Hun blev kendt som hende med de store bryster, men en dag fik hun for alvor nok

21-årige Matilde Guldahl følte, at hun blev gjort til et sexobjekt, fordi hendes bryster var større end gennemsnittets. Foto: Privatfoto
Af Frederikke Amalie Albrechtsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Ønsket om at slippe for uønsket opmærksomhed fylder mere i dag, når unge kvinder får lavet brystreduktioner, mener speciallæge.

- Ved du godt, at hun har Koldings største patter?

Det var kommentarer som den, der fik betydning for, at 21-årige Matilde Guldahl senere endte på operationsbordet.

Fyren mødte hun i Koldings gader en nat, hvor hun var på vej hjem fra en bytur.

Hun gik med sin daværende kæreste i hånden, da fyren pludselig kom imod dem, og da kommentaren faldt, begyndte Matilde Guldahls i forvejen alkohol-varme kinder at brænde.

Hun blev flov. Og ked af det.

Men når hun nu tænker tilbage på episoden, der i dag ligger små fire år tilbage, bliver hun mest af alt vred. 

For kommentaren var bare én ud af mange, Matilde Guldahl gennem sine teenageår har måttet lægge ører til. 

Helt fra de tidlige teenageår oplevede Matilde Guldahl, at hendes bryster fik meget opmærksomhed. Foto: Privatfoto

Flere under kniven

Kommentarerne er kommet, fordi Matilde Guldahl med sin G-skål var udstyret med et brystparti, der var større end de fleste teenagepigers.

- Nogle tænker måske, at det er fedt at have store bryster, men fuck, hvor har jeg ofte tænkt, at jeg ville ønske, at de ikke tiltrak så meget opmærksomhed, siger hun.

Da hun første gang hørte om brystreducerende operationer fra sin mor, var hun derfor ikke i tvivl om, hvad der skulle ske.

Jeg var bare hende med brysterne

Matilde Guldahl

Brysterne skulle være mindre.

Den beslutning står hun ikke alene med. Fra 2018 til 2023 er antallet af brystreduktioner nemlig steget med 39 procent. I 2018 lagde 1150 kvinder sig under kniven, mens der i 2023 var 1550, der fik operationen. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Og noget tyder på, at der de seneste år er kommet noget nyt på spil for de yngre kvinder, mener speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet Pia Cajsa Andersen.

Brystreduktioner i Danmark

Siden 2005 er antallet af brystreduktioner i Danmark overordnet steget.

I 2005 fik 1075 personer foretaget en reduktion.

I 2016 gjaldt det 1165.

Og i 2023 gjaldt det 1550 personer.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen 

Kommentarerne og spørgsmålene betød, at Mathilde Guldahl altid frygtede, at brysterne var det første, alle forbandt hende med. - Jeg ved jo godt, at det ikke var alle, der snakkede om mine bryster, men det var det, jeg frygtede, siger hun. Foto: Privatfoto

Et sexobjekt

Første gang, Matilde Guldahl opdagede, hvordan der blev lagt mærke til hendes bryster, var, da en håndfuld beskeder i syvende klasse tikkede ind på det sociale medie ved navn 'Askfm', hvor man kunne stille anonyme spørgsmål.

Flere spurgte, om hun ikke ville sende et billede af sine bryster.

Matilde Guldahl husker tydeligt, hvordan hun i dagene efter den slags beskeder rundede ryggen, når hun gik på skolen.

Med håb om, at brysterne så tiltrak lidt mindre opmærksomhed.

Men den strategi virkede ikke.

Boom i brystreduktioner i USA

I USA er antallet af brystreduktioner steget markant over de seneste år.

I 2023 fik 76.000 amerikanske kvinder en brystreduktion, der ikke var som følge af sygdom eller en del af en kønsbekræftende operation. Det er en stigning på 64 procent siden 2019.

Tendensen er særligt drevet af kvinder under 30 år.

(Kilder: American Society of Plastic Surgeons, The New York Times)

Fra sine veninder hørte hun ofte, hvordan brysterne var det kendetegn, både drenge og piger i deres omgangskreds huskede hende for.

- Jeg følte, at jeg var mindre værd end mine veninder, der blev husket for, at de var gode til at danse eller noget i den stil. Jeg var bare hende med brysterne, siger Matilde Guldahl.

Da det tog fart med festerne i slutningen af folkeskolen, var det også stensikkert, at der altid var en fuld fyr, der skulle konstatere, at hendes bryster var større end gennemsnittets. 

- Jeg følte, at jeg blev gjort til et sexobjekt, uden at det var noget, jeg var interesseret i.

Allerede fra de tidlige teenageår betød Matilde Guldahls barm, at hun ofte rundede lidt i ryggen. Foto: Privatfoto

En 18-årig bedstemor

Kommentarerne byggede desuden oven på hendes frustration over de tunge bryster.

For med hendes spinkle statur betød to kilos barm for eksempel, at hun stort set altid sov med bh, så de tunge bryster ikke trak i huden.

Rygsmerter blev normalen. Og når Matilde Guldahls mor hev hende med i undertøjsforretninger for at finde bh'er med den rette støtte, eskalerede frustrationen ofte i tårer.

For med de brede stropper og blondestof, syntes Mathilde Guldahl mest af alt, at hun lignende en "bedstemor".

- Jeg drømte bare om at kunne danse rundt i en tube-top ligesom mine veninder, siger Matilde Guldahl.

Martilde Guldahls bryster vejede cirka et kilo hver, inden hun blev opereret. Foto: Privatfoto

Brysterne skal være mindre i dag, siger ekspert

Så da Matilde Guldahl lige var fyldt 19 år, lagde hun sig på operationsbordet.

For at blive godkendt til en operation i det offentlige krævede det, at Matilde Guldahl levede op til nogle specifikke fysiske krav.

Men over for lægen lagde hun heller ikke skjul på, at brysterne gjorde hende ked af det. Hun var træt af at stikke ud og træt af den opmærksomhed, de tiltrak, forklarede hun.

Krav til brystreduktion

For at få foretaget en brystreduktion i det offentlige, skal man leve op til en række krav.

Det gælder blandt andet, at:

  • Man skal have udtalte fysiske gener – såsom smerter i nakken, skuldrene eller ryggen eller hudinfektioner under brysterne på grund af fugtgener

  • Man skal have et BMI på maks 25

  • Man skal være 18 år gammel

  • Reduktionen skal gerne være minimum 400 gram per bryst

Kilde: Sundhed.dk

Og den motivation står hun langt fra alene med, mener speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet Pia Cajsa Andersen. 

Hun har de seneste år bemærket en klar forandring i særligt unge kvinders motivation for at få lavet en brystreduktion. 

- Før var det meget de fysiske gener, der fyldte, men i dag er det også i høj grad den psykiske belastning. De føler, at deres barm dikterer, hvordan de bliver mødt, og hvordan de kan klæde sig, siger hun.

Hun oplever desuden, at de yngre kvinder efterspørger et væsentlig mindre bryst, end de gjorde før i tiden. Det er ofte en A-, B- eller C-skål, der hitter.

På privathospitalet AK Nygart – der har oplevet en markant stigning i antallet af brystreduktioner de seneste år – genkender plastikkirurg Jesper Trillingsgaard samme nye motivation hos de yngre kvinder.

Han oplever, at de gerne vil passe ind i et ret smalt kropsideal.

På sociale medier deler en del unge kvinder deres erfaringer med brystreduktioner. Det samme har Matilde Guldahl gjort, og her har hun mødt mange andre unge kvinder, der delte hendes frustration over de store bryster. Foto: Privatfoto

Mange føler sig nødsaget til plastikkirurgi

Det undrer ikke etnolog Julie Bønnelycke, der forsker i sundhed, kultur og krop ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

For på trods af, at vi som samfund generelt er blevet mere opmærksomme på sexisme, forholder vi os mere til hinandens kroppe end nogensinde før, mener hun.

- Med sociale medier har vi fået et langt større grundlag for at sammenligne os med hinanden og like og kommentere på hinandens kroppe, siger Julie Bønnelycke.

Samtidig ændrer idealerne sig hurtigt fra ballettynd til fitnesspumpet, og balancen vil altid være noget nær umulig at ramme, mener hun.

- Du skal som kvinde gerne have lidt bryster, men ikke for meget, og du skal gerne være lidt muskuløs, men endelig ikke for meget.

Derfor føler langt flere sig nødsaget til at ty til avanceret plastikkirurgi eller en hurtig omgang fillers, mener Julie Bønnelycke.

Boom i kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi

På syv år er antallet af kosmetiske behandlingssteder – der for eksempel laver fillers eller hårfjerninger – mere end fordoblet.

Siden 2005 er der sket en stigning på 645 procent i antallet af kvinder, der får foretaget et brystløft.

I 2005 lagde 190 kvinder sig under kniven, og i 2023 var det tal steget til 1415.

Samme tendens gør sig gældende for brystforstørrende operationer, som er den mest udbredte brystoperation i Danmark.

I 2005 fik 405 kvinder lavet en brystforstørrende operation, og i 2023 var tallet steget til 2700.

 2005 lagde 190 personer sig under kniven for at få løftet barmen. I 2023 var det tal steget til 1415.

(Kilde: Sundhedsdatastyrrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed.)

På sportsbar helt uden bh

21-årige Mathilde Guldahl er i dag ovenud lykkelig for at være gået et par bh-størrelser ned.

Men det ærgrer hende alligevel, at hun måtte af med brysterne for at slippe for opmærksomheden.

- Jeg gad da virkelig godt at vide, om jeg havde haft det samme behov, hvis jeg ikke hele tiden havde skulle høre for mine bryster. Det havde jeg nok ikke, siger Matilde Guldahl.

Hun håber derfor, at folk vil blive bedre til at tænke sig om, før de kommenterer på hinandens kroppe.

Faktisk har hun efter operationen opsat en regel for sig selv.

Hun må gerne rose en fin bluse eller flot frisure eller sige, at nogen har noget mellem tænderne.

Men hun må aldrig kommentere noget, folk ikke bare uden videre kan lave om på. Såsom deres barm.

21-årige Matilde Guldahl fik sin menstruation som niårig og begyndte samtidig at udvikle bryster. Foto: Privatfoto

Selv gik Matilde Guldahl helt amok med sin påklædning efter sin operation.

Hun klikkede den ene bestilling tøj hjem efter den anden, og da hun halvanden måned efter operationen var i London med en flok veninder, høstede hun endelig frugterne af sit nye udseende.

Veninderne endte på en sportsbar proppet med mænd, og endelig var Matilde Guldahl iført en af de stropløse tubetops, hun havde drømt om.

Men Matilde Guldahl krummede ikke ryggen. For der var ingen mænd, der kommenterede eller gloede.

Og hvis der var, var hun for første gang alt for flyvende til at bemærke det.

Breaking

Følg stormens udvikling: Sommerhusejere opfordres til at komme væk

Fanøfærgen før stormvejret. Foto: Michael Nielsen, tvSyd
Udgivet

Et heftigt vejr rammer landsdelen mandag aften, og allerede nu er beredskabet i gang med at forberede sig på stormen. Vi liveblogger fra det voldsomme vejr - følg med herunder

Vildt drama venter: Eks-minister vil gøre comeback og erobre magten

Foto: Tais Tulin, TV SYD
R
Udgivet

For anden gang i træk vil tidligere minister Ellen Trane Nørby (V) forsøge at fravriste borgmesterkæden fra Sønderborgs siddende borgmester gennem mange år, Erik Lauritzen (S). Det er bare ét af utallige dramaer, der venter i 2025. Her får du overblikket.

Analyse: Uanset, om du interesserer dig for politik eller bare er optaget af, hvad der sker i dit lokalområde, bliver der drama og vildskab for alle pengene i år.

Til efteråret - den 18. november - skal vi alle sammen være med til at beslutte, hvordan vores byråd skal sammensættes, og allerede nu tegner det til at blive en vild valgkamp og kamp om borgmesterkæderne.

For at forstå dramaerne, der venter, og den politiske situation, vores landsdel står i, skal vi først have et lille stykke historie - jeg lover, det bliver kort:

Når man for år tilbage kiggede på et kort over det kommunalpolitiske Syd- og Sønderjylland, var det overvejende blåt. I langt de fleste kommuner herskede Venstre-borgmestre, og mange af dem som bykonger med mange år på magten.

Sådan er det ikke mere. Ved seneste valg fik 9 ud af de 14 kommuner, som tvSyd dækker, en ny borgmester, og farvepaletten blev mere broget.

Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti var en af de nye borgmestre efter seneste valg. Foto: Finn Grahndin , TV SYD

I tre kommuner, Vejen, Aabenraa og Kolding, tog Konservative borgmesterkæden, på Fanø sidder den om halsen på en radikal, i Tønder på Slesvigsk Parti, i Sønderborg, Fredericia og Horsens er det Socialdemokraterne, der har den - og så er der seks tilbage til Venstre: Esbjerg, Varde, Billund, Vejle, Haderslev og Hedensted.

Undrer du dig?

Vi kan roligt konstatere, at det denne gang bliver mindst ligeså spændende som sidst - faktisk venter stort set ligeså mange dramaer, som der er kommuner.

Det vil blive en lang og sej omgang at gennemgå det hele her, så vi nøjes med at lave nogle nedslag og pege på fællesnævnere. Og så lover jeg, at tvSyd i løbet af året nok skal klæde dig på og løbende fortælle meget mere om, hvad der er på spil i netop din kommune. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har tip, ting du undrer dig over, eller forslag til emner, vi skal tage op i forbindelse med det kommende valg. Tøv ikke med at skrive til tvsyd@tvsyd.dk.

Lad os for nu starte i Varde og Kolding. De to kommuner har del til fælles i forhold til den politiske situation. Begge fik nye borgmestre ved seneste valg. I Varde blev det Mads Sørensen, efter at partifællen og den mangeårige borgmester Erik Buhl lod sig pensionere. I Kolding gik det noget mere dramatisk til. Her snuppede konservatives Knud Erik Langhoff borgmesterkæden for snuden af både Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF) i det, der ellers blev kaldt "præsidentvalgkampen" mellem de to.

Nu har både Mads Sørensen og Knud Erik Langhoff meddelt, at de ikke genopstiller ved næste valg. I Varde har Sørensen forklaret det med hensynet til familien. Det har da også været en hård tid for borgmesteren, der har været udsat for heftig kritik og bøvlet med en stribe møgsager.

Langhoff forklarer sit exit med alderen. Han er 74 år og fortæller, at han ønsker et generationsskifte hos de Konservative i Kolding. Modsat i Varde er der allerede en efterfølger på plads - nemlig 48-årige Christina Foldager, der er selvstændigt erhvervsdrivende. Hun kommer blandt andet til at stå ansigt til ansigt med Venstres Jakob Ville, der under stort postyr blev vraget som spidskandidat ved seneste valg til fordel for Eva Kjer Hansen. Han er altså nu er tilbage for at generobre borgmesterkæden for Venstre.

Derfor bliver tonen hård

Mon ikke, der bliver rigeligt at slås om. Langhoff og de konservatives borgmesterperiode i Kolding har nemlig været tumultarisk, og det kulminerede dette efterår, da han blev sat uden uden for indflydelse i budgetforliget.

Og lad det være anledning til at springe videre til Fredericia og Fanø. Her sidder borgmestrene nemlig i præcis samme suppedas - de er blevet sat uden for budgettet.

Fredericia rimer efterhånden på borgmesterskandaler og stor udskiftning på posten. Nu er det så kommunens nuværende, Christian Bro (S), der er i modvind og kritiseres for blandt andet dårlig ledelse og for at løbe fra sit ord. Således er kimen lagt til en hård valgkamp, og det samme gælder på Fanø. I seneste valgkamp blev der fra flere sider lovet et opgør med det gamle, betændte samarbejdsklima - men mange ting er også i denne valgperiode gået i hårdknude.

Kan eks-minister gøre comeback?

I Sønderborg vil eks-minister Ellen Trane Nørby (V) igen forsøge at fravriste borgmesterposten fra Erik Lauritzen (S), der har siddet solidt for bordenden i mange år, og i Tønder er det spændende at se, hvordan magten kommer til forskyde sig, nu hvor Henrik Frandsen ikke længere stiller op lokalt. Frandsen var borgmester for Venstre i kommunen, indtil han blev vraget som spidskandidat, og i stedet stiftede Tønder Listen. Nu er han gruppeformand i Moderaterne.

Ellen Trane Nørby (V) går efter at fravriste Erik Lauritzen (S) borgmesterposten i 2025. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Jokerne i hele landsdelen er i høj grad Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der har brugt de seneste år på at køre sig selv i stilling lokalt.

Intet er sikkert - udover at vi fra lige nu og helt til stemmerne er talt op med garanti vil blive overraskede, chokerede og underholdt med politiske nyheder af alskens karakter. Måske er der flere, der trækker sig. Måske er der nogen, der melder sig på banen, som vi aldrig havde set komme. Hvem ved?

Imens stemmerne bliver talt op i alle landets kommuner til november, vil landspolitikerne holde vejret, for resultatet ved kommunalvalget kan give en indikation på, hvor stærkt - eller svagt - partierne står frem mod en folketingsvalg.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com