer for tæt på, kan man flytte.

Boligbyggeriet på Sydkajen i Nakskov ventes at stå færdig i anden halvdel af 2025.

"Stop volden mod kvinder"-dag blev overskygget af drab på kvinde

Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
M
Udgivet

Lørdag spredte kvindegrupper budskabet at stoppe volden mod kvinder, i Sønderborgs gader. På paradoksal og tragisk vis blev en kvinde i samme stund fundet dræbt tæt derpå.

Lørdag lød budskabet 'Stop volden mod kvinder' i Sønderborgs gader, da Kvindeparaplyen, en sammenslutning af lokale kvindegrupper, markerede Orange Dage, hvor netop dette er temaet.

Midt på dagen, da de fremmødte bevægede sig gennem byen med skilte, sang og opråb, skete en paradoksal tragisk hændelse, da en kvinde blev fundet dræbt ikke langt derfra.

- Selvfølgelig var det fuldstændig voldsomt, og alle blev påvirket, når temaet var stop volden mod kvinder, og så der sker et drab på en kvinde, siger Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Maybritt Kay Hinrichsen, leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, var en del af optoget i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

På trods at at nyheden om den tragiske hændelse spredte sig midt i kampen mod at stoppe vold mod kvinder, fortsatte den talstærke gruppe videre til Frivillighedens Hus i Sønderborg.

- I Frivillighedens Hus startede vi med ét minuts stilhed for den døde kvinde, før vores debatpanel, der skulle diskutere samtykke, stalking og vores krisecenters rolle, gik i gang, forklarer centerlederen.

Omstændighederne omkring den 67-årige kvinde, der blev fundet død, dræbt af knivstik, var på dette tidspunkt af lørdagen ikke fuldt ud kendt for hverken grupperingen eller omverdenen.

Alligevel kunne det mærkes resten af dagen, hvor programmet fortsatte.

- Folk var meget påvirkede af, at et drab sker, som vi gik rundt i gaderne. Man kunne tydeligt mærke det på vores publikum og panel, siger Maybritt .

Kvindeparaplyen, en sammenslutning af kvindegrupper, raslede med nøgler, sang og spredte budskabet i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
I Frivillighedens Hus blev der afholdt ét minuts stilhed for den afdøde, før workshop og debat blev afholdt. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
Maybritt Kay Hinrichsen under demonstrationen. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Dog stod det ifølge Maybritt endnu klarere for hende og gruppen, at deres sag er relevant.

Derfor vil Maybritt Kay Hinrichsen sammen med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter og donationer, forsøge at råbe politikerne op.

- Vi håber at råbe politikerne op med det her. Der skal meget mere fokus på vold, og vi håber, at vi kan få midler til vores centre i finansloven, så vi ikke er afhængige af at søge midler hele tiden.

Vold mod kvinder og krisecentre

Det skønnes, at omkring 82.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, siger en rapport fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023.

Hvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de akut har brug for beskyttelse, omsorg og støtte.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter havde man i 2023 i alt 29 kvinder og 29 børn boende. Gennemsnitligt boede de på centret i 47,2 døgn.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen, kvindekrisecenter.dk og KL.dk

Hvis du bliver udsat for vold, kan du enten kontakte politiet på 112. Hvis du udsættes for vold i en nær relation, tage kontakt til Lev Uden Vold, der bistår med rådgivning og viden om vold i nære relationer på telefon 1888.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com