Hun bliver råbt efter, når hun føler sig tvunget til at gå over togskinnerne

Foto: Ole Møller TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lunderskov Station er fortsat en af de togstationer i landet, hvor det er sværest for personer med fysiske handicap at komme over på den modsatte perron. Det medfører farlige situationer.

For de fleste mennesker vil det være ligeså nemt som at klø sig i nakken.

En tur med toget på et stop fra Lunderskov Station til Kolding Station tager syv minutter, men for personer med fysiske handicap kan turen være en stor udfordring.

Sådan er virkeligheden for 45-årige Julie Scheuer, som flere dage om ugen benytter sig af strækningen.

Hun lider af en sjælden sygdom ved navn Ehlers Danlos, som gør at hendes krop nemt kan gå ad led. Derfor går hun til tider med krykker.

- Når jeg går med krykker, så er det pivhårdt at gå ned og op ad trapper, siger hun.

Trapperne er dog den eneste - lovlige - mulighed for at komme hen til perronen. Stationen har nemlig ingen elevator.

Derfor tyer nogle gangbesværede, herunder også Julie Scheuer, til at gøre brug af andre ufine og sågar ulovlige metoder for at komme fra A til B.

- Jeg har med to af mine børn gået det, der hedder 'the walk of shame', siger hun.

Den skamfulde tur begynder for enden af perron et på Lunderskov Station. Her er det muligt for hende at krydse sporene, og det er ifølge hende den eneste måde at komme over på perron to og tre, som kan fragte hende til banegården i Kolding.

Det er denne vej Julie Scheuer nogle gange benytter for at komme over til spor 2 eller 3. Foto: Ole Møller, TV SYD

Grundet sin sygdom må Julie Scheuer ikke tage et kørekort, og derfor er hun afhængig af offentlig transport.

Hun fortæller, at hun har gjort brug af den ufine metode mere end 100 gange. Hun er ikke stolt af det, men hun ser ikke andre muligheder.

- Der er jo faktisk en kæde for, der signalerer, at det må man ikke?

- Det er også derfor, vi kalder den 'the walk of shame', for vi har jo ansvaret for vores børn. Man går selvfølgelig ikke over, når der kommer tog. Men det er ikke rart, at man skal gøre sådan noget, for vi ved godt, at man ikke må.

- Men er det ikke en stor risiko at tage, når der også er børn med?

- Jo, det er en rigtig stor risiko at tage. Men jeg er afhængig af offentlig transport. Det er den eneste mulighed, jeg har. Jeg kan ikke løfte en barnevogn eller en klapvogn. Så bliver jeg nødt til at finde et alternativ.

'Vi håber, dit barn bliver kørt ned'

Enkelte gange har Julie Scheuer oplevet, at folk har råbt efter hende i hendes færd over sporene fremfor at hjælpe hende gennem tunellen.

- I stedet for at hjælpe har nogle råbt, at 'vi håber dit barn bliver kørt ned', siger hun.

Når hun spørger DSB til, hvad hun skal stille op, så bliver hun rådet til at tage toget til Vejen Station, der ligger i den modsatte retning af Kolding. Derfra kan hun så tage toget til, hvor hun oprindeligt skulle hen - uden at skulle gå på trapper undervejs.

Den tur vil dog som minimum være tre gange længere end den almindelige, da der ifølge Rejseplanen er syv minutters togkørsel mellem Lunderskov og Vejen stationer og 14 minutter fra Vejen til Kolding.

Gangbesværede skal paradoksalt nok ud på en lang og bøvlet omvej, hvis de skal med toget fra Lunderskov til Kolding. Foto: Grafik: Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Forbedringer udebliver

Lunderskov Station var en af 12 stationer i landet, som Folketingets Ombudsmand i 2016 vurderede til ikke at have ordentlige forhold for fysisk handicappede.

Ombudsmanden fulgte op i februar op på deres syv år gamle konklusion med en henvendelse til Transportministeriet omkring, hvordan fremtidsudsigterne for bedre handicapfaciliteterne så ud.

I et svar tilbage meddelte ministeriet, at Lunderskov Station 'er identificeret som muligt tiltag i tilgængelighedspuljen fra Infrastrukturplan 2035'.

Forbedringerne lader dermed stadig vente på sig.

650 millioner kroner for øget tilgængelighed til togstationer

Folketinget har – senest i forbindelse med behandlingen af folketingsbeslutning B 15 af 17. december 2010, der vedrører Folketingets gennemførelse af FN’s Handicapkonvention – bedt Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen af mennesker med handicap ”og evt. meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence.”

Af politisk aftale om infrastrukturplan 2035 fremgår det, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne) er enige om at afsætte en pulje på 650 mio. kr. i perioden fra 2022 til 2035 til at øge tilgængeligheden til stationer i hele landet. Det primære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at rejser kan foretages spontant på tværs af landet. Tilgængelighedsprojekter kan blandt andet omfatte justering af perronhøjder, ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer. Udmøntningen af puljen baseres på et princip om rullende planlægning, så der hvert år besluttes nye projekter i takt med, at disse bliver undersøgt.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Formand kender til 'baneløberne'

Hos Lunderskov Lokalråd har formand Steen Sparvath godt hørt om fænomenet, når personer passerer skinnerne, der også kaldes 'baneløbere'. 

På trods af farligheden for skinnepassagen har han forståelse for de mennesker, som ikke ser en anden udvej.

- Det kan jeg i hvert fald, for det er jo helt grotesk, at man skal tage til et tog til Vejen for at komme til Kolding. Så bliver det lige pludselig en halv dagsrejse fremfor de knap ti minutter, det normalt ville tage, siger han.

Steen Sparvath har boet i byen siden 1986, og ligesom Julie Scheuer kan han heller ikke huske forbedringer for handicappede på stationen. 

I 2023 har der foreløbigt været mere end 121.000 passagerer, som er steget på et tog i Lunderskov. Lokalrådsformanden kalder det et trafikmæssigt knudepunkt, og derfor er han uforstående overfor, at der ikke er sket ændringer endnu.

Skiltet viser tydeligt, at det er forbudt at krydse sporene. Foto: Ole Møller, TV SYD

Langt fra godt nok

Under valgkampen i 2022 havde Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen, der nu er politisk ordfører for partiet, stationens tilgængelighed som en af sine mærkesager.

Han siger nu, at det langt fra er godt nok, at den dårlige tilgængelighed medfører, at folk føler sig nødsaget til at krydse skinnerne.

- Det er ikke i orden over for mennesker med handicap og for mennesker med barnevogn. Det giver også nogle farlige situationer for alle i virkeligheden. Derfor er det også vigtigt og noget, der ligger mig på sinde at se, om ikke vi kan få midler, så vi kan få adgangsforholdene gjort bedre.

- Men det er over et år siden, du sagde det her. Hvorfor er det tilsyneladende ikke lykkedes dig nu at gøre de andre ordførere og ministeren opmærksom på de her problemer på Lunderskov Station?

- Jamen, jeg kan love dig, at det er lykkedes at gøre alle opmærksom på udfordringerne. Og nu er der så en prioriteringsopgave for os politikere på Christiansborg, som handler om at få afsat midler dér, hvor udfordringerne er størst. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at Lunderskov kommer på så hurtigt som overhovedet muligt, siger Christian Rabjerg Madsen.

"Jeg har selv været på stationen masser af gange og kan se, at det her er uholdbart. Det er så potentielt farligt, og derfor gør jeg, hvad jeg kan, for at det her projekt bliver fremmet," siger Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører hos Socialdemokratiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Overvejede at flytte

Julie Scheuer kan på trods af sin sygdom godt have perioder, hvor hun kan gå almindeligt og dermed benytte sig af trappen ligesom de fleste andre.

Gennem træning har hun også lært at kontrollere sin krop mere.

Problemet var også større for hende, da hendes tre børn sad i barnevogn. Dengang overvejede hun at flytte fra byen.

- Man kan ikke se på mig, at jeg er syg, og så tror folk jo næsten ikke på en, men det var mere bøvlet, da mine børn var små, siger hun.

Hos Lunderskov Lokalråd ser man en elevator som en løsning på problematikken, mens Julie Scheuer mener der skal laves en lovlig passage over skinnerne, hvor en stemme i højtalerne på stationerne kan advare om, når der er toge i nærheden.

Grænselandet og mindretallet bliver glemt i nyt reformudspil, mener flere politikere

Regeringen præsenterede 18. september deres nye reformudspil, der blandt andet skal sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden til en. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Regeringen vil flytte det grænseoverskridende samarbejde fra regionen til kommunerne. – Det ødelægger det, vi har været årtier om at opbygge, lyder kritikken.

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform møder nu kritik fra uventet kant.

Gennemføres udspillet, som det står nu, så vil det gå ud over det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og den tyske nabodelstat Slesvig-Holsten, mener politiske kræfter på begge sider af grænsen.

Regeringen har i udspillet beskrevet, hvordan samarbejdet skal flyttes fra regionen ud til kommunerne, som et led i at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne, men det ville være fatalt for alt det arbejde, som regionen ellers laver i grænselandet, mener blandt andre Slesvigsk Parti.

- Regeringen er på vej til at ødelægge et velfungerende samarbejde, som vi har brugt årtier på at opbygge. Hvis ansvaret for dette komplekse samarbejde flyttes fra Region Syddanmark til de mange kommuner i regionen, vil strukturen falde fra hinanden, siger formand for Slesvigsk Parti Rainer Naujeck.

Regeringen har glemt det kulturelle samarbejde

I dag samarbejder Region Syddanmark med den tyske delstat om blandt andet udvikling af den kollektive trafik på tværs af grænsen, klimahandleplaner, samarbejde om nye teknologier inden for sundhed, uddannelse og forskellige kulturprojekter, der skal styrke sammenholdet tværs over grænsen.

Med regeringens udspil, viser politikerne, ifølge Rainer Naujeck, at de ikke ved nok om landsdelens specielle kulturelle sammenhold.

- Det viser, at de ikke har forstået grænselandet, og det samarbejde vi har hernede, fortæller han.

Han bliver bakket op af Sydslesvigsk Vælgerforening, der ikke mener, at kommunerne er gearet til at varetage opgaverne, som regionen i dag løfter.

- Mindretallenes interesser overses fuldstændig i denne reform. Vi har i mange år kæmpet for at sikre, at det grænseoverskridende samarbejde bliver styrket, ikke svækket. Flytningen af ansvaret til kommunerne vil skabe uoverskuelige problemer, fordi kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer eller overblik til at håndtere disse opgaver på samme niveau som regionerne, siger formand for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer.

Formanden for Sydslesvigsk Vælgerforening Christian Dirschauer mener ikke, at kommunerne har ressourcer til at løfte det grænseoverskridende samarbejde. Foto: Sydslesvigsk Vælgerforening

770 mio. i udviklingsmidler på spil

Ifølge regionsrådsmedlem i Region Syddanmark Kim Johansen, så er der udover samarbejdet indenfor kultur, erhverv og uddannelse også store midler på spil i det tværeuropæiske EU-samarbejde, Interreg, som Region Syddanmark deltager i.

- Det er 770 millioner kroner, der bliver uddelt til tyske og danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvordan skal kommunerne blive enige om fordelingen af dem og løfte i fælles flok, når de i forvejen slås indbydes om udligningsreformen. Forslaget om at lægge samarbejdet over til kommunerne skal helt væk , siger Kim Johansen fra Socialdemokratiet.

Regionsrådsmedlem Kim Johansen (A) mener, at grænseområdet risikere at miste millioner af støttekroner, hvis regionen ikke længere skal varetage EU-samarbejdet Interreg. Foto: Region Syddanmark

Ifølge politikeren, der er medlem af regionens udvalg om Dansk Tysk samarbejde, så har regeringen fokuseret på sundhed i det nye reformudspil og glemt alle andre parametre.

- Det er en kæmpe fejl. De har helt glemt den regionale udvikling. Der mangler hele erhvervsdelen og den kollektive trafik, der er blevet parkeret i et udvalg. Det er ærgerligt, siger Kim Johansen.

Ifølge socialdemokraten, så har Danske Regioner indsendt deres samlede høringssvar til regeringen i sommerferien for at få forslaget taget af bordet.

Regeringen åben for andre løsninger

Ifølge Venstres sundhedsordfører, så har partiets bagland også rejst bekymring, efter forslaget blev præsenteret i sidste måned.

- Vi har hørt bekymringen, og den tager vi alvorligt. Det grænseoverskridende samarbejde er værdifuldt, og det skal fortsætte. Vi diskuterer lige nu med parterne og de andre partier, hvordan, siger Christoffer Aagaard Melson.

Ifølge venstres sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson, så er regeringen åben for forslag, så samarbejdet på tværs af grænsen ikke går tabt.

Det er, ifølge sundhedsordføreren, for tidligt at sige, om det grænseoverskridende samarbejde bliver hos regionen, som det ser ud i dag.

- Vi er åben for alle gode forslag, og jeg kan godt berolige dem i, at vi finder en løsning, for det gode samarbejde skal ikke skylles ud med badevandet, siger Christoffer Aagaard Melson.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com