Kasper Asgreen kortvarigt tilbage i Danmark - om lidt venter VM

Kasper Asgreen landede i Billund Lufthavn - direkte fra Paris - omkring klokken 11 mandag formiddag. Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den koldingensiske cykelrytter og tour-etapevinder, Kasper Asgreen, er mandag landet i Billund Lufthavn efter et veloverstået cykelløb i Frankrig. Nu venter VM i horisonten.

Kasper Asgreen landede mandag formiddag, omkring klokken 11, i Billund Lufthavn. Den koldingensiske cykelrytter, hjemvendt fra Tour de France, kan i år prale af at have sin første etapesejr i verdens største cykelløb i tasken - han var endda blot et mulehår fra at vinde én mere.

- Jeg glæder mig altid til at komme hjem til Danmark, siger han til TV SYD, da vi møder ham i lufthavnen.

Kasper Asgreens præstation i årets Tour de France bliver ikke mindre imponerende af, at manden på jernhesten det seneste år har kæmpet en brav kamp for at komme tilbage på det niveau, han havde inden sit styrt på niende etape i sidste års Tour de France.

Kasper Asgreen vandt den 18. etape af dette års Tour de France - det er hans første Grand Tour-sejr nogensinde. Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg har hele tiden troet på, at det kunne lade sig gøre. Ellers lægger man ikke så meget arbejde i det, men det er alligevel en rar fornemmelse, når det hele lykkes, og man får den sejr, der beviser, at man er tilbage på niveau, siger Kasper Asgreen.

Kasper er tilbage

I lufthavnen ventede Kasper Asgreens forældre for at tage imod ham - men også en tidligere cykelkammerat og nuværende formand for Kolding Bicycle Club, Johnny Poulsen, som har kendt Kasper gennem flere år, var til stede.

- Kasper er tilbage! Det er næsten dét, der glæder vores hjerter mest, efter det år han har været igennem, siger Johnny Poulsen om årets tour-præstation.

Han håber, at han kan lokke den 28-årige stjernerytter med ned i den lokale cykelklub for at hilse på de unge mennesker og måske skrive en autograf eller to.

- Jeg skal plage ham i dag, når han kommer hjem, men der bliver også en mulighed for at hilse på ham, når han bliver fejret på rådhuset i Kolding på tirsdag, hvor vi også har inviteret de unge fra klubben, siger han.

Nu er det verdensmesterskaberne

Man kan umiddelbart godt unde den 28-årige Kasper Asgreen et par uger på sofaen, når man vender hjem fra verdens hårdeste cykelløb, men sådan ser de kommende uger næppe ud for pedalatleten.

I stedet kan han se frem til at skulle deltage i enkeltstarten, såvel som linjeløbet, til årets VM i cykling, der løber af stablen i den skotske storby Glasgow den 5. august august.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Vi har et stærkt dansk landshold, og der er flere af os, der har vist rigtig god form, så jeg tror, det bliver supersjovt at skulle køre med drengene, siger Kasper Asgreen.

Hvad skal du de næste to uger?

- Jeg skal have restitueret kroppen, så jeg er ovenpå igen. Det har været tre hårde uger, så det er nødvendigt. Det er også tre uger, der fylder i hovedet, når der er interviews og et stramt program hver dag, så jeg glæder mig til at få lov at puste lidt ud, inden vi skal i gang igen.

Du kan opleve Kasper Asgreen og de øvrige ryttere fra det danske landshold til linjeløb den 13. august, mens enkeltstarten, hvor Asgreen også cykler for Dannebrog, kan opleves den 11. august.

Søndagsaktiviteten skaffede 900.000 kroner ind

I Syd- og Sønderjylland samlede de 900.000 kroner ind til Røde Kors. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Udgivet

Nogen brugte den solrige efterårssøndag på at stemme dørklokker for at samle penge ind til Røde Kors.

Der er indsamlet omkring 900.000 kr. kroner i Syd- og Sønderjylland, som blandt andet skal bruges på medicin og mad til dem, der lider under krig og katastrofer. På landsplan blev der samlet 13 millioner kroner ind på dagens indsamling.

- Der er et stort behov for at handle og skabe håb, siger generalsekretær i Røde Kors, Ander Ladekarl, i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med sidste år har 1.500 flere meldt sig til at gå dør til dør og spørge om donationer. I Syd- og Sønderjylland gik omkring 2.000 rundt med raslebøsse.

Røde Kors er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com