"Hvor har De den historie fra?" spurgte dronningen måbende - borgmester taler ud om pinligt øjeblik

Forbløffet dronning Margrethe på scenen i Christiansfeld i 2015. Fotoarkiv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En hel by var overbevist om, at dronningen havde malet et akvarel. Men sandheden blev afsløret af majestæten selv i et pinligt øjeblik, der gik viralt.

Det er et af de øjeblikke, Jørn Pedersen aldrig glemmer.

- Det føltes lige som at få trukket bukserne af foran tusindvis af mennesker, fortæller han.

I 2015 var dronning Margrethe på besøg i Christiansfeld, fordi byen var blevet udnævnt som verdenskulturarv. Dronningen skulle afsløre en bronzeplakette, som skulle markere begivenheden, og daværende borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, holdt den indledende tale.

Det omtalte akvarel skulle have været en gave til dronning Margrethe. Men da det kom frem, at hun ikke var kunstneren, har maleriet fulgt tidligere borgmester Jørn Pedersen som et sjovt og pinligt minde. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

-  På det klæde, som dækkede plaketten, havde vi fået trykt en akvarel, som vi troede, dronningen havde malet som barn under et besøg i byen med sin familie. Vi tænkte, at det var oplagt at inddrage det for at illustrere dronningens tilhørsforhold til Christiansfeld, fortæller Jørn Pedersen her otte år efter episoden.

Men i takt med at Jørn Pedersen i sin tale fortæller om akvarellen, som dronningen eftersigende skulle have malet som 14-årig, ser dronningen mere og mere forundret ud.

På et tidspunkt afbryder dronning Margrethe borgmesterens tale med spørgsmålet: "Hvor har De den historie fra?"

Det er nemlig ikke dronningen, der har malet billedet.

Dronningen ser mere og mere uforstående ud, da hun får at vide, at hun har malet et akvarel, som hun ikke har malet.

Klappen gik ned

Borgmesteren blev simpelthen taget med bukserne nede og glemte i panikken et kort øjeblik at holde etiketten overfor dronningen.

- Jeg tænkte intet i panik. Så får jeg sagt "er det ikke dig?" til dronningen,. En bemærkning, som jeg har måttet høre for siden, fordi jeg glemmer at sige 'de'. Uden at tænke ret meget talte jeg bare videre, fortæller Jørn Pedersen.

Den pinlige situation med den paniske borgmester og den forbløffede dronning gik viralt. Det blev et af de mest sete klip i 2015 med tusindvis af visninger og interaktioner på Facebook.

- Jeg kan godt se det sjove i det, men på dagen havde jeg gerne været den historie foruden, fortæller Jørn Pedersen, der efterfølgende har måttet høre for episoden igen og igen - for det meste med et smil om munden.

I det pinlige øjeblik forsøgte borgmesteren at redde situationen foran dronningen og tusindvis af tilskuere ved at sige, at der måtte være tale om en vandrehistorie.

En usand historie løber løbsk

Maleriet er malet på en side i gæstebogen hos Brødremenighedens Hotel. Her boede kongefamilien under et besøg, da dronning Margrethe var 14 år gammel.

Akvarelmaleriet er underskrevet af kong Frederik den 9., dronning Ingrid samt daværende kronprinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie.

Det er sandsynligvis her den gode, men usande historie begyndte.

- Den daværende hotelfatter i brødremenigheden har været udstyret med en livlig fantasi og fortalt, at det var dronningen, der havde malet billedet. Den fortælling har de nye forpagtere så fortalt videre, siger Jørn Pedersen.

Det omtalte akvarel skulle have været en gave til dronning Margrethe. Men da det kom frem, at hun ikke var kunstneren, har maleriet fulgt tidligere borgmester Jørn Pedersen som et sjovt og pinligt minde. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Han mener, at det er et klassisk eksempel på, at hvis en usand historie fortælles ofte nok, så bliver den nærmest sand. 

Maleriet har været udstillet i Christiansfeld som et værk af dronningen. Og hele byen var i mange år overbevist om, at dronningen var kunstneren bag, selv efter dronningen afviste det den famøse dag i august i 2015.

- Der kom borgere hen til mig i tiden efter, der hævdede, at det altså var dronningens værk. Det var så stor en del af Christiansfelds historie, at der var nogle, der ikke ville tro på det. Men når dronningen ikke kendte til det, er der jo ingen tvivl, siger Jørn Pedersen.

En professionel dronning

Den tidligere borgmester i Kolding Kommune roser dronningens håndtering af episoden.

- På vej ned ad trappen bagefter beklagede dronningen over for mig, at hun var nødt til at tage afstand fra værket, og jeg svarede, at det sørme var os, der beklagede, fortæller Jørn Pedersen.

Daværende borgmester Jørn Pedersen med dronning Margrethe under fejringen af genforeningen d. 13. juni 2021.

Han har siden dengang mødt dronningen adskillige gange blandt andet til fejringen af genforeningen i 2021, og majestæten har aldrig nævnt episoden for ham.

- Hun er jo superprofessionel, så det er ikke blevet vendt mere. Dronningen ved udmærket, at det ikke var noget, jeg havde fundet på. Hun forstod, og måske syntes hun endda, at det var lidt synd for mig, smiler Jørn Pedersen.

Den pinlige episode har sidenhen været en del af Jørn Pedersens bevidsthed i kongelige sammenhænge.. 

Tre generationer fra kongefamilien sidder i selvsamme karet, som krydsede grænsen i 1920 i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark. Foto: Frank Cilius

Under fejringen af genforeningen i 2021 var det meningen, at Jørn Pedersen i sin tale skulle omtale et flag, som Christian den 10. skulle have haft med sig, da han red igennem de genforenede lande.

- Jeg bad om at få dobbelttjekket, om det var rigtigt. Alligevel undlod jeg faktisk at sige det i min tale. Jeg skulle simpelthen ikke risikerer at stå i endnu en pinlig situation overfor dronningen, fortæller Jørn Pedersen.

Maleriet følger ham

Jørn Pedersen er sikker på, at han har gjort indtryk nok på dronningen til at blive husket blandt de mange borgmestre, hun har mødt igennem sine 52 år som regent.

Akvarelmaleriet skulle dronning Margrethe modtage i gave i forbindelse med besøget i Christiansfeld i 2015. Så da Jørn Pedersen dengang fik at vide, at maleriet allerede var overrakt og lå i kronebilen efter den pinlige situation, gik han igen i panik.

- Det maleri skulle bare ud af bilen! Og til kaffebordet efterfølgende fik en betjent øjenkontakt med mig igennem lokalet og viste mig, at maleriet var fisket ud af bilen igen, griner han.

I de efterfølgende år stod akvarelmaleriet på Jørn Pedersens borgmesterkontor stadig indpakket i cellofan. Da han i 2022 forlod kontoret, flyttede maleriet med ham.

Nu hænger maleriet på hans kontor i Slotssøbadet og vidner om et sjovt og pinligt minde.

- Selvom jeg gerne ville have været det foruden, så mindes jeg det med et smil. Der er ikke mange andre, der ligesom mig har udsat dronningen for en vandrehistorie. Maleriet følger mig ligesom historien bag, og det vil det blive ved med, fortæller Jørn Pedersen.

Det er stadig et mysterium, hvem kunstneren bag maleriet rent faktisk er.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com